 | |
| Hvordan løser vi min manglende sexlyst? |
|
|
|
Spørgsmål
Kære Netdoktor
Min manglende lyst til seksuelt samvær med min mand gennem 38
år, er et problem for ham. Den manglende lyst som sådan, er ikke et problem for
mig - kun i kraft af at jeg til tider har et anstrengt forhold til ham. For min
mand er det seksuelle en integreret del af kærligheden - mens jeg opfatter det
som en tilfredsstillelse af et fysisk behov. På den anden side, har det været
problematisk i meget lang tid - og som en årsag tror jeg det skyldes at han
altid har stillet store krav til mig, om at skulle være tilfredsstillet.
Hvis han har oplevet at han ikke gjorde mig tilfreds føler han
sig som en fiasko. Han har også altid reageret voldsomt på et nej til sex, helt
klart føler han sig afvist. Det har bevirket at jeg i mange år har simuleret
lyst og tilfredsstillelse til skade for mig selv. De seneste år, har jeg ikke
villet have sex. Vi kan ikke tale om det og det ligger derfor som en tikkende
bombe mellem os. Jeg elsker ham meget og kan ikke tænke mig at leve uden ham,
da han rummer så mange andre gode sider. Hvad kan jeg gøre? Tror ikke på at det
hjælper meget at gå i behandling da det jo ikke er mit problem og behov.
Med venlig hilsen en spørger
|
Svar
Kære spørger
Du rejser et problem, som mange modne par kender til: Hvordan
håndterer man "asymmetri" på det seksuelle felt? Det er nemlig ikke så
sjældent, at et pars erotiske lyster og interesser udvikler sig i forskellig
retning, når den første intense forelskelse har lagt sig, og ikke så få
parforhold rummer "tikkende bomber" af samme art, som du beskriver. I mange
tilfælde er den seksuelle konflikt ikke noget, man taler åbent om, og som årene
går kan det tavse problem vokse sig stort og ganske destruktivt. Og det kan
række langt uden for sovekammerets vægge. Nøglerne til problemets løsning
hedder åbenhed, ærlighed og kommunikation. Det er helt nødvendigt at få de
gensidige frustrationer frem i lyset - at få dem set i øjnene og talt igennem.
Ellers er der stor risiko for, at de i sidste ende vil splitte jer
følelsesmæssigt ad og måske endda tvinge jer til at gå fra hinanden. Og så vidt
jeg kan forstå på din mail, er I desværre godt på vej ned ad et ærgerligt
skråplan.
Du spiller komedie af angst for at skuffe/miste din mand - og
han føler sig såret/krænket, når du afviser ham seksuelt. Resultatet er en ond
cirkel, hvor intimitet og kærtegn bliver mere og mere "farlige", og hvor I
begge er så bange for at træde ved siden af, at helt basale "samlivsbyggesten"
som ømhed, nærhed og varme til sidst er truet. For mig at høre er det et
alvorligt advarselstegn, at du simulerer lyst og tilfredsstillelse - og det er
et stort problem, at din mand reagerer så voldsomt på et nej. Ingen af delene
er rimeligt, og den onde cirkel må brydes, før den tager livet helt af jer. Jo
før, jo bedre.
Den gode nyhed er, at I er et modent par, som har en lang
historie sammen og derfor står på et solidt fundament. Det er også et
fantastisk godt udgangspunkt, at du elsker din mand, og at du ikke kan
forestille dig et liv uden ham. Det er dejligt at høre, for så er der noget at
bygge videre på. Så er der et godt grundlag for at gøre noget ved problemerne.
Og som sagt er der kun én vej frem: I må tage hul på snakken om jeres gensidige
forventninger og frustrationer, og det kræver tålmodighed, åbenhed og god tid.
Jeg synes, du skal foreslå din mand, at I afsætter fx 3-4 aftenen til gode,
uforstyrrede snakke. Sørg for, at I er udhvilede og ustressede - sluk mobil og
tv og gør det hyggeligt omkring jer. Fortæl på skift hinanden, hvordan I føler
det - og husk for Guds skyld at begynde med det gode og positive (også selvom I
anser det for selvfølgeligheder). Giv plads for hinandens historier - og undgå
afbrydelser, beskyldninger og bebrejdelser. I er to mennesker, som har viet
jeres liv til hinanden, og nu er der brug for at mobilisere al den kærlighed og
respekt, I har for hinanden.
Giv evt. hinanden "lektier" for: Lav hver især en seddel med
styrker og svagheder i jeres parforhold, som I hver især ser det. Overvej,
hvilke muligheder/ressourcer I har, og hvilke trusler, som kan gøre det
vanskeligt. Sammenlign jeres lister og prøv, om I kan få dem til at mødes i en
fælles handleplan. Hvad drømmer I hver især om - og kan jeres drømme mødes?
Hvad skal der til for at forandre trusler til muligheder? Hvad sex angår,
foreslår jeg, at I bevilger jer selv en samlejepause på nogle måneder (også
selvom I i forvejen ikke har sex). Det kan give lidt fred for misforståelser og
frustrationer. I må hjertens gerne kysse, kramme, kærtegne hinanden og sove "i
ske" - men aftalen skal være, at I ikke har sex. I mange tilfælde kan sådan en
aftale løsne op for de anspændte gemytter, og mange par beskriver det som en
lettelse at være intime med hinande uden risiko for misforståelser og skuffede
forventninger.
Det vigtige er, at I har en klar aftale - og at den er indgået i
fællesskab. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg tror, I kunne have gavn af
professionel hjælp. Men jeg tror på den anden side også, I kan komme langt på
egen hånd. Det er vigtigt, at I begynder at tale ærligt sammen, og at I tør
dele jeres inderste længsler og frygt med hinanden. Det vil i sig selv være en
stor kærligheds- og tillidsøvelse, og hvis I kan få en god og rummelig
kommunikation i gang, er I godt på vej. I burde som sagt have et godt
fundament. Jeg vil gerne gentage, at den nuværende situation er helt uholdbar,
og at noget skal ske hurtigst muligt. Prøv jer frem - og lov mig, at I søger
professionel hjælp, hvis tingene kører af sporet. Kun du og din mand har
ansvaret for, at anden halvdel af jeres samliv bliver godt og givende for jer
begge.
Held og lykke
Christian Graugaard Læge, ph.d.
Speciallæge i sexologi
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 10.03.2009
|
| |
|
Kan man blive gravid hvis ens...
