 |  |
Meget svingende temperament |
 |
 |
|
Spørgsmål
Kære Netdoktor
Mit humør kører virkelig meget op og ned. Jeg kan gå og være
glad hele dagen over i skolen, men når jeg så kommer hjem kan mit humør lige
pludselig, bare slå over i at blive skide sur og irreteret. Nogle dage orker
jeg ikke andre mennesker og skal bare kæmpe mig igennem dagen, hvor imod andre
dage glæder jeg mig til at komme ud og møde nye mennsker og gå i skole. Hvis
det så bare gik ud over mig selv, men jeg kan ikke altid tale ordentlig til
folk omkring, jeg kan ikke fokusere på mit studie og jeg skubber folk væk. Jeg
har et godt liv, som jeg er glad for. Har venner, et godt studie, er
intelligent og har en god familie. Egentlig burde jeg bare være glad. Men er
det kun på en god dag. Er glad, er trist, er indadvendt, er sur og alt kører
bare rundt i hovedet på mig. Hvis folk sidder og smasker, det er en ting, der
virkelig kan gøre mig sur. Jeg kan sidde og være glad, men så hører jeg nogle
smaske mig ind i hoved og så blir mit humør lige pludselig surt også spænder
jeg i hele mit krop. Jeg kan også sidde og føre en samtale med en person også
kommer personen til at sige noget forkert, også blir jeg også skide sur. Jeg
ved ikke, hvad det er de siger det gør mig sur, men lige pludselig midt i
samtalen, sker det bare, så kan jeg mærke vreden inde i mig! Problemet er også
at jeg nogle dage glæder mig til at se mine venner og være sammen med dem,
andre dage aflyser jeg mine aftaler med dem og orkere ikke at se dem. Det går
mig meget på, det et jo ikke sjovt for andre menneskere at være sammen med mig,
når mit humør svinger sådan! Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det, men det
er et meget irreterne problem! Håber i kan hjælpe mig, med hvad jeg kan gøre
ved det?
Med venlig hilsen en spørger
|
Svar
Kære Spørger
Du skriver, at dit humør er meget svingende og det lyder som om
dit temperament næsten er eksplosivt. Jeg kan godt forstå, at du synes det er
rigtigt irriterende, og det begrænser dig jo åbenbart socialt, da det medfører,
at du indimellem aflyser aftaler med venner/familie. Når du kan blive så
irriteret over, at andre smasker, så er det nok tegn på, at du ikke er helt i
balance. En sådan stemningsuligevægt betyder ofte flg.: enten har man en
lidelse indenfor det affektive spektrum ( altså depression eller bipolar
affektiv sindslidelse - tidligere benævnt maniodepressiv sygdom) eller en
emotionel ustabil personlighedsstruktur. For så vidt angår det affektive
spektrum, er der flere sygdomsenheder end de klassiske depressive eller
bipolare tilstande - hvis man da i det hele taget er så påvirket, at man
opfylder kravene til en diagnose. For så vidt angår den emotionelle ustabile
personlighedsstruktur, savner jeg lidt flere oplysninger om dig, men du kan jo
prøve at se lidt på psykiatrifondens hjemmeside her:
http://www.psykiatrifonden.dk/Forside/Psykiske+sygdomme/Personlighedsforstyrrelser/Borderline
og tænke over, om du kan genkende dig selv. Hvorom alting er, så skulle du jo
gerne få det bedre, og det nødvendiggør nok, at du beder din læge om en
henvisning til en speciallæge i psykiatri. Der vil givetvis været lidt ventetid
på en konsultation hos en psykiater, men i ventetiden kan du læse på
psykiatrifondens og andre hjemmesider om de ovenfor anførte diagnostiske
kategorier. Held og lykke hermed.
Med venlig hilsen
Hans Mørch
Speciallæge i psykiatri.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 16.02.2010
|
|  |
|