Annonce
Hvordan behandler man fnat?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Hvor kommer/stammer fnat fra ? Hvad er den bedste behandling mod fnat? Jeg bruger nix creme og har haft fnat en gang tidligere, det gik i sig selv igen da jeg brugte nix efter 2 mdrs kløe, men nu det kommet igen, og bruger nix igen, men det kløer stadig.

Med venlig hilsen en spørger

Svar

Kære Spørger

På spørgsmålet om hvor Fnat stammer fra skal siges at den fremkaldes af fnatmiden. Den overføres ved befrugtede hunmider og overførslen finder i mere end ¾ af tilfældende sted ved seksuel kontakt. Resten sker hovedsagelig ved familie-, børnehave- eller skoleinfektioner. Tiden fra smitten til kløen begynder er 2-3 uger. Den befrugtede hun borer en tunnel i hudens øverste lag, den såkaldte fnatgang, hvor æggene klækkes efter 3-4 dage, hvorefter larverne udvikler sig til kønsmodne mider. Hunnerne befrugtes af hannerne, hvorefter det hele gentager sig. Nixcreme (permethrin 5%) er fortsat den bedste behandling mod fnat. Men nix skal bruges til hele kroppen og smøringen skal gentages efter en uge. Det skal også huskes, at på grund af smittemåden bør familie og nære kontakter også behandles og tøj og sengelinned skal vaskes. Er der børn under 3 år skal også ansigt og hårbund behandles (Læs vejledningen). Man skal også huske, at kløen kan vare adskillige uger efter behandling. I svære tilfælde, hvor man ikke kommer nogen vegne bør man søge hudambulatorier eller praktiserende hudlæger. De kan fremskaffe præparatet ivermectin, der skal indtages.

Venlig hilsen

Hugh Zachariae

Speciallæge i hudsygdomme

Tip en ven
Annonce

Sidst opdateret: 08.03.25

Annonce

Netdoktors debatter

Annonce
Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2008 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark