Annonce
Er det nødvendigt med en kikkertundersøgelse af urinveje og blære?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Min mand fik for 2 mdr. siden blærebetændelse og blev behandlet med penicillin, men en uge efter fik han det igen, troede han, men det viste sig så, at han fik meget ondt og der var blod i urinen. Det var væk igen i løbet af en ½ dag, men han havde ondt i nyrerne et par dage efter. Han fik en urinprøve undersøgt og nyrerne og urinledere scannet, alt var normal. Lægen siger, at det muligvis har været en sten, som så er kommet ud, men han vil have at min mand skal have en kikkertundersøgelse af blæren og urinrøret, fordi der har været blod i urinen. Så er spørgsmålet, hvorfor skal han egentlig det, hvad undersøger man for, og kan de ikke have set det hele på scanningen?

Venlig hilsen en spørger

Svar

Kære Spørger

Du stiller mig et af de spørgsmål, hvor mit svar "ligger på rygmarven". I hvert fald synligt blod i urinen skal hos en mand eller kvinde på 48 år straks føre til undersøgelse af nyrer, urinledere og urinblære. Her gælder, at synligt blod i urinen kan komme fra en knude i nyren eller en polyp i urinvejene. Hvis det er årsagen, så skal det undersøges for at blive opdaget i god tid. Så må jeg hellere med det samme også berolige dig lidt. I flertallet af tilfældene finder vi så faktisk hverken en knude i nyren eller polypper i urinvejene - men hellere undersøge én gang for meget end for lidt.

Nyrerne og urinvejen indtil urinblæren undersøges klart bedst ved en røntgenundersøgelse. Ved denne ser man også urinblæren, men slet ikke præcist nok til at afgøre, om der kan være en forandring eller ej. Derfor skal man vælge en kikkertundersøgelse af urinblæren. Gennem de sidste 15-18 år har kikkertundersøgelsen af blæren - den såkaldte cystoskopi - været en uhyre simpel undersøgelse. Det var straks værre dengang, vi anvendte en stiv kikkert, altså en stift metalrør, som skulle føres gennem urinrøret ind i blæren. Dengang vil jeg ikke benægte, at det hos mange blev oplevet som "tortur". Men de bøjelige, tynde kikkerter, der anvendes i dag, passerer så let op, og undersøgelsen overstås på få minutter. Næsten alle mænd (typisk vil kvinderne sige!!) frygter undersøgelsen meget, men langt, langt de fleste giver mig ret i, når undersøgelsen er overstået, at det "slet ikke var noget at være bange for". Så, ja, jeg er 100 % enig med jeres læge. Din mand bør komme til en kikkertundersøgelse af urin-blæren, og han vil med meget stor sandsynlighed bagefter sige: "Nåe, var det ikke andet". Så frisk mod.

Venlig hilsen

Poul Frimodt-Møller

Speciallæge i urologiske sygdomme






Tip en ven

Annonce

Annonce

Sidst opdateret: 11.06.2008

Annonce

Køb din medicin her

Annonce


Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark