Annonce
Tænder og mund
Hvordan behandles medfødt dårlig ånde?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg forstår simpelthen ikke at der ikke findes bedre svar til folk med medfødt dårlig ånde. Jeg blev altid drillet som lille og har haft svært på jobbet og hos venner osv. Nu har jeg en datter med fuldstaendig samme symptoner lige fra hun blev født og det gør mig så frygtilig ked af det, da jeg ved hvad hun skal igennem hele sit liv. Vores ånde har en meget syre lig lugt, og hvis vi spiser, specielt smør, bliver det praecis til samme lugt som smørsyre. Jeg har prøvet alt muligt gennem mine 40 , lige fra kost ændringer til at få fjernet mandlerne, er blevet penslet på tungen så skinnet faldt af osv. men intet hjælper. Vi har også en meget skjoldet tunge med nem tendens til belægning, som vi selvfølgelig skraber af, dog uden den store forskel. Min datter er nu 9 år gammel og jeg er ved at gå i panik over hvodan jeg kan hjælpe hende, og nej det er ikke mentalt. Men hvorfor kan man ikke tage en test af spyt og saå finde en base der kan neutralisere lugten? Jeg tager imod alle råd med åbne arme.

Med venlig hilsen en spørger

Svar

Kære Spørger

Medfødt dårlig ånde er en ekstremt sjælden, arvelig tilstand. "Normalt" vil der ud over dårlig ånde også være tale om dårlig lugt af sved og urin, ligesom den dårlige lugt kan have forskellig karakter - oftest beskrives den som lugten af fisk. Den tilstand jeg tænker på skyldes forhøjede mængder af aminosyren trimethylamin og diagnosen stilles ud fra en urinprøve, hvor man undersøger indholdet af aminosyrer. Lidelsen betegnes forkortet som TMAU. Der findes ingen egentlig behandling af tilstanden, men der er angivet forskellige måder at reducere den ilde lugt på, herunder indtagelse af klorofyl, som kan købes i håndkøb under forskellige navne. Antibiotika i lav dosis menes også at reducere den dårlige lugt, da det nedsætter mængden af bakterier i tarmen. Men først og fremmest synes jeg, du skal få din læge til at undersøge både din og din datters urin - og hermed forhåbentlig få en forklaring på jeres dårlige ånde.

Med venlig hilsen

Anne Pedersen,

Specialtandlæge, dr. odont."

Tip en ven
Annonce

Sidst opdateret: 08.04.2008

Annonce

Netdoktors debatter

Annonce
Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2008 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark