Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Sport og motion

Doping

Ordet doping er af engelsk oprindelse og kommer af ordet dope, der betyder stimulerende medicin eller narkotika. Ifølge klinisk ordbog er doping en "indgift af stoffer, der menes at virke fremmende på en organismes fysiske præstationer."

Opdateret: 19. Februar 2014

Hvad er doping?

Ordet doping er af engelsk oprindelse og kommer af ordet dope, der betyder stimulerende medicin eller narkotika. Ifølge klinisk ordbog er doping en "indgift af stoffer, der menes at virke fremmende på en organismes fysiske præstationer."

Doping er derfor relateret til sportsverdenen, hvor sportsudøvere benytter doping med det formål at forbedre sin præstation - særligt i forbindelse med konkurrencer. Doping findes både indenfor elitesporten og i almindelige motionsmiljøer og forekommer desuden inden for alle typer sportsgrene.

Hvorfor anvendes doping?

Sportsudøveren søger at opnå en præstationsfremmende effekt for eksempel ved at tage stoffer, der kan:

  • virke opkvikkende

  • øge muskelstyrke , knoglestyrke eller senestyrke

  • virke afslappende og nedsætte nervøsitet

  • give hurtigt vægttab eller generelt holde vægten nede

  • øge evnen til at kunne præstere over lang tid (udholdenhed)

  • øge evnen til at kunne præstere højintenst over kort tid

  • nedsætte smertefornemmelsen

  • sløre dopingbrugen

Hvornår betegnes et præparat for doping?

Det afgørende for, om et præparat kan betragtes som et dopingstof, er, at det findes på den såkaldte dopingliste, som er en fortegnelse over alle forbudte dopingstoffer. Dopinglisten er udarbejdet af World Anti-Doping Agency (WADA), og listen revideres årligt.

Overtrædelse af dopingreglerne indbefatter også de fremgangsmåder, der kan sløre brugen af forbudte stoffer og andre metoder, der i sig selv kan have en præstationsfremmende effekt. En forbudt metode er, når man ikke direkte anvender nogen stoffer, men alligevel opnår en kunstig forbedring af kroppens præstationsevne og atletens konkurrencedygtighed. Det kunne for eksempel være bloddoping .


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons