Annonce
Hvad er et navlegranulom?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg har prøvet at søge på ordet 'navlegranulom', men kan ikke finde det nogen steder. Hvad er det og hvem får det? Det eneste jeg kan finde er, at det behandles med lapis, men ingen beskrivelse af sygdommen eller symptomerne.

Med venlig hilsen en spørger

Svar

Kære spørger

Navlegranulom er nydannet væv i navlen. Det kommer pga. infektion i navlen oftest hos de nyfødte i forbindelse med, at "navlen falder" dvs. den stump navlestreng, som sidder tilbage på barnet efter afnavlingen, tørrer ind og faktisk "går i opløsning".

Hvis der kommer bakterier til, kommer der en egentlig overfladisk infektion svarende til stedet, hvor navlestumpen sidder fast, og det er her der dannes nyt væv, og det bliver til et navlegranulom.

Lapis ætser dette nye væv væk. Vævet har ingen følenerver, og derfor gør det ikke ondt at bruge lapis, men hvis lapis kommer udenfor selve granulomet og navlestumpen dvs. på huden omkring, kommer der svære hudforandringer, og det gør ondt. Det er som regel nødvendigt at pensle flere gange før granulomet er helt væk.

Med venlig hilsen

Birgit Peitersen

Speciallæge i pædiatri






Tip en ven

Annonce

Annonce

Sidst opdateret: 04.08.2007

Annonce

Køb din medicin her

Annonce


Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark