 | |
| Hvad sker der, når man får lungebetændelse? |
|
|
|
Spørgsmål
Kære Netdoktor
Hvad er det egentligt, der sker med lungerne, når man får
pneumoni/lungebetændelse? Hvorfor rammes kvinder oftere af pneumoni end mænd?
Med venlig hilsen en spørger
|
Svar
Kære spørger
Lungebetændelse er en infektionssygsdom, som rammer lungerne. En
overhyppighed hos kvinder lader sig ikke forklare. Hyppigheden af sygdommen
stiger med alderen, og hvis man lider af kroniske sygdomme. Infektionen kan
sidde som en ”samlet” infektion i en af lungelapperne, en såkaldt lobær
pneumoni eller mere diffust i luftvejene, en såkaldt bronkopneumoni. I begge
tilfælde er den lokale reaktion i lungerne en betændelsesreaktion i
slimhinderne med pus-dannelse. Dette er årsagen til at man hoster gult sekret
op fra luftvejene.
Symptomerne er feber, ofte over 39 grader, hoste,
åndedrætsbesvær og nedsat almentilstand. Hosten er en refleks fra luftvejene,
som tjener til at fjerne slim. Af samme årsag har hostestillende midler en
nærmest ikke-eksisterende effekt ved infektionsbetinget hoste. Til gengæld kan
mange have gavn af slimløsende medicin om end et rigeligt væskeindtag ofte
sikrer samme resultat. Åndedrætsbesværet skyldes, at lungekapaciteten
principielt er nedsat pga. områder i lungen fungerer dårligere end vanligt.
Lungebetændelse skyldes i de fleste tilfælde bakterien
Streptococcus Pneumonia (Pneumokokker), men i noget omfang også Hæmophilus
Influenza. Sidstnævnte indgår i vaccinationsprogrammet for børn og spiller af
den grund en mindre rolle. Når lungebetændelse i hovedparten af tilfældene
skyldes en bestemt bakterie, danner det også grundlag for, at man kan vaccinere
imod sygdommen. Det har i en lang periode været tilbudt ældre ”lungesvage”
personer, men da den også er kendt som årsag til meningitis hos spædbørn
tilbydes den nu også i børnevaccinationsprogrammet. Vaccinen dækker i godt 10
år. I Danmark er Pneumokokker følsomme for penicillin, hvorfor det sjældent er
nødvendigt at behandle med andre typer af antibiotika.
Atypisk lungebetændelse: Der er andre typer af bakterier, der
kan skabe lungebetændelser. Infektionen er ofte anderledes forløbende end ved
den klassiske. Ofte adskiller den sig ved en lidt lavere temperatur (ofte
omkring 38,5 grader) og et mere langsomt forløb. De hyppigste bakterier er
Mycoplasma Pneumoniae, Legionella Pneumophilia (legionærsyge), eller Chlamydia
Pneumoniae. Sygdommen forveksles ofte med fænomenet ”kold lungebetændelse”, og
dette skyldes nok den lavere temperatur. Men personer som ellers er raske, vil
altid få feber ved disse infektioner. Den atypiske lungebetændelse kan have et
mere alvorligt forløb, særligt ved Legionella-infektioner som selv hos yngre
raske personer kan forløbe med dødeligt udgang.
Kold lungebetændelse: Dette er et populært, men i princippet
ikke-eksisterende fænomen. Tilstanden er formentlig et kælenavn for den
atypiske lungebetændelse, som man selvfølgelig skal have udredt, evt. med
røntgenbilleder. Med mindre der er specielle forhold, der forhindrer feber hos
en patient (medicinsk behandling eller anden sygdom), vil man altid få feber
ved lungebetændelse. Hvis ikke der er feber, bør man overveje, om der er en
anden forklaring på symptomerne, f.eks. virus-infektion hvortil der ingen
behandling findes. Sagt lidt drillende; En kold lungebetændelse er oftest en
ufarlig tilstand, som først kræver behandling, når den bliver varm.
Med venlig hilsen
Morten Svenning
Speciallæge i almen medicin
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 10.01.2008
|
| |
|
Hjælp skal ha fjernet mandler...
