 | |
| Insulinpumper til behandling af diabetes |
|
|
Af Jan
Erik Henriksen, overlæge, klinisk lektor,
ph.d., speciallæge i medicinske hormonsygdomme
|
Hvad er en insulinpumpe?
En insulinpumpe er en lille mekanisk pumpe, der hele tiden
pumper insulin fra en lille ampul i selve pumpen igennem en plastikslange og en
plastikkanyle, som fører ind under huden på maven. På denne måde tilføres der
hele tiden insulin til personen med diabetes, og der er således ikke brug for
insulininjektioner med en insulinpen.
Formålet med en insulinpumpe er at tilføre kroppen insulin på en
måde, der ligner det normale så meget som muligt, så personen, der bruger
pumpen, får en så flot blodglukose kontrol som muligt.
Pumpen kan man bære i sin lomme i bukserne eller i et lille
pumpeetui, der for eksempel kan sættes i livremmen. Der er også andre
muligheder, eksempelvis kan den sættes i BH’en, så den ikke umiddelbart kan
ses, hvis man for eksempel har en tætsiddende kjole på.
Fordi pumpen skal give insulin hele tiden, har man den altid på
sig, specielt er det nødvendigt at have den på sig om natten, når man sover.
Man kan dog tage pumpen af i kortere tid, for eksempel når man skal i bad,
eller hvis man ønsker at svømme sig en tur. Længere perioder uden brug af
pumpen anbefales ikke.
Cirka hver 3. dag skal man fylde ampullen, der sidder i pumpen
op med insulin. Samtidigt hermed skifter man det slangesæt, som fører insulin
fra ampullen i pumpen til underhuden, og den plastikkanyle der sidder i
underhuden. Sidstnævnte udføres oftest med et hjælpemiddel, der gør dette
stykke arbejde lettere. Når plastikkanylen indføres, er det via en nål af
metal, der fjernes igen, efter at plastikkanylen er indført.
|
Hvordan fungerer en insulinpumpe?
Normalt vil en person uden diabetes producere en lille mængde af
insulin hele tiden, og i forbindelse med måltiderne vil der hurtigt blive
produceret en stor mængde insulin fra bugspytkirtlen. Med en
insulinpen-behandling forsøger man at efterligne denne normale måde at have
insulin i kroppen på ved typisk at tage noget langsomtvirkende insulin til
sengetid og noget hurtigtvirkende insulin til måltiderne.
I en insulinpumpe er der kun hurtigtvirkende insulin, og med en
kontinuerlig infusion af insulinen fra pumpen forsøger man nu at efterligne den
lille mængde insulin, som man altid har i kroppen. Til måltiderne er man
nødsaget til at tage pumpe frem for at kunne give pumpen besked om, at der nu
skal bruges mere insulin til at dække det kommende måltid.
Pumpen kan således ikke selv finde ud af at styre
diabetespatientens blodglukose, det er stadig patienten selv, der styrer
behandlingen af sin diabetes, men det gøres via pumpen. Måske vil der inden for
de næste år komme pumper på markedet, der kan selv finde ud af at indstille
tilførslen af insulin ud fra den blodglukose værdi, som patienten måtte have.
|
Hvordan indstilles pumpen?
Den store fordel ved en insulinpumpe er, at man kan programmere
pumpen til at give den basale mængde af insulin, som kroppen har brug for i
løbet af døgnet, så dette herefter foregår helt automatisk. For eksempel har
kroppen ofte et større behov for insulin i de tidligere morgentimer end for
eksempel midt på natten. Således kan man programmere pumpen, så den starter med
at give mere insulin et par timer, før man står op, så blodglukoseværdien ikke
stiger så meget, som den ellers ville have gjort, hvis man var i behandling med
langsomtvirkende insulin til natten. Det kræver dog en del af patienten og
dennes diabeteslæge og diabetessygeplejerske, før man har fundet den rigtige
mængde, der skal gives i løbet af døgnet, men når mængden er fundet, vil man
kunne opleve, at blodglukoseværdierne bliver meget mere stabile med væsentlig
mindre udsving specielt i blodglukoseværdierne over natten. Den mængde insulin,
der automatisk kontinuerligt tilføres, kaldes for basalraten.
En anden væsentlig fordel med den automatiske infusion af
insulin er, at man midlertidigt kan ændre på basalraten. Det vil sige, hvis man
for eksempel tidligere har oplevet, at man får for lavt blodglukose, når man
udøver sport på en insulinpen-behandling, så kan man på en pumpebehandling
formentlig undgå dette, hvis man indstiller pumpen til, at den midlertidigt
(for eksempel under sportsudøvelsen og i nogle timer derefter) giver en mindre
dosis, end den normalt gør. På pen-behandling vil man ikke kunne fjerne noget
af det langsomtvirkende insulin, som man måtte have i underhuden, og man er i
denne situation nødt til at spise sit blodglukose op, hvis man for eksempel
dyrker sport.
Nogle patienter har stor forskel på deres basale behov for
insulin, alt efter om det er på arbejdsdage eller i weekenden, og i denne
forbindelse kan man programmere pumpen til automatisk at skifte mellem en
arbejds- og en weekend basalrate.
|
 |
|
Kulhydratrationen angiver den mængden af
kulhydrat, som 1 enhed insulin ”forbrænder”. Insulin sensitiviteten
angiver, hvor meget blodglukose falder, når der gives 1 enhed insulin.
Begge disse parametre kan beregnes ud fra personens samlede daglige
insulinbehov. Parametrene indtastes i pumpen og bruges derefter automatisk,
hver gang pumpen udregner, hvor meget insulin der skal gives til et specifikt
måltid.
|
|
|
Hvordan bruges pumpen ved et måltid?
Til måltiderne, hvor kroppen har behov for en stor mængde
insulin, skal pumpebrugeren måle sin blodglukoseværdi og samtidigt vurdere,
hvor meget kulhydrat der er i det måltid, vedkommende skal spise. Disse to
oplysninger indtaster diabetespatienten nu i pumpen og baseret på disse samt
nogle for patienten specifikke parametre (kulhydratratio og
insulinsensitivitet), udregner pumpen nu selv det insulin, der skal
bruges til det givne måltid. Insulin til et måltid kaldes for ”bolus
insulin”
|
Hvem kan bruge pumpebehandling?
Det er ikke alle patienter, der vil kunne få tilbudt en
insulinpumpebehandling. Som udgangspunkt er det kun patienter med
Type 1 diabetes, der
tilbydes en sådan behandlingen, hvorimod patienter med
Type 2 diabetes, der
typisk stadig kan producere en vis mængde insulin, normalt ikke tilbydes
behandlingen.
Normalt skal følgende kriterier være opfyldt, før man vil
tilbyde en patient en insulinpumpe.
-
Dårligt reguleret diabetes med et langtidsblodglukose (HbA1c)
større end 7.5 procent (eller 7.0 procent, hvis der er
graviditetsønske)
For at få tilbudt en pumpe skal den dårligt regulerede diabetes
skyldes et eller flere af følgende forhold:
-
at patienten trods optimeret behandling inklusive en
dosisøgning af insulin oplever mange og uforudsigelige
hypoglykæmitilfælde
-
at patienten har manglende erkendelse af
insulinføling
-
at patienten erhvervsmæssigt har en hverdag, der ikke er
forenelig med en optimal blodglukose regulering på flergangs insulin
injektioner (for eksempel stærkt vekslende og uforudsigelige tidspunkter for
måltidindtagelse, skifteholdarbejde, eliteidrætsfolk, tilbagevendende
udlandsrejser over flere tidszoner, etc.)
-
at patienten ikke kan kontrollere blodglukoseniveauet i løbet
af natten ved behandling med flergangs insulinbehandling med langsomtvirkende
insulin taget til sengetid.
Man kan ikke få tilbudt en insulinpumpe som erstatning for den
egenomsorg, der ligger i diabetesbehandlingen. Det vil sige, at man ikke kan få
tilbudt en diabetespumpe, hvis den utilfredsstillende behandling på multiple
insulin-injektioner skyldes:
-
at patienten ikke ønsker at måle hjemmeblodglukose i
tilstrækkelig grad (4 gange dagligt eller oftere, det vil sige typisk daglig
blodglukosemåling før hovedmåltiderne og til sengetid)
-
eller at patienten generelt har forståelsesmæssige problemer
over for samspillet mellem insulin, kost og fysisk aktivitet.
Nogle patienter vil heller ikke få tilbudt en pumpebehandling,
hvis der er fysiske forhold, der kan besværliggøre behandlingen så for eksempel
blindhed, nedsat motorik af hænder etc.
En pumpebehandling vil heller ikke tilbydes, hvis ikke patienten
selv er meget motiveret for en sådan behandling, eller hvis patienten ikke vil
acceptere at skulle måle blodglukose mindst 4 gange dagligt. Alder har generelt
ikke betydning for, om en person vil blive tilbudt behandling, både børn og
ældre kan bruge en pumpe.
Hvis man mener, at man kunne være kandidat til en
insulinpumpebehandling, skal man henvende sig til sin vanlige
diabetesbehandler, og hvis denne også er enig i dette, kan lægen eventuelt selv
iværksætte behandlingen eller henvise til et diabetescenter, der tilbyder
insulinpumpebehandling.
|
Fordele og ulemper ved pumpebehandling
Den store fordel ved en insulinpumpebehandling er, at man
generelt opnår en væsentlig mere stabil blodglukosekontrol med færre tilfælde
af højt blodglukose og færre tilfælde af insulinfølinger og insulinchok. Dette
er vist i flere videnskabelige undersøgelser. En større grad af fleksibilitet i
dagligdagen angives også af mange som en stor fordel, ligesom hyppige
udlandsrejser over flere tidszoner kan foretages med langt færre problemer,
hvad angår insulinbehandlingen end ved behandling med insulinpenne.
Den umiddelbare største ulempe ved pumpebehandlingen er, at man
altid skal have pumpen på sig. Hvis man ikke i forvejen har været vant til at
måle blodglukose mindst 4 gange dagligt kan dette også i starten virke som en
ulempe for nogle patienter.
I pumpen er der kun hurtigtvirkende insulin, og dette bevirker,
at hvis der opstår pumpestop, eller hvis plastikkanylen ryger ud af underhuden,
vil der meget hurtigt derefter opstå en situation, hvor der ingen insulin er
tilbage i kroppen og dermed risiko for udvikling af
diabetisk syreforgiftning. Tidligere
var dette en frygtet komplikation til pumpebehandlingen, men i vore dage, hvor
pumpen har mulighed for at alarmere ved problemer med pumpen, ser man ikke så
ofte denne komplikation.
Man vil en sjælden gang kunne opleve infektioner, hvor
plastikkanylen sidder eller allergiske reaktioner fra kanylen eller plastret,
der dækker huder hvor kanylen sidder.
|
Forskellige pumpetyper
På det danske marked findes der aktuelt tre til fem forskellige
pumper. Ofte vil et diabetescenter have to forskellige pumper de bruger, så
patienten har en mulighed for at vælge imellem disse to. I det store hele kan
alle pumper det samme og er nogenlunde lige store, så ofte falder valget på
forskelle i farver på pumperne, displayet størrelse etc, mere end på pumpens
funktioner.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 20.05.2010
|
| |
|
Flimmer for øjnene. 
