 | |
| Hvor får jeg den bedste behandling? |
|
|
|
Spørgsmål
Kære Netdoktor
Jeg opgiver alt lige pludseligt, det har jeg gjort hele mit liv.
Når jeg gør det bliver jeg bange, men samtidig føler jeg at jeg kan få luft og
mærke mig selv. Jeg har en mor med meget store humør svingninger. Hun kan være
det dejligste menneske og så kan hun være led og modbydlig i sit sprog. Jeg
bliver aldrig led mod andre. Men kan jeg ha arvet det fra hende? Jeg kan mærke
en eller anden angst som komme snigende og bank så går jeg amok. Mit humør kan
skifte fra det ene øjeblik til et andet og jeg kan ikke styre det. Jeg kan den
ene uge være glad og føle mig ok og lige pludselig har jeg ødelagt alt for mig
selv.
Jeg går og samler tanker sammen. Mine tanker er mærkelige, de
flyver rundt og ingenting giver mening. Jeg får lyst til at råbe, men tør det
ikke. Det handler ikke bare om mig længere jeg har 2 hunde og 3 katte og jeg
elsker dem. Jeg elsker alle dyr for jeg føler mig forbundet til dem. De kan
ikke gøre for det, ligesom mig. ! De er sat i verden og jeg har ansvaret for at
de har det godt. De ligger altid lige ved siden af, det er ligemeget hvordan
mit humør er. Jeg har så meget kærlighed i mig at det gør mig tosset og jeg har
ingen at give det til. De få mænd jeg har haft i mit liv har ikke kunne magte
mig og mine problemer og jeg forstår dem godt. Hvem gider spilde tid på en pige
som er forstyrret i hovdet med alle hendes tanker. Jeg har ikke lyst til noget
andet end at være sammen med mine dyr og mine film. Jeg elsker film, det at
kunne forsvinde. Jeg bure slet ikke være til, jeg er til ingen nytte for
samfundet. Jeg overvejer tit selvmord men finder altid på en undskyldning for
ikke at gøre det. Jeg er virkelig på dybt vand, jeg har opsagt mit arbejde i et
raseri og har ikke lyst til at arbejde igen. men gør jeg ikke det vil jeg miste
mine dyr og vores tag over hovdet. Hvordan kan jeg være så dum. Jeg kan sove
hele tiden, jeg har altid haft et godt sovehjerte. Jeg elsker at sov! e, bare
at forsvinde. Jeg går ture med mine hunde, jeg holder af bare at gå og kigge på
ting og se mine hunde løbe rundt. De føler sig så frie. Jeg bor næsten i en
skov så her kan jeg trække vejret og bare mærke mig selv. Jeg føler mig altid
tom inden i men det gør ikke noget når jeg er mig selv. Det er nok svært for
jer at svare på mit brev, jeg kender knap nok mig selv.
Med venlig hilsen en spørger
|
Svar
Kære Spørger
Tak for din mail. Jeg hæfter mig ved flere ting:
1. Du oplyser, at du er i behandling med akarin, som jo er et
antidepressivt middel med en angstdæmpende effekt. Alligevel skriver du, at du
indimellem bliver vældigt bange. Hvem mon styrer behandlingen med akarin og mon
du evt. kunne have gavn af at blive øget i dosis af dette.
2. Du spørger, om du kunne have arvet din mors humørsvingninger.
Der er formentligt et vist genetisk element i hovedparten af de psykiske
lidelser, så det er da bestemt en mulighed.
3. Du skriver, at du føler dig tom indeni og knapt nok kender
dig selv. Dette i kombination med den impulsivitet du beskriver når du
pludseligt opgiver alt, får mig til at overveje om du mon har en
personlighedsstruktur af typen "emotionel ustabil". Alternativt kunne de
beskrevne svingninger i dit sjælelige velbefindende måske være et udtryk for at
du har en lidelse indenfor det bipolare spektrum - det man tidligere benævnte
manio-depressiv sygdom. Lidelser indenfor de bipolare spektrum er andre og
flere end den klassiske maniodepressive sygdom og der er varianter, hvor
humøret svinger endog meget hurtigt, og det lyder lidt som det du beskriver. Af
din mail forstår jeg, at du faktisk har det ret dårligt og er forpint. Der er
ingen grund til at gå og have det så dårligt, for uanset om du lider at
angst/depression, bipolar sygdom eller har en emotionel ustabil
personlighedsstruktur, ja, så er der gode behandlingstilbud fordelt over hele
Danmark. Jeg synes, at du skal bestille tid hos din praktiserende læge og
printe dit spørgsmål og mit svar ud som udgangspunkt for en samtale med din
læge om, hvordan og i hvilket regi du får den bedste behandling - det både
trænger du til og fortjener! Jeg håber alt udvikler sig til det bedre for dig.
Med venlig hilsen
Hans Mørch
Speciallæge i psykiatri.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 28.01.2010
|
| |
|
Bofællesskab
