 |  |
Behandling af sengevædning (Enuresis) |
 |
 |
Af Søren Rittig, dr.med., speciallæge i børnesygdomme
|
Hvordan foregår undersøgelsen for sengevædning?
Lægen vil begynde med at spørge forældrene ud om barnet. Hvornår
det fik kontrol over vandladningen om dagen, om der er andre relevante
problemer, og om andre i familien har haft lignende problemer. Dernæst vil han
undersøge barnet. Føle på dets mave og undersøge kønsdelene for eventuelle
misdannelser. Lægen vil som regel også bede om en urinprøve for at udelukke, at
der er bakterier/blærebetændelse.
Hvis tiden er inde til behandling, vil det være en god idé at
udfylde et vandladningsskema, hvor man dels måler mængden af væskeindtagelser
og alle vandladninger i dagtimerne (det er praktisk at gøre dette i en weekend)
samt måler nattens urinproduktion i en uge.
Det sidste kan gøres ved at veje bleen inden barnet går i seng
og så igen om morgenen samt måle morgenladningen med et målebæger. Forskellen i
blevægt sammen med morgenvandladningen udgør nattens urinproduktion.
|
Hvordan foregår behandlingen for sengevædning?
Behandlingen indledes som regel i seks-syv års alderen, hvor
tilstanden er mest generende og hvor barnet er modent og motiveret nok. Der
findes to veldokumenterede behandlingsmuligheder.
-
ringeapparat
-
nedsættelse af den natlige urinproduktion med medicin (for
eksempel Minirin eller andre præparater, der indeholder et af de virksomme
stoffer: dDAVP og desmopressin).
Disse behandlinger er ligeværdige med hensyn til effektivitet og
sikkerhed. Der er dog meget der tyder på, at en udredning af årsagen til
sengevædningsproblemet hos det enkelte barn kan give en bedre chancen for at
vælge den mest effektive behandling.
Det er også vigtigt at behandle en eventuel daginkontinens
først, da det er svært at gøre barnet tørt om natten, hvis der også er uheld om
dagen. Det samme gælder hvis der også er afføringsuheld.
Desuden anbefaler man hyppig opfølgning (cirka en gang om ugen i
starten) af en behandler, for eksempel skolesundhedsplejersken.
Behandling med ringeapparat
Ringeapparatsbehandling virker ved at øge blærens rummeevne om
natten og er derfor især velegnet til børn med en lille rummeevne.
Man mener, at ringeapparatet påvirker det center i hjernen,
der styrer hvor meget urin, der kan være i blæren, før den tømmer sig (det vil
sige det sted i hjernen, der fortæller blæren, at den skal slappe af under
fyldningen). Undersøgelser har vist, at børnene kan rumme betydeligt mere urin
i blæren efter veloverstået ringeapparatsbehandling.
Behandlingen strækker sig over mindst otte uger og kræver stor
motivation af både barn og familie. Det er vigtigt, at apparatet bruges hver
nat.
Behandling med medicin
Medicinen virker ved at 'ligne' det såkaldte antidiuretiske
hormon, der er det hormon, som frigøres fra en kirtel i hjernen og får nyrerne
til at koncentrere urinen og nedsætte urinproduktionen. Man tager medicinen som
smeltetablet (den lægges under tungen) lige inden sengetid, og medicinen virker
samme nat. Denne behandling er især velegnet til børn med høj natlig
urinproduktion og som har normal rummeevne af blæren.
Dosis er individuel og aftales med lægen. Når den rigtige
dosis er fundet, fortsætter man sædvanligvis behandlingen i en tremåneders
periode adskilt af en medicinfri pause for at vurdere om fortsat behandling er
nødvendig.
Medicinen har meget få bivirkninger. Det er dog vigtigt, at
barnet ikke drikker mere end cirka et halvt glas om natten efter at have taget
medicinen, da barnet ellers kan ophobe for meget væske i kroppen.
Hvis behandlingen ikke har den ønskede effekt bør, barnet
henvises til den lokale børneafdeling eller praktiserende børnelæge.
|
Vil du vide mere?
Du kan henvende dig til Center for Børneinkontinens, Århus
Universitetshospital, Skejby. Telefonlinjen betjenes mandag-onsdag kl. 15-17 af
inkontinens-sygeplejersker, der er tilknyttet Center for Børneinkontinens, tlf.
86 78 41 21.
Læs mere om emnet på
www.borneinkontinens.dk
|
Læs mere om BØRN OG INKONTINENS
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 17.01.2012
|
|  |
|