Annonce
Jeg har bindevæv i senehinden, risikerer jeg at blive blind?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg har fået konstateret, at jeg har bindevæv i det hvide i øjet. Det er en forhøjning, som lidt ligner en vandbobbel. Øjenlægen fortalte, at det var bindevæv og fortalte samtidig, at det kunne blive værre. På nuværende tidspunkt skulle der ikke gøres noget og det var ikke noget jeg skulle være nervøs for - kun hvis bindevævet voksede sig længere ind mod pupilen. Jeg er meget nervøs over denne besked. Risikerer jeg at blive blind? Skal jeg bare tro på min øjenlæge og ikke tænke mere over det?

Med venlig hilsen en spørger

Svar

Kære Spørger

Det hvide i øjeæblet hedder senehinden og består næsten udelukkende af binde(sene)væv. Med stigende alder bliver organiseringen af fibre og celler lidt mere uregelmæssig, og fænomener som det du beskriver, kan opstå. Risikoen herfor er større, når det tidligere er foretaget operationer øjet, f. eks. for skelen eller nethindeløsning. Der er intet ondartet i det, og det plejer at vokse til en vis størrelse og så ikke mere. I sjældne tilfælde kan det genere ved blink eller lukning af øjenspalte og kan så fjernes ved en simpel operation. Med din baggrund er der ingen grund til at frygte, at tilstanden breder sig ind i den klare del af øjets forside (hornhinden) og dermed kommer til at genere synet. Det sker kun hos de mennesker, der har haft et sår på hornhinden, og selv hos dem er det sjældent. Du kan således trygt stole på din øjenlæges besked. Fast kontrol af en sådan tilstand er i reglen ikke nødvendig, men du skal naturligvis reagere på ændringer i udseende eller symptomer. Hvis du har irritation eller tørhedsfornemmelse i området, kan du forsøge med ufarlige smøremidler såsom viskøse øjendråber, Lacril eller Viscotears; de er alle på håndkøb og helt uskadelige.

Med venlig hilsen

Erik Krogh, overlæge, dr. med.

Speciallæge i øjensygdomme






Tip en ven

Annonce

Annonce

Sidst opdateret: 08.03.08

Annonce

Køb din medicin her

Annonce


Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark