Annonce
Overvægt og vægttab
Hvorfor kan jeg ikke blive mæt?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg skriver i andledning om min overspisning. Jeg kan bare ikke blive mæt. Hvad skal jeg gøre jeg bliver så ked af det? Lige efter jeg har spist noget spiser jeg igen. Jeg ønsker at spise sundt. Når jeg spiser sødt kan jeg ikke styre mig. Det ender med at jeg kaster det hele op igen. Mit problem er at jeg ikke bliver mæt. Tænker næsten hele tiden på mad. Når jeg tænker på mad hele tiden går det ud over min koncentrationen. Jeg ønsker virkelig hjælp. Hvordan skal jeg sammensætte min kostplan? Efter hvad tid skal jeg holde op med at spise? Hvad tid skal jeg spise min morgenmad?

Med venlig Hilsen en Spørger

Svar

Kære Spørger

Når du skal sammensætte en kostplan, er det vigtigt at du sørger for at indholdet i dine måltider er sundt og mættende. Jeg vil foreslå at du spiser morgenmad, middagsmad og aftensmad på regelmæssige tidspunker hver dag. Dine måltider skal være sammensat så der er et højt indhold af kulhydrater med et lavt glykæmisk index, det vil sige kulhydrater der får dit blodsukker til at stige langsomt, og uden at blive meget højt. Det vil sikre dig en lang mæthedsfornemmelse. Kulhydrater med lavt glykæmisk index findes især i frugt og grønt samt grove kornprodukter. I modsætning hertil er kulhydrater med at højt glykæmisk index som medfører en hurtig og kraftig stigning i blodsukkeret. Det giver en kort mæthedsfornemmelse, og skaber altså hurtigere et behov for at spise igen. Disse kulhydrater findes især i sukker-holdige produkter, samt pasta og lyse kornprodukter.

Det er vigtigt at du sørger for et godt protein-indhold i kosten, og naturligvis holder fedtmængden nede også. Du kan med fordel supplere disse 3 hovedmåltider med mellemmåltider efter behov. Her kan man i noget omfang tillade sig at ”forfalde” til kulhydrater med højt glykæmisk index, herunder de søde sager. Du beskriver dog et forhold til mad som i mine øjne rejser nogle alarm-flag. Du tænker meget på mad, og det medfører ofte et usundt forhold til sin kost. Dit spørgsmål får mig til at tænke at du måske er i risiko for at udvikle en egentlig spiseforstyrrelse, og jeg tror det vil være godt for dig at diskutere dine kostvaner og kostplaner med din egen læge.

Med venlig hilsen

Morten Svenning Nielsen

Speciallæge i almen medicin






Tip en ven

Annonce

Annonce

Sidst opdateret: 25.03.2008

Annonce

Køb din medicin her

Annonce


Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark