 | |
| Kan bumsemedicin være årsag til min datters depression? |
|
|
|
Spørgsmål
Kære Netdoktor
Min datter har fået en depression. Hun får dagligt 10 mg
Seroplex, samt Tolmin (dosis ukendt). Her efter 5 uger ser der ud til at være
en meget lille lysning på vej. Da hun var ung, fik hun RoAccutan mod bumser.
For ca. 5 år siden var der en del omtale i medierne af, at RoAccutan kunne give
depression. Dengang havde hun ikke depressions-symptomer, og jeg slog det
derfor hen. Men nu har jeg ”forsket” lidt i form af søgning efter nyere
oplysninger på nettet.
Her får man et klart indtryk af, at der er udbredt enighed om,
at den isotretinoin, der er i Roaccutan, kan reducere indholdet af serotonin i
hjernen, hvilket igen forbindes med risikoen for at få en depression. Den
nyeste og mest videnskabelige artikel, som jeg fandt, bekræfter og uddyber
ovennævnte velkendte sammenhæng.
Jeg ved godt, at det er et område, der stadig bliver forsket i,
og at der derfor måske ikke er entydige svar på mine spørgsmål, men nu prøver
jeg alligevel:
Da vores datter fik RoAccutan, skulle hun jævnligt have taget
blodprøver (det burde set i bakspejlet nok have været et faresignal for os, men
vi stolede helt på lægen). Hvad har man kigget efter dengang? Kan man måle
mængden af serotonin i en blodprøve? Kan isotretinoin have givet en varig
påvirkning af kroppens egen evne til at danne serotonin? Således at hun
løbende/gradvist har oparbejdet/vedligeholdt et serotonin-underskud, der så
ender med at bryde ud i en depression? Hvis ja, kan man medicinsk ”genoprette”
denne evne eller ”stimulere” produktionen i stedet for kunstigt at tilføre
serotonin? Kan den Roaccutan, hun fik, være årsagen eller en medvirkende årsag
til den depression, hun nu har fået? Ikke fordi det ændrer noget, men hvis der
her er en ”synder”, kunne det måske hjælpe hende lidt psykisk som en
årsags-forklaring.
Med venlig hilsen en spørger
|
Svar
Kære spørger
Du fortæller, at din datter lider af depression og behandles
herfor med Seroplex og Tolmin. For 10 år siden blev hun behandlet med RoAccutan
mod bumser, og du har undersøgt, hvorvidt der er en mulig kausalitet mellem
RoAccutan og depression. Undervejs i eftersøgningen har du fundet en
videnskabelig artikel udgået fra Universitetet i Bath. Først vil jeg glæde mig
over, at din datter er i bedring efter 5 ugers behandling - du anfører godt
nok, at bedringen er beskeden, men det er ikke usædvanligt, at man skal tage
antidepressiv medicin i flere uger, før effekten gradvist indsætter. Bemærk, at
jeg skriver "gradvist", hvilket betyder, at der ofte er yderligere effekt over
de efterfølgende uger.
For så vidt angår RoAccutan: Forskerne fra Bath har tidligere
påvist, at tilførslen af isotretinoin (det aktive stof i RoAccutan) har medført
en depressionslignende adfærd hos mus. I artiklen, som du henviser til, har man
isoleret nogle nerveceller fra rottefostre og eksponeret disse for
isotretinoin. Forskerne finder herefter ændringer i omsætningen af serotonin,
men bemærk, det er ikke alle ændringerne, der er signifikante, altså betydende.
Det er også værd at notere sig, at cellerne har været udsat for fluoxetin (et
antidepressivt medikament) inden nogle af analyserne. Produktionen og
omsætningen af serotonin omfatter en kaskade af reaktioner, og det er ikke alle
disse reaktioner, forskerne har målt på - specielt ikke frisætningen eller
genanvendelsen af serotonin, som man jo eller interesserer sig meget for inden
for depressionsforståelsen. Hvad forskernes fund betyder for udviklingen af
depression, kan man ikke udtale sig entydigt om - bla. fordi forsøgene stammer
fra rotter, mus og isolerede nerveceller.
Det er meget menneskeligt, at man søger efter en forklaring på
og mening med livets hændelser, men jeg mener ikke, at du kan udnævne RoAccutan
som årsag til din datters depression. Du spørger om, hvad man har undersøgt de
blodprøver som din datter fik taget under behandling med RoAccutan for? Jeg ved
det ikke, men formentligt har man set på lever- og nyretal, salt- og
kalkbalancen samt blodlegemerne. Du spørger, om man kan måle blodets indhold af
serotonin. Mig bekendt er der ikke en standardanalyse på laboratorier, det er
måske heller ikke så nyttigt at vide hos depressive patienter, da det jo er
hjernens indhold af serotonin, der er af mere væsentlig betydning. Jeg håber,
at din datters bedring vil fortsætte. Husk på, at langt de fleste depressioner
kan behandles - men det tager sommetider lang tid, og indimellem skal man prøve
forskellige medikamenter, før man finder det mest virksomme.
Med venlig hilsen
Hans Mørch
Speciallæge i psykiatri
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 11.08.2008
|
| |
Få overblik over depression
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i Netdoktors debatter
- få Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
Ingen følelser?
