 | |
| Min datter har kyssesyge - bliver hun rask igen, og er der risiko for, at hun skal have en ny lever? |
|
|
|
Spørgsmål
Kære netdoktor
Min datter på 13 år fik for et år siden konstateret kyssesyge.
Hun har været meget syg af både sygdommen og de efterfølgende bivirkninger. For
eksempel har hun haft langvarig gulsot og forhøjede levertal. Gulsoten er nu
væk, men levertallene er fortsat forhøjede. Og vi har netop fået konstateret,
at der er kommet meget arvæv i hendes lever, hvilket man også tydeligt kan
mærke, når man mærker på hendes krop (leverområdet). Man kan nærmest se det nu
- det buler svagt ud.
Hun går til kontrol på Rigshospitalet, så vi har lægekontakt -
og skal snart dertil igen. Men hvordan er hendes muligheder i fremtiden? Jeg
ved, at man kan leve længe med en dårlig lever, men kan hun leve et normalt
liv? I øjeblikket passer hun sin skole og spiller fodbold, men hun bliver meget
hurtigt træt og får mavesmerter. Vil det altid være sådan, eller kan hun få et
normalt liv igen? Kan hun komme i god sportsform igen, eller er det håbløst?
Hun har altid være en glad sportspige, og har siden kyssesygen kæmpet for at
komme i form igen - og jeg oplever, at hun har svært ved at finde ud af, "hvem
hun er nu". Hvad sker der, hvis hun skal opereres? Kan hun da få et normalt liv
igen?
Selvom hun lige nu ikke er så syg, at hun skal opereres, har det
været nævnt som en mulighed på længere sigt. Hvordan er statistikkerne for
leveroperationer og kroppens eventuelle afvisning af en ny lever? Findes der
forældregrupper med lignende problemer, hvor man kan dele sine tanker og
bekymringer - og måske høre om gode erfaringer? For jeg oplever, at man mangler
nogen at snakke med. Folk der ikke selv har det inde på livet, bliver trætte af
at høre om det - og hvad skal de også sige - de kender jo ikke til, hvordan det
er.
Jeg må jo være stærk sammen med hende - så det nytter jo ikke
noget at bryde sammen!
Hilsen fra en bekymret mor.
|
Svar
Kære bekymrede mor
Kyssesyge, også kaldet mononucelose, forårsages af et virus -
såkaldt Ebstein-Barr virus (EBV) som mange smittes med tidligt i livet, og hvor
man sjældent har symptomer, som er udtalte eller bemærkes som noget særligt.
Mange vil af samme grund ikke være klar over, at de har haft infektionen, med
mindre de får taget en blodprøve.
Virus smitter blandt andet via spyt. Smittes man senere i livet
(i puberteten - og sygdommen kaldes vel derfor med nogen ret "kyssesyge"), kan
man få kraftige symptomer i form af langvarig, høj feber, hals/synkesmerter,
voldsomt hævede mandler og halskirtler samt også påvirkede blodprøver i form af
forhøjede hvide blodlegemer, levertal, og infektionstal. Undertiden ledsages
sygdommen af hududslet og forstørret milt, og meget tit efterfølges den akutte
sygdom af træthed, som kan vare i måneder efter.
Der findes en anden virussygdom, der kan give et delvist
lignende billede. Den hedder CMV. Blodprøver med antistoffer for disse
virusinfektioner kan skelne mellem dem. Ingen af sygdommene behandles
sædvanligvis med virusmidler, og når kroppen har dannet antistoffer, vil
sygdommen lidt efter lidt gå i ro.
Mononucleose giver ikke bindevævsdannelse (fibrose) af leveren,
og hvis man har fundet bindevævsdannelse i leveren hos en ung patient med
mononucleose, må man lede efter en anden sygdom, som kan forklare
dette.
Almindelig mononucleose fører heller ikke til leversvigt og
dermed ikke til behov for levertransplantation. Derimod er det rigtigt, at
nogle personer har en lang periode efter mononucleose, hvor de er trætte og
føler sig svækkede.
Bedste hilsner
Sören Thybo,
Speciallæge i infektionsmedici og tropesygdomme
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: ..
|
| |
|
Flimmer for øjnene 
