 | |
Opdateret af Claus Zachariae, dr.med, speciallæge i dermatologi
|
Hvad er alternative behandlinger?
Alternative behandlinger er behandlingsformer, der ikke er
standard i traditionel vestlig medicin. Behandlingerne spænder meget bredt fra
ren svindel til effektive lægemidler. Laver man en søgning på internettet, vil
man finde masser af web-sider, hvor man kan købe lige præcis den creme eller
den vitaminkombination, der efter sigende kan få ens psoriasis til at forsvinde
for tid og evighed. Desværre viser seriøse undersøgelser ofte, at midlerne
enten ikke virker, eller at de har alvorlige bivirkninger.
|
Hvor almindelig er alternativ behandling?
Ved en spørgeskemaundersøgelse fra 2001, der omfattede 5.739
medlemmer af de nordiske psoriasisforeninger fandt man, at 26,6 procent af alle
på et eller andet tidspunkt havde indtaget alternativ medicin eller smurt sig
med alternative præparater og 17,9 modtog aktuelt tilsvarende
præparater.
I den samme undersøgelse fandt man, at 17,1 procent havde
forsøgt sig med andre typer af alternativ behandling og 11,4 procent aktuelt
var i gang med tilsvarende behandlinger. Flertallet tog imidlertid samtidigt
lægeordineret medicin.
|
Hvorfor er læger skeptiske over for alternativ
behandling?
Mange læger er generelt skeptiske over for
alternative behandling, fordi der
ofte mangler dokumentation for, at behandlingen virker, eller fordi
dokumentationen er for dårlig.
Specielt hvad angår egentlige lægemidler og de midler der
anvendes i den alternative medicin, er der meget store forskelle på kravene til
dokumentation. Mens enhver kan påstå, at de har et vidundermiddel mod for
eksempel psoriasis, skal registrerede lægemidler igennem en lang række
godkendelsesprocedurer, før de kan komme i handelen, enten som håndkøbsmidler
eller på recept.
For eksempel skal et lægemiddel være afprøvet i videnskabelige
forsøg, hvor der deltager et større antal mennesker, og hvor man undersøger om
netop dette præparat kan hjælpe mennesker med en bestemt tilstand, samt hvilke
bivirkninger, der kan være. Derudover stilles der skrappe krav til produktion
af lægemidlet, så man for eksempel altid kan være sikker på, at der er den
samme dosis af lægemidlet i hver tablet.
Endelig er mange læger urolige ved tanken om, at patienter med
alvorlige sygdomme behandler sig selv med for eksempel naturlægemidler i den
tro, at der blot er tale om en godartet tilstand. Så kommer de for sent til
lægebehandling med heraf følgende dårligere muligheder for at blive effektivt
behandlet.
|
Eksempler på alternativ behandling af psoriasis
Selvom læger således ofte virker skeptiske overfor alt andet end
registrerede lægemidler, søger de selvfølgelig efter nye muligheder for
behandling af en sygdom. Derfor foregår der jævnligt kliniske afprøvninger af
for eksempel urtemedicin på hudafdelinger i ind- og udland.
Et eksempel på en alternativ behandling, som er blevet undersøgt
i sådanne videnskabelige undersøgelser er en kinesisk urteblanding mod
psoriasis. Blandingen viste sig ganske rigtigt at være effektiv mod psoriasis,
men desværre afslørede undersøgelserne også, at man kunne få leverbetændelse af
urteblandingen.
Et af de mere eksotiske eksempler på alternativ behandling er
badeterapi i varme kilder med sultne fisk: De varme bade bløder huden op og de
sultne fisk spiser skællene. Metoden har vist effekt i en enkelt klinisk
undersøgelse og tilbydes i Danmark.
|
Er der en risiko ved alternativ behandling?
Da der ikke er nogen krav til videnskabelig dokumentation af
effekten af alternativ behandling, vil der altid være risiko for, at man bruger
penge på noget som ikke virker.
Men ellers er et af de største problemer, at man ikke kender
bivirkningerne på forhånd. Det er nemlig ikke et lovkrav, at alternativ medicin
undersøges i kliniske afprøvninger, før præparatet sendes på markedet. En
tommelfingerregel er dog, at alt hvad der har en virkning, også har en
bivirkning.
Man skal heller ikke tro, at bare fordi en behandling er
’naturlig’ er den uskadelig. De kinesiske urter, der kan give leverbetændelse,
er et godt eksempel på et effektivt alternativt middel med en meget alvorlig
bivirkning. I 1970’erne var propolis meget brugt i Danmark som naturmedicin til
hudsygdomme inklusive psoriasis. Dette medførte, at propolis i samme periode
blev et af de hyppigste fund ved allergitestning her i landet.
Skincap er et berømt eksempel på et alternativt middel, der var
uhyre effektivt over for psoriasis. Problemet var bare, at det viste sig, at
personerne, der benyttede Skincap fik nogle slemme bivirkninger, der lignede
dem, man får ved alt for høje doser binyrebarkhormon. Kemisk analyse viste
siden, at den aktive ingrediens i Skincap var et meget kraftigt
binyrebarkhormon.
Binyrebarkhormon, som det findes i steroidcremer, er meget
effektivt i den rette dosering, men ukontrolleret brug kan give tynd hud og
bristede hudkar. Derfor er disse cremer - bortset fra de allermildeste - også
på recept, så ens læge er sikker på, at man ikke får mere steroidhormon end man
kan tåle.
Hvis man bruger naturlægemidler eller andre former for
alternativ behandling, er det derfor en god ide at tale med sin læge om det.
Dels fordi man som ovenfor beskrevet kan få for meget af et bestemt stof og
fordi naturlægemidler kan øge eller nedsætte mængden af et lægemiddel i kroppen ved at påvirke nedbrydneingen i kroppen. Et eksempel på dette er, at grapefrugt juice nedsætter nedbrydningen af Sandimmun neoral i kroppen og kan på den måde medføre, at man får ukontrolleret høje doser af lægemidlet sandimmun neoral i kroppen med nyreskade til følge. Modsat kan indtagelse af perikomn nedsætte mængden af sandimmun i kroppen med faldende effektivitet til følge. Det er således meget vigtigt at man fortæller sin læge hvorvidt man tager nogen former for naturlægemidler.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Baseret på originalartikel
af Frederik Grønhøj
Larsen, dr.med og
Flemming Andersen, læge, ph.d.
|
Sidst opdateret: 01.06.2010
|
| |
|
Flimmer for øjnene. 
