 | |
|
 |
|
Nyt & Sundt - helt gratis
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den
indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i
samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de
tidligere numre og
tilmelde dig på Sygeforsikringen danmarks hjemmeside.
Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage
nyhedsbrevet. |
|
|
Der er mange myter om, hvad der giver øget risiko for
brystkræft. Her giver vi dig fakta om, hvad der er sandt og falsk i lyset af
den seneste forskning. Nyt & Sundt har talt med overlæge Iben Holten fra
Kræftens Bekæmpelse.
|
1. Er det rigtigt, at man har større risiko for at få brystkræft,
hvis man aldrig har ammet?
Svar: Det har været diskuteret, om amning
har betydning for udviklingen af brystkræft. Noget kan tyde på, at amning
nedsætter risikoen. Undersøgelser viser, at kvinder, der starter med at
menstruere tidligt eller sent kommer i overgangsalderen er i risikogruppen,
fordi de samlet set er udsat for mere østrogen i deres livsforløb. Der er også
lavet forskning, der viser, at kvinder, der slet ikke har fået børn eller først
sent får børn, har en forøget risiko for at udvikle brystkræft.
|
2. Kan man få brystkræft af at bruge deodorant?
Svar: Det spørgsmål dukker op med jævne
mellemrum. Det er en misforståelse, at deodoranter eller antiperspiranter øger
risikoen for brystkræft. Desuden er det sådan, at kræft i armhulen kommer fra
brystet og ikke den anden vej.
|
3. Kan man få brystkræft af at drikke et glas vin til maden hver
dag?
Svar: Alkohol indebærer en øget risiko for
at få brystkræft, og jo mere man drikker, desto større er risikoen. Det er
derfor vigtigt at holde styr på sit daglige indtag af alkohol, fordi alkohol
øger produktionen af østrogen. Det er den samlede mængde af østrogen, vi
udsættes for over tid, der menes at være årsag til brystkræft. Så der er god
grund til at holde igen med alkohol.
|
4. Er det farligt at tage hormoner i overgangsalderen?
Svar: Hormoner i overgangsalderen øger
risikoen for brystkræft. Der er masser af kvinder, der bliver behandlet med
hormoner, og som ikke har brug for at tage hormoner. Man bør overveje det nøje
og snakke med sin læge om det. Der er selvfølgelig også kvinder, der har så
mange gener, at de har grund til at vælge hormonbehandling. Det er bare
vigtigt, at man gør sig klart, at der er en risiko forbundet med
hormoner.
Læs eventuelt mere om
hormoner og overgangsalder
|
5. Øger p-piller risikoen for brystkræft?
Svar: P-piller giver en let øget risiko,
som så falder meget hurtigt, efter at man er holdt op med dem. Problemet ved at
fraråde p-piller er, at de forhindrer uønsket graviditet og abort, som jo også
indebærer risiko for kvinden. Det er ikke så enkel en afvejning af risici, så
det må være op til den enkelte kvinde.
|
6. Får man lettere brystkræft af at gå med bh, for eksempel
bøjlebh?
Svar: Man får hverken brystkræft eller
knoglekræft, som nogle tror, af at bruge bh – heller ikke bh med bøjle. Vi ved
fra billedkunsten, at brystkræft har eksisteret,længe før bh’en overhovedet var
opfundet, fordi der findes billeder af kvinder med forskellige former for
kræftsvulster langt tilbage i tiden.
|
|
|
Brystkræft i tal
Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder.
Der er 10 procent risiko for at få brystkræft som kvinde.
Risikoen for brystkræft er størst blandt højtuddannede kvinder.
Antallet af nye brystkræfttilfælde har været stigende siden
1960’erne, men der er ikke blevet flere, der dør af sygdommen.
Der er meget høj forekomst af brystkræft i USA og Vesteuropa,
mens forekomsten er lavere i Østeuropa og lavest i Asien.
Brystkræft er arvelig i cirka 5-10 procent af tilfældene. Det
vil sige, at brystkræft kan nedarves til en kvinde fra slægtninge i både hendes
mors og fars familie.
Kilder: www.cancer.dk og overlæge
Iben Holten.
|
|
|
7. Kan man få brystkræft af stød og slag?
Svar: Nej, det er der ikke videnskabeligt
bevis for. Hverken slag, stød eller traumer giver brystkræft.
|
8. Giver stress brystkræft?
Svar: Nej, stress kan ikke fremkalde
brystkræft. Stress har faktisk modsat effekt, viser to danske undersøgelser,
som Kræftens Bekæmpelse har foretaget. I den nyeste undersøgelse fandt man frem
til, at kvinder, der er udsat for stress, har lidt mindre risiko for at udvikle
brystkræft, end kvinder, der ikke er stressede. Den anden undersøgelse var af
en lang række forældre, der havde mistet deres børn, hvilket jo er voldsomt
stressende. Det viste sig, at de ikke havde en større forekomst af
kræft.
|
9. Kan man få brystkræft af at ryge?
Svar: Cigaretter forbindes normalt ikke med
brystkræft, men hvis man begynder at ryge tidligt, før brysterne er
færdigudviklede, er der en øget risiko.
|
10. Brystkræft rammer vel kun ældre kvinder?
Svar: De fleste kvinder, der får
brystkræft, er i alderen 50-70 år, og det er også derfor, man nu har vedtaget
politisk at tilbyde mammografi hvert andet år for denne aldersgruppe. Men når
det er sagt, er der altid grund til at holde øje med sine bryster, for man kan
sagtens få brystkræft i yngre alder. Brystkræft ses dog sjældent hos kvinder
under 30 år.
| Hvordan forebygger jeg
brystkræft? |
| Ifølge overlæge Iben Holten kan man ikke
forebygge brystkræft, for vi kender ikke den præcise årsag i hvert enkelt
tilfælde. Men man kan selv gøre nogle ting for at nedsætte sin
risiko: |
| 1) Undersøg dit bryst og deltag i de tilbudte
screeninger, for ved mammografi kan man opdage kræftsvulster helt ned til få
millimeter i størrelse, som du aldrig selv vil kunne mærke.** Fra udgangen af
2007 får alle kvinder i alderen 50-70 år tilbud om mammografi hvert andet år.
Læs mere på www.cancer.dk. |
| 2)
Hold øje med dig selv og dit helbred. Hvis du opdager forandringer i dine
bryster eller en knude, så skynd dig til lægen. Det er ikke sikkert, at det er
kræft, men hvis det er, så er dine overlevelseschancer bedre, jo tidligere det
bliver opdaget. Forandringer i brystet kan være knuder og i sjældne tilfælde
væske fra brystvorten eller eksem på brystvorten. Det er mest knuder, du skal
holde øje med. |
| 3) Vær fysisk aktiv. Undersøgelser viser, at
fysisk aktive kvinder har 30 procent mindre risiko for at udvikle brystkræft.
|
| 4) Pas på vægten – overvægt efter overgangsalderen øger
risikoen for kræft med 30 procent i forhold til normalvægtige. Forklaringen kan
være, at hormonet østrogen efter overgangsalderen især dannes fra fedtvæv.
|
| 5) Lad være med at spise hormoner, hvis du kan undgå det.
|
| 6) Hold igen med alkoholen, og lad være med at ryge.
|
| 7) Det anbefales ikke længere, at man systematisk undersøger
sit bryst, for det er ofte svært at finde noget selv. Dog betyder det meget, at
man opdager en knude i tide. Undersøgelser viser, at de fleste kvinder selv
opdager knuderne. |
| 8) Lev fornuftigt og spis masser af frugt
og grønt, for så minimerer du kræftrisikoen i et vist omfang. Prøv at sørge for
at få spist 600 gram hver dag. |
| . |
| ** Note: Det
er dog omdiskuteret, hvorvidt screening redder liv. Lederen af Det Nordiske
Cochrane Center, Peter Gøtzsche, har flere gange påpeget, at der ikke er
dokumentation for, at mammografiscreening forhindrer dødsfald ved brystkræft
eller mere skånsom behandling. |
| Hvor står vi i forskningen af
brystkræft? |
| Der er sket rigtig mange ting på området.
I 1940’erne kunne 47 procent af de brystkræftramte kvinder regne med at leve i
fem år, i dag er det over 80 procent, der lever i fem år eller længere.
|
| . |
| Der kommer hele tiden nye
behandlingsmetoder og stoffer til. Fremover vil vi se endnu flere specifikke
typer medicin – altså medicin, der kun behandler netop den form for brystkræft,
kvinden har, så der også er langt færre bivirkninger. Herceptin er et godt
eksempel på et nyt stof, der bruges nu, og som giver færre bivirkninger for
dem, det er effektivt for, siger Iben Holten. |
| Hvordan undersøges man for
brystkræft? |
Mammografi...
er røntgenbilleder af brystet, hvor man undersøger knudens
størrelse, form og placering. |
Ultralyd...
er et supplement til mammografi i form af en ultralydsundersøgelse
af bryst og armhule. Bruges ofte på yngre kvinder med meget kirtelvæv i
brystet. |
Biopsi...
er en vævs-
eller celleprøve fra knuden ved hjælp af en hul nål, der suger cellerne ud, så
man kan se dem i et mikroskop. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at
operere hele knuden ud for at kunne stille en sikker
diagnose. |
| Behandling af
brystkræft |
| I de fleste tilfælde bliver man opereret,
efter at man har fået diagnosen. Afhængig af hvor syg man er, får man ofte
strålebehandling eller medicinsk behandling efter operationen. Kun i ganske få
tilfælde undlader man at operere for brystkræft. Undtagelserne kan skyldes, at
kvinden ikke ønsker eller tåler en operation, eller at sygdommen er meget
fremskreden, når den opdages. |
| Man fjerner enten selve knuden
eller hele brystet. Ved store kræftknuder fjerner man hele brystet, for at
sikre at alt kræftvæv er væk. Muligheden for en brystbevarende operation
afhænger blandt andet af kræftknudens type, størrelse, placering og selve
brystets størrelse. Jo tidligere kræftknuden bliver opdaget, desto større er
muligheden for en brystbevarende operation. |
| For mere info om
behandlingsformer se
www.cancer.dk. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 10.09.2007
|
| |
|
