 | |
| Min kæreste er depressiv og destruktiv, men lægen vil ikke hjælpe. Hvad gør vi? |
|
|
|
Spørgsmål
Kære netdoktor
Min kæreste har igennem mange år været
depressiv. Udadtil
ser det hele godt ud, da han formår at passe sit arbejde, dyrker lidt sport og
er forholdsvis social, men når det bliver weekend, eller hvis han har fri en
hverdag, så
drikker han voldsomt. Han drikker
alkohol så hurtigt,
at han i løbet af få timer falder i søvn (det sker i gennemsnit 1 gang om
ugen). Alle hans hæmninger og grænser forsvinder, så der opstår pinlige
episoder (for eksempel kan han finde på at smide benene op på bordet og sove
midt under maden til en familiefest). Han kan sagtens finde på at lægge sig til
at sove i -10 grader, fordi hans krop pludselig bukker under for
træthed/alkohol.
I ædru tilstand har han svært ved at sætte ord på sine følelser
og tanker. Bliver han vred, går han sin vej, og er han glad, kan han ikke
udtrykke det. Han mener, at det er fordi han generelt ikke føler noget
positivt, og han har desuden ingen forventniger til livet eller andre
mennesker. Han er her bare.
Når han bliver fuld, bliver han meget grov i munden, og han
synes, at livet er forfærdeligt, og at det nogen gange ville være nemmere, hvis
han ikke var her. Han kalder sig selv en idiot og forstår ikke, at nogen kan
elske ham eller have
lyst til at dele livet med en som ham, og han har flere gange brugt ordet
'selvmord' som en
løsning på sine problemer. Med jævne mellemrum (i forbindelse med alkohol)
tager han
amfetamin eller
kokain, for så kan
han holde sig kørende længere, og så ender det ofte i 2-3 dages intensiv druk,
hvor han bare er blevet væk uden at give besked om det.
Han har svært ved at føle ansvar over for sig selv, og derfor
også over for sine nærmeste. Vi ved ikke rigtigt, hvor længe han har haft det
sådan, men muligvis i helt op til 15 år. Hans forældre sendte ham engang til
psykolog, men det var nærmest med kniven for struben, så der kom ikke noget ud
af det. For omkring 17 år siden døde hans bedste ven af
en overdosis piller,
og det er aldrig helt opklaret, om det var et uheld eller selvmord. Men faktum
er, at min kæreste stadig er meget berørt over hans død og i det hele taget
det, at mennesker omkring ham ind imellem dør, også selvom det er naturlige
dødsfald.
Hele hans tilværelse er præget af manglende positive følelser,
og han har på en eller anden mystisk måde bygget en kæmpe facade op og kører
sin dagligdag aldeles mekanisk. Fra den ene dag til den anden gjorde han det
forbi mellem os, og jeg er nu rykket ud af lejligheden, da han pludselig mener,
at han kun skal være sig selv resten af livet. Vi ses dog flere gange om ugen,
og han kysser mig farvel, hver gang vi ses, så jeg har virkelig svært ved at
fornemme, hvad han tænker og føler. Han ved det tilsyneladende heller ikke
selv.
Forleden overtalte jeg ham til at kontakte sin læge, hvor jeg
tog med, og efter en 10 minutters samtale, hvor mange af de her ting kom frem,
blev vi sendt hjem med en
depressionstest, som han skulle
aflevere 2 dage efter (i dag). Han fik at vide, at han ingen depression har,
men at han skal komme tilbage, hvis det bliver værre. Jeg er så frustreret og
vred over, at en læge kan gøre så lidt ud af en sag som min kærestes. Han har
jo så mange
symptomer på en
(længerevarende, ubehandlet) depression. Jeg kan selvfølgelig tage fejl, men så
må der da være noget andet galt.
Mit spørgsmål lyder: kan det virkelig være
rigtigt, at der ikke skal gøres et eller andet? Og kan vi eventuelt kontakte en
anden praktiserende læge for at høre dennes vurdering? Hvis ikke, hvad gør
vi/jeg så? Han er jo lige netop villig til at få hjælp nu, så hvor meget skal
vi kæmpe, og hvor skal vi henvende os?
På forhånd tak!
Hilsen en spørger
|
Svar
Kære spørger
Jeg kan godt forstå, at du - eller snarere din kæreste og du,
har brug for hjælp.
Og det skal ske snarest muligt!
Ligesom du er jeg meget forundret over, at lægen ikke straks
kunne tilbyde anden hjælp end at udlevere en depressionstest. Alt tyder på, at
din kæreste lider af en alvorlig depression, som muligvis har sammenhæng med en
ubearbejdet sorg, som
i alt for lang tid har tynget ham. Det virker som om, at du er
en virkelig god
støtte for ham, og at du med din fortsatte kærlighed til ham kan være i
stand til at hjælpe ham igennem hans negative syn på livet.
Tænk over, hvad der kunne glæde ham og tag initiativ til, at I
sammen gør noget af det, I begge to godt kan lide. Det er vigtigt, at I sammen
får nogle positive oplevelser, således at du også ser en mening i at opretholde
jeres forhold og kan finde glæde i samværet med ham. Siden din kæreste er i
stand til
at passe et arbejde,
har han ressourcer, der kan hjælpe ham videre i livet. Vær opmærksom på hans
særlige ressourcer, og anerkend ham for de ting, han klarer godt.
Naturen har lægende kræfter, så ét af mine råd er, at I skal gå
ture i en skov eller et andet sted, I holder af – lange ture, hvor han kan
slippe nogle af sine sorte tanker, og hvor du kan lytte til, hvad der foregår i
ham. I behøver ikke nødvendigvis tale, når I går, for bare det, at I kommer ud
i naturen, vil have en gunstig virkning på hans tilstand og jeres forhold. Gør
sådan en tur til en positiv oplevelse, hvor I tager kaffe/te med på termokande,
holder pauser og finder ro og afspænding fra problemerne.
Du skriver, at han dyrker sport, og enhver form for
fysisk bevægelse vil
være til gavn for ham, så måske kan du opmuntre ham til at gøre det.
Selvfølgelig skal I
søge en anden læge,
der så kan henvise til en
psykolog eller
psykiater, hvor din kæreste kan få psykisk hjælp til at bearbejde sin
sorg – og det handler ikke om en enkelt
samtale, men en række
samtaler, hvor han forhåbentlig kan få hjælp til at give udtryk for sine
følelser.
Din kærestes
alkoholproblem må der
også tages hånd om, og der er rigtig mange, der får hjælp i A.A. (Anonyme
Alkoholikere). Find den nærmeste afdeling af A.A. i lokalbogen, ring og få en
tid og gå gerne sammen derned - i hvert fald den første gang.
Det lyder, som om din kæreste nu er motiveret til at gøre noget
for at få det bedre, så derfor tror jeg, at tiden nu er inde til, at I følger
nogle af mine råd.
Held og lykke med det!
Bedste hilsner
Birgitte Winkel,
samlivsterapeut
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 2011.11.28
|
| |
|
Flimmer for øjnene. 
