 | |
| Hvordan takler jeg min kærestes ekskæreste? |
|
|
|
Spørgsmål
Kære Netdoktor
Jeg håber der er hjælp eller råd og hente hos jer. Min kæreste
har en søn på 2 år som han har hver anden weekend og til forskellige højtider.
Han er ifølge os en glad frisk og sund lille dreng. Han er nogle gange
forkølet, også af den årsag at han har astma.
Vi er meget kede af situationen med hans eks-kæreste, som også
er mor til deres barn. Hun er selv ofte sygemeldt på grund af sygdom eller
smerter, som hun beklager sig over, trods lægerne siger, at hun intet fejler.
Vi er dog kede af, at hun meget ofte beskriver deres søn som enormt syg og til
tider 'farligt syg' og tager til lægevagten ofte, nogle gange flere gange om
ugen. Hun bliver sendt hjem igen efter en lægelig vurdering om, at han intet
fejler eller bare er forkølet. At hun er en urolig mor er selvfølgelig helt
fint, men hun gør ofte min kæreste og mig urolige, når hun beskriver hans
tilstand.
Efterfølgende viser det sig til at forholde sig komplet
anderledes end beskrevet. Hun indrager meget sin egen og hans familie i hans
sygdom. Det er selvfølgelig positivt, men det viser sig så, at han intet fejler
gang på gang. Vi får meget medicin og andet med til ham som skal gives morgen,
middag og aften. Vi har kun interesse i, at han er velfungerende, men hvordan
forholder vi os med hans mor? Vi bliver tit anklaget for ikke at passe godt nok
på ham. For eksempel når vi sender ham hjem igen fra weekend herfra, viser det
sig ifølge hende at han har kradset sig til blods og har mange sår på kroppen.
Men da han blev kørt herfra 40 minutter tidligere har der ikke været så meget
som en knop på hans krop. Og han har desuden siddet med frakke på i bilen.
Det er hårdt for os, da vi passer meget på ham, og altid at
skulle tænke " Passer det? Eller er det opspind?". Vi har spurgt om et billede
for at se, hvor slemt det er, men vi modtager aldrig noget og får forskellige
undskyldninger. Lige for tiden skal han smøres flere gange med fed creme, have
natur dråber, astma spray 2 slags 3 gange dagligt, vitamin tilskud. Det er også
helt fint men vi har aldrig prøvet at han ikke får noget. Det sidste nye er at
han skal smøres om munden med noget creme fordi hun mener at han nok er
alergisk over for farvestoffer fordi han bliver rød om munden nogle gange.
Dette har vi heller ikke observeret. Kun som alle vi andre når man drikker
koldt eller lignende. Vi vil så gerne spørge: 1. Kan min kæreste som er hans
far, godt ringe til sin søns læge og høre om han er så syg som der bliver sagt?
2. Hvordan takler man han søns mor? Da det tyder på at hun er meget
opmærksomheds krævende, også før hun fik barn. 3. Kan deres barn vokse op med
samme tro at han altid er syg og noget er galt med hans helbred? Vi kan ikke
tale med moderen om mistanke til evt. hypokondri, da hun hurtigt bliver vred og
oftest resulterer deres konflikter i at min kæreste ikke får sin søn og se pga.
sygdom.Vi er meget kede af situationen og er begyndt og holde skema over hvad
hun siger deres søn fejler. Listen er for ca. 1 1/2 måned og er meget lang. Men
vi har aldrig set symptomer på de sygdomme han må have fejlet. Kun hoste en
gang imellem og næsen løber nu og da.
Med venlig hilsen en spørger
|
Svar
Kære Spørger
Tak for dit brev med oplysninger om jeres vanskelige samarbejde
med din kærestes X omkring deres fælles 2-årige søn, som I ser hveranden
week-end og i ferier. Det er meget fint, at I er så omhyggelige med at passe
godt på ham, og følger de råd, som drengens mor giver om hans pasning. Det er
en svær opgave I har i betragtning af, at det forekommer mig, at moren er
overpylret om drengen og forsøger at kontrollere situationen ved at give jer de
mange anvisninger på, hvilken behandling drengen skal have.
Til spørgsmål 1: Det kunne tænkes, at drengens mor og din
kæreste stadig har nogle uafklarede ting vedrørende ophør af deres forhold og
at hun måske derfor er jaloux på dig og din kæreste. Hendes måde at håndtere
dette problem på er derfor at bruge den 2-årige dreng som en anledning til at
kontrollere noget i jeres forhold - sikkert ikke noget hun selv er bevidst om.
Det ville derfor være fint, hvis din kæreste kunne tage en snak med sin X om,
hvordan de bedst muligt kan samarbejde med deres fælles lille dreng. Det ville
betyde meget, hvis din kæreste kunne høre på de bekymringer, hans X har i
forbindelse med drengens helbred og eventuelt sammen med hende få en samtale
med lægen om drengens helbredstilstand.
Spørgsmål 2: Hvis ikke hun vil være med til en sådan snak, er
der ikke noget i vejen for, at din kæreste selv taler med lægen for at blive
orienteret om drengens helbredstilstand - som far har han selvfølgelig ret til
at kontakte drengens læge - men det bedste ville være, om de sammen kunne tale
med lægen, således at de i fællesskab kunne planlægge den bedst mulige
behandling af drengen.
Spørgsmål 3: Ja, I har ret i denne bekymring. Drengen vil
gennem moren få en masse signaler om, at han er syg, og det vil påvirke hans
selvopfattelse. Han er endnu så lille, at man stadig kan forebygge, at dette
sker, men det er vigtigt at have opmærksom på det. Det bedste ville være, at
drengens forældre fik en samtale med en psykolog (evt.børnepsykolog), der kunne
høre på bekymringerne og vejlede i, hvorledes de bedst muligt kan arbejde
sammen om at hjælpe drengen til en sund udvikling.
Med venlig hilsen
Birgitte Winkel
Samlivsterapeut
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 07.04.2008
|
| |
|
Depression eller bare ung og...
