Annonce
Min nye kæreste forbyder mig at ha et venskabeligt forhold til min ex

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg har boet 12 år i Norge og haft en samboer der i ca.10 år. Dette forhold sluttede for 1,5 år siden og jeg har fået mig en ny kæreste for 5 måneder siden. Jeg har et godt forhold til min ex. Vi har en hund sammen men ingen børn. Min nye kæreste bliver fullstændig hysterisk, hvis jeg nævner min ex, og eksploderer fuldstændig, hvis jeg snakker med hende. Jeg har en relativt lille omgangskreds og har derfor et godt og venskabelig forhold til min ex, men jeg vil ikke have, at det skal ødelægge et nyt forhold. Sagens kerne er, at min nye kæreste forbyder mig at ha et venskabeligt forhold til min ex, og mit spørsmål er, om dette er et rimelig forlangende? Min nye kæreste har 2 børn fra sit tidligere ægteskab og har almindelig kontakt med sin ex. Havde jeg ikke været så forelsket i min nye kæreste, havde jeg sagt farvel og tak. I hvor stor grad bør jeg indfri hendes ønske? Og nej, jeg tror ikke længere der findes noget kompromis fra hendes side.

Med venlig hilsen en spørger

Svar

Kære Spørger

Tak for dit brev - som er nemt for mig at besvare af følgende grunde: Du har afbrudt forbindelsen til din ex for 1,5 år siden og fået en ny kæreste, som du er forelsket i, så du skal følge dine følelser for din nye kæreste og glæde dig over, at du er forelsket. Du har afsluttet dit tidligere forhold, hvilket der sikkert har været gode grunde til - og du har valgt et liv med en ny kvinde. Du skal give denne nye kvinde al din opmærksomhed og kærlighed - for jo mere opmærksomhed, du giver din nuværende kæreste, des mere vil din ex forsvinde ud af dit liv. Og din nuværende kæreste vil ikke have grund til at være jaloux på din fortid.

Du skal gøre, hvad du kan for at bygge det nye forhold op, så I sammen kan skabe et nyt fællesskab - og hvis der kommer noget, der kan forhindre dette fællesskab, må du afstå fra sådanne forhindringer. Dette betyder, at du ikke skal tale til din kæreste om din ex, og du skal ikke tage kontakt med din ex. Du må acceptere, at du ikke kan vedligeholde kontakten med hende, da prisen er for høj.

Så når du spørger, om du skal indfri din kærestes ønske, så er det et klart "ja". Og dette skal du fortælle din ex, måske kan det også hjælpe hende til at komme videre i sit liv i stedet for at hænge fast i noget, der alligevel er afsluttet. Jeg synes, du skal give hende "forældremyndigheden" over jeres fælles hund, således at hunden ikke kan give anledning til kontakt. Så mit råd er: elsk hende, du nu lever med, og giv slip på en gammel binding.

Bedste hilsener

Birgitte Winkel

Samlivsterapeut






Tip en ven

Annonce

Annonce

Sidst opdateret: 09.12.2008

Annonce

Køb din medicin her

Annonce


Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark