 | |
| Vaccination af gravide mod influenza (H1N1) |
|
|
|
Spørgsmål
 |
|
Har du influenza?
Så vil gerne vide det. I samarbejde med med DR Sundhed og
Statens Serum Institut undersøger vi, hvor omfattende influenza-epidemien
egentlig bliver.
Har du haft influenza i løbet af efteråret, eller kæmper du
med sygdommen nu, så vær med i optællingen, og
udfyld spørgeskemaet
her.
|
|
|
Kære Netdoktor
Jeg har en søster, der er gravid (10 uger) og bor i Sverige. I
Sverige har man valgt at sige, at alle skal vaccineres, og at man starter med
de gravide og personer med nedsat immunforsvar. Nu har jeg læst lidt på
hjemmesiden om vaccinen, og jeg ved ikke rigtig, hvad man skal sige til hende.
Bør hun lade sig vaccinere? Når vaccinen bliver tilgængelig vil hun være 14
uger inde i sin graviditet. Håber I har et godt råd.
Med venlig hilsen en spørger
|
Svar
Kære Spørger
Da
(H1N1)
influenza-virus er nyt, er der ingen gravide, som vil have nogen
beskyttende antistoffer mod dette virus, selv om de tidligere har haft
influenza eller tidligere har fået vaccination mod årstids-influenza. De H1N1
virus-bestanddele, som er indeholdt i årstids-influenza-vaccinen, har vist sig
ikke at give nogen kryds-beskyttelse mod den nye svine- (H1N1)v influenza. Det
står efterhånden klart, at dødeligheden og andelen af influenzasyge, der får
alvorlige komplikationer med det nye virus, er ganske lav, også sammenlignet
med årstids-influenza, og således synes pandemien foreløbig at forløbe meget
mildt.
I 1976 opstod der på en militærforlægning på Fort Dix, USA, en
influenza-epidemi med et andet, men tilsvarende svine-influenza virus som det,
der nu giver pandemi. En soldat døde, og en del andre blev syge. Da man
frygtede en pandemi af lignende alvor som "Den spanske Syge" i 1918-19,
besluttede man i USA at vaccinere mod det virus, som er dukket op på Fort Dix.
Cirka 40 millioner amerikanere blev vaccineret, da vaccinen efter cirka et
halvt år var produceret. Pandemien udeblev imidlertid, men til gengæld
registrerede man omkring 500 tilfælde af en alvorlig neurologisk lidelse
(polyradiculitis = Guillan-Barrés Syndrom), der medfører lammelser af ben og
arme. Af disse tilfælde med denne alvorlige vaccine-bivirkning døde cirka 40
mennesker. Den alvorlige bivirkning optrådte således per cirka 100 000
vaccinerede personer, altså så tilpas sjældent at man under afprøvningen af
vaccinen ikke havde opdaget den.
Senere har man efterforsket, om årstids-influenza-vaccinen giver
lignende problemer. Det er stadig omdiskuteret, og hvis den overhovedet gør det
, er der højst i en hyppighed af 1 tilfælde per 1 million vaccinerede. Men
denne erfaring spiller naturligvis ind, når man skal afgøre, hvem der nu skal
vaccineres. En mild influenza vil alt andet lige give mere tilbageholdende
anbefalinger, end hvis pandemien havde en stor dødelighed. Dødeligheden er
imidlertid i følge grundige tal fra New Zealand, som for nylig har haft været i
gennem en pandemi-bølge af seks ugers varighed, meget lav.
Af tal fra USA synes det, at gravide, specielt i 2. og 3.
trimester, har en fem til seks gange øget risiko for at dø af (H1N1)v virus
sammenlignet med ikke gravide, men igen skal det ses på baggrund af den meget
beskedne dødelighed af (H1N1)v. Den Danske Sundhedsstyrelse har besluttet, at
man vil anbefale (H1N1)v-vaccine til alle gravide, hvis den gravide lider af
kroniske sygdomme, som kan medføre, at en infektion med (H1N1)v kan få et
alvorligere forløb, og også anbefale vaccination af gravide i 2. og 3.
tredjedel af svangerskabet, hvis den gravide ønsker det. Der kan læses mere på
Sundhedsstyrelsens hjemmeside
Vaccinen er nu færdig-gennemprøvet og er blevet godkendt af det
Europæiske Lægemiddelagentur i London (EMEA). Vaccinen er prøvet på cirka 20-30
000 personer uden fund af nogen alvorlige bivirkninger. Også et mindre antal
gravide er blevet vaccineret på et tidspunkt, hvor det endnu ikke stod klart,
at de var gravide. Heller ikke hos dem har man foreløbigt fundet nogen
alvorlige reaktion hos mor eller barn. Som nævnt vil selv meget store
gennemprøvninger med mange "forsøgs-personer" ikke nødvendigvis være i stand
til at finde sjældne bivirkninger. Den omstændighed, at (H1N1)v vaccinen
indeholder et hjælpestof (såkaldt adjuvans) for at gøre den mere effektiv,
adskiller den fra årstids-influenza-vaccinen. Det er umuligt på forhånd at
sige, hvilken indflydelse denne specielle vaccine kan have på fosteret, hvis
nervesystem ikke er fuldt udviklet, medens barnet ligger i
livmoderen.
Generelt gælder det dog, at efter de første 12 uger af
svangerskabet er risikoen for fosterskade beskeden ved medicin givet til
moderen. Det var en lang baggrunds-forklaring for at forsøge at besvare det
relevante spørgsmål, om en i øvrigt rask gravid i cirka 14. uge skal lade sig
influenza-vaccinere mod det nye (H1N1)v pandemi virus. Man har allerede i en
række andre lande, blandt andet USA og Sverige, på forhånd besluttet, at
tilbyde gravide (H1N1)v vaccinen. Om man skal lade sig vaccinere som gravid er
altid en opvejning mellem risiko for formentligt meget sjældne
vaccine-bivirkninger, og den utvivlsomt den gavnlige, beskyttende virkning af
vaccinen over for risikoen af alvorlige komplikationer hos den gravide, der får
den nye influenza.
Med venlig hilsen
Sören Thybo
Speciallæge i infektionsmedicin
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 22.11.2009
|
| |
|
manglende lugtesans, næsepolypper...
