 | |
| Er der særlige bivirkninger/komplikationer forbundet med en for tidligt givet MFR-vaccine? |
|
|
|
Spørgsmål
Kære Netdoktor
Vores søn har ved 5 månedersundersøgelsen ved en fejl fået MFR
vaccine i stedet for den planlagte ditekipolhib vaccine. Vi har brug for en
"second opinion" i forhold til følgende spørgsmål: - Er der særlige
bivirkninger/komplikationer forbundet med en så tidlig vaccination. Vi har ved
søgning på nettet ikke fundet erfaringer med vaccination så tidligt - kun set
eksperter anbefale, at der kan dispenseres ned til 9 måneder. - Den planlagte
ditekipolhib skal gives 2 dage efter. Er det ok?
Med venlig hilsen en spørger
|
Svar
Kære Spørger
En af grundene til at man i de fleste såkaldte u-lande
vaccinerer tidligere mod mæslinger (i 9-månedersalderen) end i mange vestlige
lande, herunder Danmark, (i 15-månedersalderen) er, at sygdommen mæslinger hos
meget små børn er forbundet med mange komplikationer og med en stor dødelighed,
og at mæslinger er en meget hyppig sygdom i u-lande, men ikke i Vesten.
Indtil ca. 6-månedersalderen vil de fleste børn stadig have god
beskyttelse fra de mæslinge-antistoffer, de har fået passivt før fødslen fra
moderens blod. Fordi mæslinger er så smitsom, var det sådan tidligere, at langt
de fleste mødre have haft sygdommen som børn og derfor kunne de give
antistoffer videre til deres børn.
I vestlige lande, hvor dækningen med forebyggende mæslinge
vaccine er meget stor (>85%) vil de fleste mødre i fremtiden være
vaccineret, og selvom de ikke selv har haft sygdommen, vil også disse kvinder
give beskyttende antistoffer videre til deres børn, som så er beskyttede det
første halve års tid efter fødslen.
Hvis man vaccinerer små børn i 9-månedersalderen med MFR er
andelen af dem, som udvikler beskyttende antistoffer, ca. 85%. Ved meget tidlig
vaccination kan de antistoffer, barnet har fået fra moderen, forhindre, at
vaccinen slår an. Venter man derimod, til børnene er 12 måneder eller senere,
er dækningen ca. 95%. Hvis der derfor næsten ikke forekommer mæslingesygdom i
samfundet (hvilket er situationen i vestlige lande lige nu), er det derfor
bedre at vente til 12-15-månedersalderen, fordi vaccinedækningen så bliver
generelt bedre. Er risikoen for mæslinger derimod stor, er det bedre at
vaccinere tidligt, f.ex i 9-månedersalderen for at forhindre tidlig og særlig
farlig mæslingesygdom. Røde Hunde og Fåresyge er langt mindre voldsomme
sygdomme, som ikke er livstruende, men som har forskellige komplikationer, som
det alligevel er hensigtsmæssigt at undgå.
Der er for nyligt offentliggjort et større studie om meget
tidlig mæslingevaccination i Guniea Bissau, i øvrigt lavet bl.a. af nogle
danske forskere. I dette studium har man vaccineret en større gruppe af børn på
4½ måned mod mæslinger og fundet en fin respons på vaccinationen. I en anden
nylig engelsk undersøgelse af vaccinationskomplikationer i nervesystemet finder
man generelt, som ved tidligere studier, 6-11 dage efter vaccination med MFR
vaccine en lille, relativ øget forekomst af feberkramper. Der er ingen
undersøgelser, som giver holdepunkt for at kunne kæde MFR sammen med autisme
eller andre alvorlige nervesygdomme.
I det konkrete tilfælde med dette barn, som er vaccineret 5
måned gammelt synes jeg ikke, der er grund til at forvente nogen specielle
endsige farlige komplikationer. For at være helt sikker på god
vaccinebeskyttelse hos dette barn mod mæslinger (og Røde Hunde og Fåresyge) vil
jeg dog foreslå, at man gentager MFR-vaccinationen, når barnet er 15 måneder
gammelt. MFR består af levende vacciner, som normalt provokerer og stimulerer
immunforsvaret meget kraftigt. Uden at jeg har noget sikkert belæg for det,
ville jeg foreslå, at man venter med 5-måneders-ditekipolhib-vaccinen til en
måned efter den for tidligt givne MFR, men som sagt, kan jeg ikke sige med
sikkerhed om dette er vigtigt.
Med venlig hilsen
Søren Thybo
Speciallæge i tropesygedomme
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 21.08.2008
|
| |
|
Ondt i halsen
