 | |
| Vores forhold er i en fastlåst situation, hvordan kommer vi ud? |
|
|
|
Spørgsmål
Kære Netdoktor
Min mand og jeg er begge 29 og har været sammen i over 11 år. Vi
har det godt sammen, men der er jo altid udfordringer. Vi har begge ikke været
sammen med andre før i tiden, så vi har ikke rigtig noget at sammenligne med.
Problemet er, at min mand ikke tænder på at have samleje men på mange andre
ting, hvilket er helt fint, og har gennem vores tid sammen kun kommet inde i
mig 1 gang hvilket er for nogle år siden. Men i halvandet år har vi prøvet at
blive gravide, men han har endnu ikke kunne komme inden i mig, så efterhånden
som tiden går føler han et ekstra pres, hvilket gør, at han tager endnu mere
afstand, og jeg går på kompromis, hvor han får plads til at genfinde sig selv,
og der kan gå op til 2-3 mdr. før vi er sammen igen, fordi han ikke har
lysten.
Til gengæld onanerer han selv op til flere gange daglig og har
ingen kvaler med at gøre det foran mig, selv om han ved, at jeg ligger og er
tændt. Det gør, at jeg får en følelse af at være overflødig, hvilket jeg ikke
bryder mig om. Vi har snakket om det, og han mener så, at vi bare kan onanere
hver for sig sammen, men det er intimiteten, jeg mangler. Nu er jeg heller ikke
fejlfri. Ved samleje kan jeg heller ikke få orgasme, hvilket jeg egentlig har
affundet mig med, da det sagtens kan udløses på andre måder. Så kan man jo være
hård at sige, at når ingen af os kommer ved samleje, hvorfor så fokusere på
det, men det er jo stadig en rar fornemmelse. Vi kan sagtens være sammen, men
efter en 5-10 minutter begynder han at blive slap, og jeg kan gøre nok så meget
for at hjælpe (knibe, bevæge mig, hviske ting mm.), men efterhånden virker det
så akavet og unaturligt, at det ikke føles ægte. Jeg har sådan brug får en
tankegang eller redskaber til at få vendt denne process, for jeg er udmærket
klar over, at dette problem er dannet af os begge, men når man står i det, kan
det være svært at overskue, hvor man kan sætte ind henne. Håber kan hjælpe
mig/os.
Med venlig hilsen en spørger
|
Svar
Kære Spørger
Det er en vanskelig og fastlåst situation, du og din mand er
havnet i - og det er godt, du nu tager initiativ til at få brudt den onde
cirkel. Jeg går ud fra, at du skriver på vegne af jer begge - eller ved din
mand slet ikke, at du nu søger hjælp? I så fald er det måske et meget godt
billede på et kommunikationsproblem, som jeg fornemmer er en akilleshæl i jeres
parforhold. I har været sammen, siden I var ganske unge - og de seksuelle
problemer, som I begge oplever, har igennem al for lang tid fået lov at gro
fast. Jeg tør naturligvis ikke (på grundlag af dine sparsomme oplysninger)
gætte på grunden til jeres aktuelle problemer - men det virker på mig, som om I
sidder fast i en negativ seksuel og følelsesmæssig spiral, og at ingen af jer
har overskud eller mod til at bryde ud. Du skriver ikke så meget om, hvordan I
i øvrigt har det med hinanden. Er I glade og udadvendte? Har i et stort
netværk? Kan I grine sammen? Skændes I ofte? Hvordan fungerer hverdagen? Og
hvordan fungerer jeres parforhold mere generelt? Er I forelskede? Har I det
godt sammen? Er børn et ønske fra begge parters side? Og er I helt afklarede
med, at det er det, I på nuværende tidspunkt ønsker? Er I generelt åbne og
ærlige over for hinanden - eller er jeres forhold præget af tabuer og
hemmelighedskræmmeri? Når jeg stiller så mange spørgsmål, er det fordi, jeg har
en mistanke om, at der er noget grundlæggende galt med kommunikationen i jeres
samliv. I hvert fald er jeres sexliv for mig at høre kørt helt af sporet - og
jeg er ikke et sekund i tvivl om, at sex er ved at blive et mareridt for jer
begge. Et mareridt, som måske er et symptom på mere grundlæggende
samlivsproblemer - eller som i hvert fald truer med at brede sig til også de
ikke-seksuelle dele af jeres parforhold.
Det er derfor enormt vigtigt, at I får set hinanden dybt i
øjnene og taget hul på en nødvendig dialog. Jeg vil kort sagt opfordre jer til
at sætte tid af til en åben og ærlig snak - sluk mobilerne og giv jer god tid.
Giv hinanden plads til at formulere hvert jeres syn på glæder og udfordringer i
jeres relation. Lad være at kritisere, bebrejde eller skælde ud - og lad for
guds skyld være med at forsøge at placere "skylden". I er - som du rigtigt
skriver - to om det, og problemerne kan kun løses, hvis I i fællesskab giver
det en chance. Den form for ærlighed, jeg efterlyser, kan naturligvis godt være
svær - og der kan komme sandheder på bordet, som gør ondt. Tænder din kæreste
overhovedet på dig mere - eller har han sine (erotiske) tanker andetsteds?
Ønsker han overhovedet at få børn? Eller er han mentalt på vej ud af forholdet?
Og hvad med dig - er du helt sikker på, at han er manden i dit liv? Eller er du
bare tryghedsnarkoman?
Summa summarum: I sidder fast i en destruktiv situation, og det
er på høje tid, at nogen tager affære. Derfor er jeg glad for, at du skriver.
Jeg synes i første omgang, I skal se, hvor langt I kan komme med åbenhed og
kommunikation, men samtidig må jeg være ærlig og sige, at I sandsynligvis har
behov for professionel hjælp til at komme videre i jeres (sex)liv. I givet fald
er de offentlige sexologiske klinikker på Rigshospitalet og i Randers gode
muligheder, men det er noget, I skal drøfte med jeres egen læge, som skal
henvise jer. Jeres nuværende situation er helt uholdbar, og der skal ske noget
i en fart. Ellers bryder I langsomt og sikkert hinanden (og jeres parforhold)
ned. Indtil videre skulle I måske bevilge jer selv et pusterum - aftale at
kysse, kramme og kæle, men lade være med at have egentligt samleje i nogle
måneder. Det kan skabe tiltrængt ro - og tid til at tænke sig om. Det er
dejligt, at du/I vil have børn, men I har tid nok - og det er vigtigt at
håndtere dette, inden I evt. bliver forældre. Sex og intimitet skal være sjovt
og rart. Ellers er der noget galt. Held og lykke.
Mange hilsner,
Christian Graugaard Læge, ph.d.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 19.10.2008
|
| |
|
manglende lugtesans, næsepolypper...
