Annonce

Hvordan kan man behandle høje tindinger?

Af Netdoktor Redaktionen

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg er en ung mand på 22, som er godt træt af mine meget høje tindinger og kunne godt tænke mig at få gjort noget ved det, og nu har jeg kigget rundt på nettet for at finde en behandling, og det jo godt forvirrende med alle de der behandlingssteder der er. Men ville gerne vide, om der er en klinik, som du kan anbefale? Jeg har også set et sted, hvor man kunne få fortaget en hårtransplation uden ar, men kan det lade sig gøre? Kan desvære ikke lige huske, hvad siden hed, men Dan Rachlin har også fået lavet hårtransplation der. Håber meget, der er nogen, der kan hjælpe mig.

Med venlig hilsen en spørger

Svar

Kære Spørger

Optræden af høje tindinger med årene er en naturlig forekomst hos mænd. Den kan begynde så tidligt som i 18-20 års alderen eller sent i livet. Flertallet vil acceptere denne naturlige proces, medens andre bekymrer sig over denne ændring i ungdomsbilledet. Du hører til den sidste gruppe, som gerne vil finde en behandling. Hertil kommer, at du ønsker at få anbefalet en klinik. Til det må jeg svare, at det ligger uden for min tilladelse. Det eneste, jeg kan gøre, er at tilråde, at du virkelig sikrer dig, at klinikken styres af- og du behandles ved speciallæge i plastikkirurgi.

Behandlinger kan foretages ved flytninger af såkaldte hud ”flaps” til at mindske de høje tindinger. Undertiden kan man ved at anbringe en plastik ballon (”expander”) under huden skaffe sig større flaps. Ved disse operationer er der ikke tale om, at der ikke forekommer ar, men disse ligger inden for huden med hår og således gemt. Andre operationer forekommer med anlæggelse af mikro- eller minigrafter. Den dygtige kirurg skaber ikke større ardannelse; men man skal tænke på, at det er hud flyttet fra andre områder, som senere måske kan optræde med lidt mørkere hår i den samtidige grånende hår.

Venlig hilsen

Hugh Zachariae

Speciallæge i hudsygdomme

Tidligere opdateret af
Original tekst af Netdoktor Redaktionen

Sidst opdateret: 30.11.-0001