Annonce
Hvad kan grunden til min tissetrang være?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Ofte skal jeg tisse mange gange om dagen. 15-20 gange på en dag er absolut ikke sjældent. Der er enkelte dage, hvor det ikke er noget problem. Det har også indflydelse på mit sexliv, da jeg, hvis jeg føler, jeg skal tisse, ikke kan holde på udløsningen så længe. Samtidig nyder jeg ikke samværet specielt meget, da jeg hele tiden har tissetrang. De dage, hvor det ikke er et problem, er virkelig befriende. Jeg skal ofte tisse flere gange i timen. Jeg begyndte at tage HUSK for at få gang i min mave, hvilket har hjulpet lidt .

Det har ofte været slemt hvis jeg har haft træg mave, men virkningen er ved at aftage. Har I nogen som helst ide om, om der er noget galt, og om der er noget, jeg kan gøre. Det er på sin vis til at leve med, men meget frustrerende, og hvis der kan gøres noget ved det, ville jeg blive glad.

Med venlig hilsen en spørger

Svar

Kære Spørger

Der er mange mulige årsager til, at man skal tisse ofte og skal efterkomme en tissetrang hurtigt. Det vil være for omfattende at komme ind på her, men jeg kan trøste dig med, at det er meget sjældent, at der er noget særlig galt hos en så ung mand som dig. Det er vigtigt at få undersøgt, om du har blærebetændelse, og det er vigtigt at få ført et skema over, hvor meget du i et løbet af et døgn tisser og hvornår, og hvor meget du drikker og hvornår.

Endelig bør man også undersøge ved en simpel undersøgelse - en såkaldt flow måling - hvor meget fart, du får på vandladningen, og hvor godt du tømmer din blære. Disse ting kræver, at du opsøger din læge og formentlig henvises til en specialafdeling i urologi. Som sagt: Der er sikkert nogle simple årsager til dit besvær, men det kan ikke ordnes "pr. brev". Held og lykke med det videre.

Venlig hilsen

Poul Frimodt-Møller

Speciallæge i urologiske sygdomme






Tip en ven

Annonce

Annonce

Sidst opdateret: 08.03.25

Annonce

Køb din medicin her

Annonce


Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark