 | |
| Jeg kan ikke få rejsning, bør jeg opsøge læge? |
|
|
|
Spørgsmål
Kære Netdoktor
For cirka syv år siden besluttede min kone og jeg, at jeg skulle
steriliseres. Det er et lettere indgreb for en mand end en kvinde, og jeg mente
ikke, at min maskuline stolthed led noget knæk under det. Det mener jeg fortsat
ikke den burde. Ikke desto mindre har det knebet med at få rejsning sammen med
hende lige siden. Det skal siges, at vi blev skilt for cirka fem år siden, men
forblev de bedste venner og sidste efterår besluttede vi, at vi - der begge er
i fyrrerne - stadig havde alderen og følelserne til et aktivt sexliv. Ingen af
os har haft kærester efter skilsmissen. Vi bor ikke sammen, men vores børn og
vi nyder hinandens selskab. Men sexlivet fungerer stadig ikke. Jeg har svært
ved at få rejsning. Min exkone har meget lyst, og det har jeg også, men "den
virker ikke, når den skal". Alene er der ingen problemer, skønt jeg godt kan
mærke, at behovet ikke er så stort som før.
Nu er det lykkedes mig selv at bilde mig ind, at sex er
ulækkert. Jeg har aldrig haft hæmninger før, men nu væmmes jeg ved den meget
intime kontakt. Hvad jeg selv har småfilosoferet mig frem til er, at det er en
undskyldning for ikke at have sex overhovedet, når den alligevel ikke vil, hvad
vi vil. Hvilket bringer mig tilbage til indgrebet for syv år siden. Kan det
tænkes, at det alligevel har sat sig psykisk, eller er det bare den manglende
træning, der slår igennem på en uhensigtmæssig måde? Og ville det være en idé
at prøve Viagra i håb om, at når den først har virket en gang, så forsvinder de
indre barrierer? Jeg er overvægtig, men det spiller næppe ind her, da jeg er
sund og rask og i øvrigt også var overvægtig, dengang min kone og jeg havde et
velfungerende samliv. Bør jeg opsøge læge?
Med venlig hilsen en spørger
|
Svar
Kære Spørger
Lad os begynde bagfra: Jeg tror ikke, at din sterilisation har
noget som helst med dine aktuelle rejsningsproblemer at gøre. Denne type
operation er - som du ved - ganske lille, og selve den seksuelle fysiologi
ændres ikke nævneværdigt. Du har ret i, at indgrebet i sjældne tilfælde kan
påvirke mandens kropsbillede og selvværd i negativ retning, men heller ikke
dette lyder som en sandsynlig forklaring i dit tilfælde.
Rejsning beror på et komplekst samspil mellem biologiske,
psykologiske og sociale faktorer - og jeg kunne godt forestille mig, at jeres
"ukonventionelle" samliv er med til at stresse dig/jer og dermed mindske din
evne til hengivenhed og intimitet. Måske var det på tide at standse op og se
jeres relation efter i sømmene? Er den virkelig så lykkelig og problemløs, som
du beskriver? Eller er der konflikter i bagagen, som hverken du eller din
ex-kone vil erkende? Man taler undertiden om "penis-visdom" - altså at
manglende rejsning kan være et signal om problemer, som manden med sin fornuft
ikke tør se i øjnene. Mon det er tilfældet her?
Din beskrivelse af at sex er blevet frastødende og "farligt" er
meget typisk for, hvad der sker, når man har rejsningsproblemer: En negativ
spiral, hvor den akavede og anspændte situation til sidst medfører, at sex
bliver forbundet med noget ubehageligt og destruktivt. Det er en ond cirkel: Jo
mindre man kan få rejsning, jo mere mister man lysten - og jo mere man mister
lysten, jo sværere er det at få rejsning. Det er vigtigt, at du gør, hvad du
kan, for at bryde denne opslidende spiralbevægelse. Eller ender det med, at du
sidder følelsesmæssigt og seksuelt fast.
Du nævner din overvægt og spørger, om du bør opsøge din læge.
Det synes jeg faktisk, du bør - det er vigtigt at udelukke biologiske årsager
til dit problem (for eksempel forhøjet blodsukker eller blodtryk). Når det er
sagt, synes jeg som antydet også, at du skal benytte lejligheden til at se dit
sex-, kærligheds- og følelsesliv grundigt efter i sømmende. Det er vigtigt, at
du og din ex-kone i fællesskab får drøftet jeres situation (du nævner slet
ikke, hvad hendes holdning er - eller hvorfor I bliver ved med at have sex, når
det ikke længere er sjovt). Din partner skal drages med ind i sagen, og det er
vigtigt, at I begge er ærlige om jeres følelser. Hvordan har hun det? Hvad er
hendes holdning? Og hvordan vurderer I samlet set jeres samliv i og uden for
sengen? Skal det fortsat være jer to - eller er det på tide at vende blikket ud
mod resten af verden igen? Måske var det under alle omstændigheder en god idé
at holde en "samlejepause" og prøve at komme tæt på hinanden uden, at I har
egentlig sex? Diskutér sagen, og lav nogle konstruktive aftaler med hinanden.
Summa summarum: Jeg synes, du skal opsøge din
læge og samtidig gøre status over din aktuelle (sam-)livssituation. Alene og
sammen med din partner. Sterilisationen kan du godt slå ud af hovedet som årsag
til rejsningsproblemerne.
Mange hilsner,
Christian Graugaard
Læge, ph.d.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 29.05.2009
|
| |
|
Kan man blive gravid hvis ens...
