 |  |
Hvordan skal vi forholde os til, at vores læge har konstateret HPV virus hos os begge? |
 |
 |
|
Spørgsmål
Kære Netdoktor
Min mand og jeg er usikre på, hvordan vi skal forholde os til,
at vores læge har konstateret HPV virus hos os begge. Min mand er 36 år og jeg
er 35 år, og vi har været sammen i over 9 år, hvor vi vel at mærke ikke har
været sammen med andre end hinanden. Så vi går ud fra, det er 'kroniske'
infektioner ved os begge. Vores læge fortalte, at HPV ikke kun er i livmoderen
men kan smitte overalt, så vi fik podet for det overalt, og svaret er nu, at:
Min mand har type 56 og 66 i penis, mens jeg selv har type 31 i både skede og
anus samt type 68 i anus og derudover har jeg type 16 i halsen. Det forekommer
os at være ret mange varianter over hele kroppen, og vi er bekymrede for, hvad
det betyder, så vi har mange ubesvarede spørgsmål:
Hvordan kan det være, at vi har forskellige typer vira? Kan de
mutere, eller er den ene af os resistent mod nogle typer virus og den anden mod
andre? Kan vi smitte på andre måder end ved almindelig samleje? Hvor farligt er
det her for os? Eftersom vi har mange varianter mange steder, og de formentlig
allesammen er kroniske, bliver vi bekymrede for, om det også betyder meget stor
risiko for at få kræft et eller flere af de inficerede steder.
Findes der en statistik, der viser risikoen for at udvikle
cancer ved HPV-forekomster på ovenstående steder? Hvad kan vi gøre for at
forebygge at blive syge af det her? Jeg har aftalt at gå til kontrol hvert
halve år hos min læge, hvor jeg skal podes for HPV alle steder, mens min mand
skal gå én gang om året. Er dette tilstrækkeligt? Vi har to børn - der begge er
født ved kejsersnit. Så vidt vi kan læse os frem til, så er de uden for risiko,
når de er født ved kejsersnit. Er det korrekt? Vi håber meget på at få svar på
vores spørgsmål, da det virkelig er noget, vi tænker meget over og er bekymrede
for.
Med venlig hilsen en spørger
|
Svar
Kære Spørger
I har begge to fået konstateret HPV-virus. Der er foretaget
typebestemmelse på virus og - efter beskrivelsen - forskellige virustyper
forskellige steder - og forskellige hos din mand og hos dig. Der er ikke noget
at se til, at I er blevet forvirrede. Men der findes hundrede forskellige
virustyper, hvis man søger tilstrækkelig ihærdigt. HPV-infektion er en af de
hyppigst forekommende seksuelt overførte infektioner. Mellem 50 og 80 procent
af seksuelt aktive mennesker vil på et eller andet tidspunkt i livet pådrage
sig en HPV-infektion. I 99 procent af tilfældene ses eller føles den ikke. Den
sidste procent - 1 af 100 - oplever synlige tegn på HPV - i form af kondylomer,
som er små blomkålslignende vorter på hud eller slimhinder - især på og omkring
kønsorganerne.
Hvilken type, det drejer sig om, har alene betydning i forhold
til det faktum, at visse - specielt type 16 og 18 - især findes i slimhinden på
livmodermunden, og dér kan disponere for udvikling af celleforandringer.
Celleforandringer på livmodermunden konstateres ved den celleprøve, som
tilbydes kvinder hvert 3.år. I værste fald kan celleforandringer udvikle sig
til livmoderhalskræft. Derfor er undersøgelse med celleprøve så betydningsfuld.
Kondylomer skyldes andre virustyper. Kondylomer disponerer ikke for
celleforandringer. Hos unge forsvinder virus ofte af sig selv efter kortere
eller længere tid. Men hos kvinder fra 35 års-alderen er infektionen oftere af
kronisk karakter. Ingen kan fortælle jer, hvor jeres HPV er kommet fra. Og I
kan blive undersøgt gang på gang fremover, uden at billedet ændrer sig. Og I
har ikke rigtig noget at bruge det til - ud over at holde en fortsat bekymring
ved lige hos jer begge to. I fortæller ikke noget om, hvorfor I overhovedet er
blevet undersøgt - om det er et tilfældigt fund - eller hvad? Men under alle
omstændigheder må I se i øjnene, at I risikerer samme svar næste gang. Spørg
din læge næste gang, du skal til undersøgelse, om formålet med undersøgelsen.
Og husk så at få taget celleprøve hvert 3.år. Dine børn har ikke fået overført
virus ved kejsersnit. Men når de bliver store og seksuelt aktive, ja, så er
risikoen der - som for alle andre.
Med venlig hilsen
Erik Fangel Poulsen
Speciallæge i kvindesygdomme
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 14.10.2008
|
|  |
|