 |  |
Ensidigt hængende øjenlåg, hvad kan jeg fejle? |
 |
 |
|
Spørgsmål
Kære Netdoktor
Kan et "træt" og hængende øjenlåg blive normalt igen? Jeg kan
ikke få stillet en klar diagnose på mit venstre øje. Mit øjenlåg føles sværere
at løfte end det andet, lidt tungt og så hænger det lidt. Specielt om morgenen
og om aftenen, hvilket vel er normalt? Problemet er bare, at rent
udseendemæssigt, er det så markant, at det er socialt hæmmende og svært for mig
at skulle tage øjenkontakt og jeg er kun 23 år. Det begyndte for et par år
siden og foværres gradvist, dog langsomt. Jeg har været på hospitalet og fik at
vide at jeg har en smule dobbeltsyn samt skelen på det pågældende øje.
Endvidere en MR-skanning, der ikke viste noget galt - heldigvis. Hos øjenlægen
sagde de, at det ikke var et dovent øje og at de ikke fandt det nødvendigt at
forsætte en behandling. Det gjorde mig meget ulykkelig. Er det noget jeg kan
gøre? Findes der nogle øvelser eller en form for træning, der kan rette op på
det "faldende" øjenlåg? På forhånd tak for en fantastisk og hjælpsom brevkasse
- og forhåbentlig et svar, der kan tænde et håb.
Med venlig hilsen en Spørger
|
Svar
Kære Spørger
Det er ikke normalt med et ensidigt hængende øjenlåg i din
alder. Der findes nogle medfødte tilfælde, der hyppigt er forbundet med
konstant skelen og optræder i familier, men det kan der jo næppe være tale om.
Jeg tror, at du skal have hjælp fra et andet speciale, nemlig neurologien, da
der findes diverse sygdomme hvor et hængende øjenlåg godt kan være første
symptom. Den mest almindelige hedder "myasthenia gravis" og er karakteriseret
af tiltagende, periodevis træthed og efterhånden kraftesløshed i forskellige
muskelgrupper; meget ofte begynder den i øjenregionen, dvs. med tiltagende
skelen eller hængende øjenlåg.
En mormal MR-scanning er desværre ikke nogen garanti for, at du
ikke har en sådan lidelse. Du skal selvfølgelig læse om den på nettet, men lad
være med at blive forskrækket, - der er mange lette tilfælde, og der findes
faktisk en behandling (tabletter) med god effekt og uden bivirkninger. Den
diagnosticeres bedst ved hjælp af en test, hvor man får en indprøjtning af et
stof, der øger symptomerne kortvarigt hos patienterne, men ikke ændrer på
muskelkraften hos raske. I nogle tilfælde kræves det også, at man tager en
lille prøve ud af en muskel - f. eks. på låret - og kikker på den i mikroskop.
Din egen læge kan henvise dig til enten en neurologisk specialafdeling eller en
praktiserende neurolog.
Med venlig hilsen
Erik Krogh
Speciallæge i øjensygdomme, dr. med.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 12.08.2009
|
|  |
|