 |  |
Hvorfor er meningitis vaccination ikke indført? Kan man købe den selv? |
 |
 |
|
Spørgsmål
Kære Netdoktor
Jeg vil gerne høre årsagen til, at der ikke bliver vaccineret mod meningitis i Danmark, når nu vaccinen findes? Endvidere vil jeg høre, om det er muligt at betale sig til en vaccine evt. i privat regi. Jeg har 3 børn, og er virkelig bekymret for den ubehagelige virus.
Med venlig hilsen en spørger
|
Svar
Kære spørger
Den korte version af svaret er, at børn via børnevaccinationerne allerede beskyttes mod én af årsagerne til meningitis. Man kan via sin praktiserende læge få vaccinationer, som til dels dækker mod de to andre almindeligt forekommende meningitis typer i Danmark, men disse vacciner dækker ikke mod alle tilfælde Således ikke mod ca. halvdelen af de ca. 60 tilfælde årligt af den frygtede meningokok meningits som for nylig har været meget omtalt i pressen på grund af 4 næsten samtidige tilfælde i København.
Den lange version af svaret er som følger:
Alvorlig meningitis (hjernehindebetændelse) i Danmark skyldes som regel bakterier.
Der er allerede én af disse meningitis-fremkaldende bakterie typer (Hæmofilus
influenza type B) som indgår i børne-vaccinations-programnmet. Siden denne
effektive vaccines indførelse er denne type af meningitis form stort set forsvundet hos
børn.
En af de andre hyppige bakterieårsager til menintis er pneomokok bakterien, som
både ses hos voksne og børn. Der har i mange år været en vaccine indregistreret i Danmark som
dækker en stor del af de normalt forskellige pneumokok bakterie typer, dog er vaccinen ikke velegnet til små børn under 2 år og den beskyttende virkning alt i alt er begrænset. Der findes nu også en nyere vaccine –den såkaldt konjungeret pneumokok vacccine- der giver en bedre beskyttelse også hos små børn mod farlig sygdom, inklusive meningitis, forårsaget af peumokokker. Vaccinen er ikke helt billig- for en fuld vaccination over 3-4 gange er prisen omkring 1800- 2500 Dkr. Den reduktion, man teoretisk ville kunne få mod meningitis af denne type, hvis alle personer i Danmark var vaccineret med den nyere og dyre vaccine ville formentlig være i størrelsesordenen 25 tilfælde ud af de ca. 100 årlige tilfælde af pneumokok meningitis, der registreres i Danmark per år. At vaccinere bare en enkelt børneårgang ville koste omkring 160-175 millioner og ville måske hindre 0.4 tilfælde af pneumokokmeningits per år i en årgang af børn af børn. Vaccinen indgår ikke i børnevaccinations programmet.
Den meningitis type, som tit omtales i pressen, fordi den forløber så dramatisk hurtigt og i visse tilfælde kan smitte nære kontakter, er meningokok meningitis. Også for nylig i April i år var der 4 næsten samtidige tilfælde i København, dog uden at de fire tilfælde viste sig at noget med hinanden at gøre. Det er ikke unormalt at se ophobede tilfælde af denne meningitis form, og faktisk er det årlige antal af denne farlige sygdom af ukendte grunde faldet betydeligt i løbet af de sidste 10 år fra ca. 150 til nu ca. 60 tilfælde om året i Danmark.
Kun ca. en tredjedel ( 21 ud af 77 tilfælde fundet i 2006) er af den type (C) som man kan vaccinere imod. De fleste tilhører typen B, hvor det stadig ikke er lykkedes at udvikle en vaccine. I Danmark kan man købe en Meningokok vaccine (vaccinepris ca. 150 DKr), som kan bruges til børn over 2 år og som giver en rimelig beskyttelse (ca. 60-70%) men kun i 3 år af gangen og altså kun mod ca. en tredjedel af de forekommende tilfælde Meningokok meningitis. I bl.a. Storbritanien har man indført en såkaldt konjungeret meningokok vaccine, der er mere effektiv mod Meningokok meningitis af typen C, og som også har god virkning hos børn under 2 år. I England har problemet med meningokok type C været højere end det, vi har set i Danmark, og man har derfor ladet denne nye vaccinere blive en del af børnevaccinationsprogrammet i bl.a.England.
Med venlig hilsen
Sören Thybo
Speciallæge i tropesygdomme
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 2007.04.24
|
|  |
|