 | |
|
Hjertekarsygdom er betegnelsen for den åreforsnævring, som
særligt rammer hjertet og hjernen. Sygdommen har i årevis været betragtet som
en mandesygdom, men i takt med at kvinderne har overtage mændenes livsstil er
forekomsten af hjertekarsygdom blandt kvinder også steget. Hvert år dør ca.
10.000 danske kvinder af hjertekarsygdom, svarende til en tredjedel af alle
dødsfald.
|
Hvad er hjertekarsygdom hos kvinder?
Hjertekarsygdom er betegnelsen for
åreforsnævring, som
opstår på grund af aflejring af kolesterol i arterierne (pulsårerne).
Åreforsnævringen kan sætte sig i alle pulsårer men rammer især hjertet, hjernen
og blodforsyningen til benene.
Symptomerne fra hjertet er
hjertekrampe (angina
pectoris) eller blodprop i hjertet. Fra hjernen er det forbigående eller
vedvarende lammelser eller tale- og synsforstyrrelser, og fra benene giver det
smerter ved gang (claudicatio intermittens) og dårlig sårheling.
|
 |
|
Kvinder længe leve
Netdoktor støtter Hjerteforeningens kampagne
'Kvinder længe leve', der sætte fokus på kvinder og
hjertesygdom. Hver tredje danske kvinde dør af en hjertekarsygdom, og derfor
samler Hjerteforeningen i denne uge ind til forskning i kvinders hjerter.
|
|
|
Hvorfor får kvinder hjertekarsygdom?
For både mænd og kvinder er hjertekarsygdom i høj grad forbundet
med livsstil. De vigtigste risikofaktorer er:
Dertil kommer faktorer, som man selv har mindre indflydelse på,
nemlig arvelige forhold, sukkersyge og forhøjet blodtryk. Endelig har psykiske
og sociale faktorer også betydning, da både uddannelsesniveau, arbejdsmæssige
belastninger (store krav og lav kontrol) og psykiske faktorer som depression
øger risikoen for hjertekarsygdom.
Depression fordobler
risikoen for hjertekarsygdom, og rammer kvinder dobbelt så hyppigt som mænd.
Der er også dobbelt så mange kvinder, der udvikler depression i forbindelse med
blodprop i hjertet, og disse kvinder har også større risiko for at få nye
blodpropper eller dø af deres hjertekarsygdom.
|
Hvornår får kvinder typisk hjertekarsygdom?
Det naturligt forekommende østrogen har en gunstig effekt på
tendensen til at udvikle åreforkalkning (arteriosklerose) og er medvirkende
til, at kvinder får hjertekarsygdom 6-10 år senere end mænd. Det samme gør sig
ikke gældende for hormontilskud taget i forbindelse med overgangsalderen.
Hormontilskud beskytter mod knogleskørhed, men det sker på
bekostning af en øget risiko for hjertekarsygdom, ligesom også risikoen for
brystkræft, demens og blodpropper i benene stiger. Samlet set påvirker
hormontilskud ikke dødeligheden, men man anbefaler kun at benytte hormontilskud
ved betydelige gener ved overgangsalderen - og da kun i en kortere
periode.
|
Hvad er symptomerne på hjertekarsygdom hos mænd og
kvinder?
Symptomer på hjertesygdom er først og fremmest trykkende smerter
i brystet, ofte med udstråling til venstre arm. Symptomerne opstår typisk ved
fysisk anstrengelse eller i kulde og svinder ved hvile eller brug af
nitroglycerin.
Især hos kvinder kan symptomerne være mindre typiske. Kvinder
kan således have symptomer som:
-
åndenød
-
strammende fornemmelse om brystet (som en stram bh)
-
smerter i mellemgulvet
-
hjertebanken
-
svimmelhed
-
koldsved
-
kvalme
-
smerter med udstråling til ryggen, nakken eller
kæben.
Der kan også blot være tale om træthed. Symptomerne vil ofte
have relation til fysisk anstrengelse men kan også komme ved psykisk
stress.
|
Behandling af hjertesygdom hos kvinder
Flere internationale undersøgelser tyder på, at hjertesygdom hos
kvinder ikke diagnosticeres tilstrækkelig hurtigt. Det skyldes formentlig
delvis, at kvinder ikke genkender symptomerne, men også at lægerne ikke har
haft samme opmærksomhed på sygdommen hos kvinder.
Kvinder bliver således ikke lige så ofte sendt videre til
nærmere undersøgelser, og selv når der konstateres forandringer i
kranspulsårerne, er der tendens til, at kvinder ikke behandles i samme grad som
mænd.
Også med hensyn til medicinsk behandling synes kvinder med
hjertesygdom at få en mindre optimal behandling. Dette er på trods af, at
kvinder rent faktisk har en lidt dårligere prognose end mænd, når de først har
hjertesygdom.
Der er dog tale om nogle komplekse problemstillinger, og det kan
ikke udelukkende forklares ved mindre opmærksomhed på sygdommen hos kvinder,
idet der også er forskel i alderen, symptomerne og de risikofaktorer man har,
og hvordan kranspulsårerne ser ud. Kvinder har også mindre kranspulsårer, som i
nogle tilfælde måske ikke er så egnede til at udføre ballonudvidelse på.
Et stort problem i behandlingen af hjertekarsygdom hos kvinder
er, at den er baseret på erfaringer fra behandling af midaldrende mænd. Der har
været ganske få kvinder med i de fleste videnskabelige undersøgelser og det
betyder, at man ikke ved om behandlingen virker lige så godt på kvinder. I
Danmark gør blandt andet
Hjerteforeningen opmærksom på, at det er et problem,
der bør rettes op på, så man sikrer, at kvinder får den rette behandling.
|
Hvad kan man selv gøre?
75 procent af hjertekarsygdom kan undgås ved en sund livsstil.
Den sunde livsstil omfatter sund kost, som er rig på grønsager og fisk og
fattig på animalsk fedt, daglig fysisk aktivitet, undgå rygning og overvægt, og
i det hele taget prøve at leve et godt liv både arbejdsmæssigt og privat.
Populært sagt skal man tage lige så godt vare på sig selv som på
sin mand. Man bør desuden efter 40-års alderen få målt sit
kolesteroltal og
jævnligt få kontrolleret sit
blodtryk. Dette
gælder i særlig grad, hvis man er arveligt disponeret for få hjertekarsygdom -
det vil sige hvis personer i den nære familie har fået blodprop i hjertet eller
hjernen inden 70 års alderen, eller man ved der er familiær tendens til
forhøjet kolesterol.
Fordi symptomerne kan være lidt mere diffuse og fordi der er
mindre opmærksomhed på sygdommen blandt kvinder, er der en tendens til at
kvinder ikke så hurtigt henvist til de rette undersøgelser, og færre kvinder
sættes i den rette behandling. Hvis man får symptomer som har relation til
anstrengelse, eller som man mistænker kan komme fra hjertet, bør man tage dem
alvorligt og opsøge læge.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 17.04.2007
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
