|
Flere og flere danskere får type 2-diabetes, og alt for
mange går rundt med sygdommen uden at være klar over det. Ubehandlet diabetes
er farligt for helbredet og kan i værste fald føre til dødsfald – derfor skal
det opdages så tidligt som muligt. Her kan du se, om du er i risikogruppen for
at udvikle sygdommen, og hvad du kan gøre for at
forebygge.
 |
|
Nyt & Sundt - gratis
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den
indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i
samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de
tidligere numre og tilmelde dig på
Sygeforsikringen danmarks hjemmeside. Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage
nyhedsbrevet.
|
|
|
Andelen af danskere med type 2-diabetes er steget med op til 60
procent over en periode på 20 år. I dag har hver fjerde kvinde og hver tredje
mand blandt 60-årige danskere enten diabetes eller forstadiet til diabetes. Man
regner med, at 150.000-200.000 har type 2-diabetes uden at vide det, og da
ubehandlet diabetes kan give livstruende komplikationer, er det vigtigt, at man
opdager sygdommen så tidligt som muligt.
"Typisk bliver diabetes værre med tiden, og det er ofte først,
når man får komplikationer, at man opdager sygdommen. Undersøgelser viser, at
der kan gå op til 10 år, før diabetes bliver opdaget. Halvdelen af de personer,
der får diagnosen, har tegn på en eller flere af de komplikationer, som følger
af ubehandlet diabetes", siger Professor Knut Borch-Johnsen fra Steno Diabetes
Center i Gentofte.
De mest udbredte komplikationer er åreforkalkning i de store kar
som kranspulsårer og blodkarrene til hjernen og benene. Ubehandlet diabetes kan
derfor føre til hjertesygdom, blodprop i hjernen, nedsat blodgennemstrømning i
hjernen, hjerneblødning eller forkalkning i benene, der giver smerter, når man
går på grund af dårlig blodtilførsel.Nedsat nyrefunktion og øjensygdom er også
almindelige komplikationer.
"De svære stadier af disse komplikationer er meget alvorlige, og
man risikerer at dø af dem. Dog er det sjældent, at de er så alvorlige på
diagnosetidspunktet, men når man først har fået en skade, er det svært at gøre
noget ved den. Vi har meget lettere ved at forebygge", siger Knut
Borch-Johnsen.
Hold øje med symptomer
"Mit vigtigste budskab er, at type 2-diabetes ikke rammer
tilfældigt, men i rigtig mange tilfælde skyldes usund livsstil eller dårlige
levevilkår, og at man derfor selv kan gøre meget for at undgå at få diabetes.
Svær overvægt og for lidt fysisk aktivitet gør, at man er i risikogruppen for
at udvikle sygdommen. Når det gælder fysisk aktivitet, handler det om at få
rørt sig mest muligt – at tage trappen i stedet for elevatoren, at støvsuge,
lave havearbejde, gå ture og så videre. Man behøver ikke nødvendigvis gå i
motionscenter for at forebygge diabetes", siger Knut Borch-Johnsen.
Symptomer på, at man kan have fået diabetes, er påfaldende
træthed igennem længere tid og hyppige toiletbesøg dag og nat.
"I de sene stadier er vægttab også et tegn, fordi blodsukkeret
er blevet så højt, at man udskiller sukker i urinen og dermed vasker kalorierne
ud. Tørst og tørhed i munden er andre symptomer. Mere atypiske tegn på diabetes
er hyppige blærebetændelser eller andre tilbagevendende infektioner. Desuden
kan forhøjet blodtryk og kolesterol være tegn på, at der er er noget galt med
reguleringen af blodsukkeret. Ifølge de gældende danske retningslinjer skal
alle patienter med forhøjet blodtryk eller kolesterol tilbydes undersøgelse for
diabetes, fordi de har høj risiko for at have udviklet diabetes. Det samme
gælder patienter indlagt på et hospitals hjerteafdeling."
Knut Borch-Johnsen anbefaler, at man går til læge, hvis man har
nogle af de nævnte symptomer og komplikationer, eller hvis der er diabetes i
familien – hos søskende, forældre eller børn. Diabetes kan nemlig også være
arvelig. Er der diabetes i familien, skal man tjekkes, fra man er 45 år og
typisk hvert tredje år, hvis man har symptomer.
Undersøgelser
Har man mistanke om diabetes, skal man kontakte sin
praktiserende læge, som i første omgang måler blodsukkeret på fastende hjerte
ved hjælp af en lille blodprøve. Denne prøve kan dog snyde lidt, for man kan
godt have et lettere forhøjet blodsukker uden at have diabetes. Som regel
skyldes et ufarligt forhøjet blodsukker, at man har glemt, at man har spist
noget, kort før man fik taget blodprøven. Er lægen i tvivl, vil han typisk lave
en glukosebelastning (sukkerbelastning), hvor patienten fastende får taget en
blodprøve og så bagefter drikker sukkervand. To timer senere tages en ny
blodprøve for at se, om kroppen kan neutralisere sukkerbelastningen. Det kan
den nemlig ikke, hvis man lider af diabetes.
Hvis lægen kommer frem til, at der er tale om diabetes, er han
nødt til at foretage flere undersøgelser for at finde frem til den rette form
for behandling. Der findes helt faste retningslinjer for, hvordan lægen skal gå
frem. Han starter med at måle blodtryk og kolesterol, som ofte er forhøjede ved
diabetes. Dernæst tester han for begyndende komplikationer, det vil sige, at
han undersøger, om man har en hjertesygdom. Det sker ved hjælp af EKG og ved at
spørge, om man let bliver forpustet, har ondt i hjerteregionen eller har ondt i
benene osv. På baggrund af en urinprøve undersøger lægen, om nyrerne har taget
skade, og han sender patienten til en øjenlæge for at tjekke for øjensygdom.
Endelig tjekker han for lidelsen nervebetændelse (neuropati), som også er en
komplikation ved diabetes. Man er ikke selv i stand til at mærke denne lidelse,
der fører til nedsat følsomhed, men lægen kan måle følsomheden med et
vibrerende apparat eller ved at trykke på nerverne på fingre eller tæer. Disse
undersøgelser foretager lægen en gang om året fremover, med mindre der støder
komplikationer til, som kræver behandling.
Det videre forløb
Hvad, der skal ske videre, kommer an på situationen. Man kan
fortsætte hos sin egen læge, hvis der ikke er alvorlige komplikationer, og hvis
ens blodsukker ligger på et fonuftigt niveau, og blodtryk samt kolesterol er
let at behandle på plads. Når det gælder type 2-diabetes, fortsætter over 80
procent hos deres egen læge. Ved svære komplikationer kan man blive henvist til
hospitalernes specialafdelinger. Det samme er tilfældet, hvis man ikke kan få
styr på blodsukkeret. Her kan man komme til behandling og kontrol på
specialafdelingerne i kortere perioder på 6-9 måneder og så fortsætte hos sin
læge bagefter. Nogle regioner vælger at lade de årlige standardiserede
kontroller foregå på specialafdelingerne, men de fleste foregår hos de
praktiserende læger. Diabetesskoler er et undervisnings- og vejledningstilbud
og er typisk placeret på hospitalernes specialafdelinger.
"Det er vigtigt at lære om sygdommen, og hvordan man behandler
den både med medicin og med egne livsstilændringer. Ofte hjælper en
kostomlægning til sund kost med masser af fibre og mindre usundt fedt samt øget
fysisk aktivitet i hverdagen. Behandlingen af nyopdaget diabetes vil typisk
også omfatte et moderat vægttab og eventuelt rygestop, da begge dele hjælper.
Desuden sætter vi faste mål for, hvor blodsukkerniveau og blodtryk skal ligge",
siger Knut Borch-Johnsen.
Tre til fire gange årligt foretager man en langtidsmåling af
blodsukkeret, der viser, hvordan blodsukkeret har været de seneste tre måneder.
Desuden får man målt sit blodtryk og kolesterolindhold i blodet. Hvis
blodsukkeret ligger inden for det normale område, og blodtrykket samt
kolesterolindholdet i blodet ligger på et acceptabelt niveau, har man en
velreguleret diabetes, og så gør man ikke mere. Selvom man i mange år har levet
med en velbehandlet diabetes, vil de fleste opleve et fald i
insulinproduktionen med årene, som kræver yderligere behandling – i første
omgang med tabletter, og i næste omgang med insulin (en behandling som 40-50
procent får behov for før eller senere).
Det nytter at forebygge
Hvis man befinder sig i gråzonen, hvor blodsukkerniveauet ligger
lige under grænsen til diabetes, har man øget risiko for at udvikle sygdommen
efterfølgende.
"Det fremgår af undersøgelser i udlandet, at disse personer kan
nedsætte risikoen for at udvikle diabetes med 50-60 procent ved at spise sund
kost og bevæge sig mere. Det kræver en indsats fra den enkelte, men
forebyggelse af diabetes er også en samfundsopgave og kræver strukturelle
forandringer, der gør det lettere at gå og cykle overalt. Man skal kunne spise
sundt – også i arbejdspladsernes kantiner – og så skal det blive billigere at
købe sund mad", siger Knut Borch-Johnsen.
Sådan kan du forebygge:
| Spis sund kost med masser af fibre. Undgå for meget
raffineret sukker, og begræns dit indtag af animalsk fedt.
|
| Sørg for at bevæge dig mest muligt – tag trapperne i stedet
for elevatoren, cyklen i stedet for bilen osv. |
| Gå til lægen,
hvis du får symptomer eller har diabetes i den nærmeste familie.
|
| Kilde: Professor Knut Borch-Johnsen ved Steno
Diabetes Center i Gentofte |
Diabetes i tal:
| Der er cirka 25.000 med type 1 diabetes
|
| Der er cirka 200.000-250.000 med kendt type
2-diabetes |
| Omkring 150-200.000 har diabetes uden at vide det
|
| Cirka 350.000-400.000 har forstadier til diabetes type 2
|
| Kilde: Professor Knut Borch-Johnsen ved Steno
Diabetes Center i Gentofte |
Så mange dør af diabetes:
| Hver anden time dør en dansker af diabetes - altså 12
om dagen |
| Overdødelighed med diagnosticeret diabetes var i
2006 60 procent |
| I 2006 var overdødeligheden blandt kvinder 67
procent og 73 procent for mænd. |
| Kilde:
Diabetesforeningens hjemmeside www.diabetes.dk |
Sådan tegner fremtiden sig:
| Ifølge prognoserne vil 450.000 danskere have fået
diagnosticeret diabetes omkring år 2025. Blandt dem, der er børn og unge i dag,
vil 1 ud af 5 få diabetes, før de bliver 70 år – fordelt på 18 % kvinder og 22
% mænd. Bliver man 100 år, vil 1 ud af 3 få sygdommen.
|
| Kilde: Diabetologias nyeste tal fra det nationale
diabetesregister i Danmark |
Læs mere om DIABETES
|
Ensomhed