Annonce
Øre, næse og hals
Hvordan behandler man ørespytsten?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg har haft store smerter og hævelser i venstre kind og kæbe helt op til øret, har ved skanning fået oplyst at det hedder ørespytsten. Mit spørgsmål er hvilke behandlingsmuligheder jeg har, da min alm. læge har sagt at det kan behandles med ultralyd men lægen ved skanningen sagde at det skulle opereres væk under nakose? Hvem af lægerne har ret? Jeg er ikke meget for operation, og håber derfor at der findes et alternativ.

Med venlig hilsen en spørger

Svar

Kære Spørger

Ørespytsten er en tilstand der principielt kan sidestilles med andre former for ”sten-lidelser” idet fællestrækket er at der dannes en sten i de fraførende gange fra et sekret-producerende organ. Spytsten kan ses i alle 3 større spytkirtler, men langt hovedparten, over 85%, optræder i den største af vores spytkirtler, ørespytkirtlen. Årsagen er kalkudfældninger. Behandlingen af spytsten er i videst muligt omfang konservativ. Du kan prøve at massere din kind, både indvendigt og udvendigt, fra den bageste del af kinden og fremad. Sure mad- og drikkevarer kan være hjælpsomt. Begge metoder sigter på at få stenen til at passere. Skal der lægelig behandling til, har begge de læger du har haft kontakt til ret. I dag er det dog således at den behandling der anvendes er operativ. Dvs man kirurgisk fjerner stenen, og i værste fald kan det være nødvendigt at fjerne hele kirtlen.

Problemet med operation i ørespytkirtlen, er at en del af ansigtets nerveforsyning er indvævet i kirtlen, og man må derfor påregne en del problemer herfra ved omfattende kirurgi. Særligt frygtet er det såkaldte Frey’s syndrom hvor man ved indtagelse af mad oplever rødme og svedsekretion i tinding og kind på den opererede side. Der er derfor en vis tilbageholdenhed med kirurgisk behandling. Ultralydsknusning af stenen, akkurat som det gøres ved nyresten, er en relativt ny behandling og anvendes endnu ikke rutinemæssigt. Det tyder dog på at være en lovende behandling, der foreligger et studie fra tyskland offentliggjort i januar 2008 der viser gode prognoser. Her fandt man at 30% blev effektivt behandlet og yderligere 50% blev symptomfri men der kunne fortsat findes en sten ved ultralydsundersøgelse. Jeg tror ikke der er tvivl om at ultralydsknusningen vil have en stor plads i fremtiden, men anvendes altså endnu ikke rutinemæssigt. Jeg vil anbefale at du bliver henvist til en øre-næse-hals læge, da denne vil kunne vejlede dig om de aktuelle behandlingstilbud.

Med venlig hilsen

Morten Svenning Nielsen

Speciallæge i almen medicin






Tip en ven

Annonce

Annonce

Sidst opdateret: 07.04.2008

Annonce

Køb din medicin her

Annonce


Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark