Annonce
Har du risiko for at få diabetes?
Af Annette Aggerbeck, journalist

Flere og flere danskere får type 2-diabetes, og alt for mange går rundt med sygdommen uden at være klar over det. Ubehandlet diabetes er farligt for helbredet og kan i værste fald føre til dødsfald – derfor skal det opdages så tidligt som muligt. Her kan du se, om du er i risikogruppen for at udvikle sygdommen, og hvad du kan gøre for at forebygge.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet Nyt & Sundt, som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet er gratis og udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark", hvis du er tilmeldt.

Tilmeld dig på Nyt & Sundts Facebook-side og "Synes Godt Om", eller gå ind på Sygeforsikring.dk "dit danmark", og meld dig til.

Andelen af danskere med type 2-diabetes er steget med op til 60 procent over en periode på 20 år. I dag har hver fjerde kvinde og hver tredje mand blandt 60-årige danskere enten diabetes eller forstadiet til diabetes. Man regner med, at 150.000-200.000 har type 2-diabetes uden at vide det, og da ubehandlet diabetes kan give livstruende komplikationer, er det vigtigt, at man opdager sygdommen så tidligt som muligt.

"Typisk bliver diabetes værre med tiden, og det er ofte først, når man får komplikationer, at man opdager sygdommen. Undersøgelser viser, at der kan gå op til 10 år, før diabetes bliver opdaget. Halvdelen af de personer, der får diagnosen, har tegn på en eller flere af de komplikationer, som følger af ubehandlet diabetes", siger Professor Knut Borch-Johnsen fra Steno Diabetes Center i Gentofte.

De mest udbredte komplikationer er åreforkalkning i de store kar som kranspulsårer og blodkarrene til hjernen og benene. Ubehandlet diabetes kan derfor føre til hjertesygdom, blodprop i hjernen, nedsat blodgennemstrømning i hjernen, hjerneblødning eller forkalkning i benene, der giver smerter, når man går på grund af dårlig blodtilførsel.Nedsat nyrefunktion og øjensygdom er også almindelige komplikationer.

"De svære stadier af disse komplikationer er meget alvorlige, og man risikerer at dø af dem. Dog er det sjældent, at de er så alvorlige på diagnosetidspunktet, men når man først har fået en skade, er det svært at gøre noget ved den. Vi har meget lettere ved at forebygge", siger Knut Borch-Johnsen.

Hold øje med symptomer

"Mit vigtigste budskab er, at type 2-diabetes ikke rammer tilfældigt, men i rigtig mange tilfælde skyldes usund livsstil eller dårlige levevilkår, og at man derfor selv kan gøre meget for at undgå at få diabetes. Svær overvægt og for lidt fysisk aktivitet gør, at man er i risikogruppen for at udvikle sygdommen. Når det gælder fysisk aktivitet, handler det om at få rørt sig mest muligt – at tage trappen i stedet for elevatoren, at støvsuge, lave havearbejde, gå ture og så videre. Man behøver ikke nødvendigvis gå i motionscenter for at forebygge diabetes", siger Knut Borch-Johnsen.

Symptomer på, at man kan have fået diabetes, er påfaldende træthed igennem længere tid og hyppige toiletbesøg dag og nat.

"I de sene stadier er vægttab også et tegn, fordi blodsukkeret er blevet så højt, at man udskiller sukker i urinen og dermed vasker kalorierne ud. Tørst og tørhed i munden er andre symptomer. Mere atypiske tegn på diabetes er hyppige blærebetændelser eller andre tilbagevendende infektioner. Desuden kan forhøjet blodtryk og kolesterol være tegn på, at der er er noget galt med reguleringen af blodsukkeret. Ifølge de gældende danske retningslinjer skal alle patienter med forhøjet blodtryk eller kolesterol tilbydes undersøgelse for diabetes, fordi de har høj risiko for at have udviklet diabetes. Det samme gælder patienter indlagt på et hospitals hjerteafdeling."

Knut Borch-Johnsen anbefaler, at man går til læge, hvis man har nogle af de nævnte symptomer og komplikationer, eller hvis der er diabetes i familien – hos søskende, forældre eller børn. Diabetes kan nemlig også være arvelig. Er der diabetes i familien, skal man tjekkes, fra man er 45 år og typisk hvert tredje år, hvis man har symptomer.

Undersøgelser

Har man mistanke om diabetes, skal man kontakte sin praktiserende læge, som i første omgang måler blodsukkeret på fastende hjerte ved hjælp af en lille blodprøve. Denne prøve kan dog snyde lidt, for man kan godt have et lettere forhøjet blodsukker uden at have diabetes. Som regel skyldes et ufarligt forhøjet blodsukker, at man har glemt, at man har spist noget, kort før man fik taget blodprøven. Er lægen i tvivl, vil han typisk lave en glukosebelastning (sukkerbelastning), hvor patienten fastende får taget en blodprøve og så bagefter drikker sukkervand. To timer senere tages en ny blodprøve for at se, om kroppen kan neutralisere sukkerbelastningen. Det kan den nemlig ikke, hvis man lider af diabetes.

Hvis lægen kommer frem til, at der er tale om diabetes, er han nødt til at foretage flere undersøgelser for at finde frem til den rette form for behandling. Der findes helt faste retningslinjer for, hvordan lægen skal gå frem. Han starter med at måle blodtryk og kolesterol, som ofte er forhøjede ved diabetes. Dernæst tester han for begyndende komplikationer, det vil sige, at han undersøger, om man har en hjertesygdom. Det sker ved hjælp af EKG og ved at spørge, om man let bliver forpustet, har ondt i hjerteregionen eller har ondt i benene osv. På baggrund af en urinprøve undersøger lægen, om nyrerne har taget skade, og han sender patienten til en øjenlæge for at tjekke for øjensygdom. Endelig tjekker han for lidelsen nervebetændelse (neuropati), som også er en komplikation ved diabetes. Man er ikke selv i stand til at mærke denne lidelse, der fører til nedsat følsomhed, men lægen kan måle følsomheden med et vibrerende apparat eller ved at trykke på nerverne på fingre eller tæer. Disse undersøgelser foretager lægen en gang om året fremover, med mindre der støder komplikationer til, som kræver behandling.

Det videre forløb

Hvad, der skal ske videre, kommer an på situationen. Man kan fortsætte hos sin egen læge, hvis der ikke er alvorlige komplikationer, og hvis ens blodsukker ligger på et fonuftigt niveau, og blodtryk samt kolesterol er let at behandle på plads. Når det gælder type 2-diabetes, fortsætter over 80 procent hos deres egen læge. Ved svære komplikationer kan man blive henvist til hospitalernes specialafdelinger. Det samme er tilfældet, hvis man ikke kan få styr på blodsukkeret. Her kan man komme til behandling og kontrol på specialafdelingerne i kortere perioder på 6-9 måneder og så fortsætte hos sin læge bagefter. Nogle regioner vælger at lade de årlige standardiserede kontroller foregå på specialafdelingerne, men de fleste foregår hos de praktiserende læger. Diabetesskoler er et undervisnings- og vejledningstilbud og er typisk placeret på hospitalernes specialafdelinger.

"Det er vigtigt at lære om sygdommen, og hvordan man behandler den både med medicin og med egne livsstilændringer. Ofte hjælper en kostomlægning til sund kost med masser af fibre og mindre usundt fedt samt øget fysisk aktivitet i hverdagen. Behandlingen af nyopdaget diabetes vil typisk også omfatte et moderat vægttab og eventuelt rygestop, da begge dele hjælper. Desuden sætter vi faste mål for, hvor blodsukkerniveau og blodtryk skal ligge", siger Knut Borch-Johnsen.

Tre til fire gange årligt foretager man en langtidsmåling af blodsukkeret, der viser, hvordan blodsukkeret har været de seneste tre måneder. Desuden får man målt sit blodtryk og kolesterolindhold i blodet. Hvis blodsukkeret ligger inden for det normale område, og blodtrykket samt kolesterolindholdet i blodet ligger på et acceptabelt niveau, har man en velreguleret diabetes, og så gør man ikke mere. Selvom man i mange år har levet med en velbehandlet diabetes, vil de fleste opleve et fald i insulinproduktionen med årene, som kræver yderligere behandling – i første omgang med tabletter, og i næste omgang med insulin (en behandling som 40-50 procent får behov for før eller senere).

Det nytter at forebygge

Hvis man befinder sig i gråzonen, hvor blodsukkerniveauet ligger lige under grænsen til diabetes, har man øget risiko for at udvikle sygdommen efterfølgende.

"Det fremgår af undersøgelser i udlandet, at disse personer kan nedsætte risikoen for at udvikle diabetes med 50-60 procent ved at spise sund kost og bevæge sig mere. Det kræver en indsats fra den enkelte, men forebyggelse af diabetes er også en samfundsopgave og kræver strukturelle forandringer, der gør det lettere at gå og cykle overalt. Man skal kunne spise sundt – også i arbejdspladsernes kantiner – og så skal det blive billigere at købe sund mad", siger Knut Borch-Johnsen.

Sådan kan du forebygge:

Spis sund kost med masser af fibre. Undgå for meget raffineret sukker, og begræns dit indtag af animalsk fedt.
Sørg for at bevæge dig mest muligt – tag trapperne i stedet for elevatoren, cyklen i stedet for bilen osv.
Gå til lægen, hvis du får symptomer eller har diabetes i den nærmeste familie.
Kilde: Professor Knut Borch-Johnsen ved Steno Diabetes Center i Gentofte


Diabetes i tal:

Der er cirka 25.000 med type 1 diabetes
Der er cirka 200.000-250.000 med kendt type 2-diabetes
Omkring 150-200.000 har diabetes uden at vide det
Cirka 350.000-400.000 har forstadier til diabetes type 2
Kilde: Professor Knut Borch-Johnsen ved Steno Diabetes Center i Gentofte


Så mange dør af diabetes:

Hver anden time dør en dansker af diabetes - altså 12 om dagen
Overdødelighed med diagnosticeret diabetes var i 2006 60 procent
I 2006 var overdødeligheden blandt kvinder 67 procent og 73 procent for mænd.
Kilde: Diabetesforeningens hjemmeside www.diabetes.dk


Sådan tegner fremtiden sig:

Ifølge prognoserne vil 450.000 danskere have fået diagnosticeret diabetes omkring år 2025. Blandt dem, der er børn og unge i dag, vil 1 ud af 5 få diabetes, før de bliver 70 år – fordelt på 18 % kvinder og 22 % mænd. Bliver man 100 år, vil 1 ud af 3 få sygdommen.
Kilde: Diabetologias nyeste tal fra det nationale diabetesregister i Danmark


Læs mere om DIABETES


Sidst opdateret: 14.01.2009










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark