 |  |
Af Maria Rolighed, kostkonsulent
og vejleder
|
Man kender endnu ikke årsagen til
psoriasis, men meget
tyder på, at faktorer som
rygning, alkohol og visse fødevarer
kan være med i en årsagsmæssig forklaring. Kostens rolle i behandlingen mod
psoriasis er blevet studeret i mange år med forskellige vinkler og
undersøgelsesmetoder. Der er dog ingen forskning, der har fundet et resultat
på, hvad der i kosten kunne forbedre symptomerne for alle med psoriasis. Dog er
der visse elementer i kosten, som kan have en påvirkning på nogle
psoriasispatienter, god som dårlig
I denne artikel vil der blive taget udgangspunkt i kostens
betydning for udbrud af psoriasis, og hvor meget man egentlig selv kan gøre for
at mindske eller forbedre sin psoriasis.
|
Hvad ved man om kostens betydning for psoriasis?
Videnskaben har forsket i en række aspekter, der vedrører
sammenhængen mellem kost og psoriasis:
-
Hvordan
D-vitamin har en påvirkning på
forbedring af psoriasis udbrud.
-
Hvilken betydning Omega 3 og omega 6 har for
inflammationsgraden af psoriasis i kroppen.
-
På hvilken måde en kalorie let diæt og muligt
vægttab kan bevirke
på en persons psoriasis.
-
Hvordan en gluten fri diæt påvirker personer med psoriasis.
-
Hvilken rolle indtagelse af alkohol samt andre stimuli har i
forhold til forværringsgrad af psoriasis.
Nogle undersøgelse viste, at man kunne forbedre psoriasis via
kosten, mens andre viste, at visse føde- og drikkevarer forværrer psoriasis.
Det bliver forklaret nærmere i det følgende.
|
Hvilke typer kost kan forværre psoriasis?
Sukkerholdige fødevarer
Ustabilt boldsukker kan skabe sundhedsmæssige problemer hos
alle mennesker. Men især for mennesker med psoriasis kan for store udsving i
blodsukkeret give en forværring af psoriasis, da dette skaber et såkaldt
cellulært stress, det vil sige, at det er med til at stresse cellerne mere end
de allerede er, når man har psoriasis. Derfor er det en god idé at undgå for
mange sukkerholdige fødevarer som, slik, sodavand, lyst brød, frugtyoghurt,
kager med videre, som også er et af de
8 kostråd, at spare
på sukkeret
Alkohol, tobak og kaffe
Alkohol, rygning, kaffe og andre lignende stimulanser har i
forsøg vist, at de stresser kroppen, og de kan derfor være en udløser til at
forværre psoriasis. Nogle undersøgelser har vist, at et alkoholindtag kan øge
risikoen for at udvikle eller forværre psoriasis især hos det mandlige køn. Med
andre ord har det en dokumenteret positiv effekt hos nogle psoriasispatienter
enten at skære ned på eller helt at undvære alkohol. Dog kræver det yderligere
undersøgelser i fremtiden for få vide, hvor meget indtagelse af alkohol
egentlig har af effekt på psoriasis.
Animalsk fedt
Forskellige udsagn fra læger og psoriasispatienter viser, at
der har været positive erfaringer med at nesætte indtagelsen af animalsk fedt,
også kaldet mættet fedt, som forekommer i diverse kødprodukter. Men viden på
dette område er altså erfaringsbaseret og således udokumenteret. Men da
mennesker med psoriasis også er i større risiko for at udvikle
hjertekarsygdomme,
diabetes og
åreforkalkning, er det på baggrund af dette en god idé at holde igen med det
animalske, mættede fedt
|
Hvilke typer kost kan forbedre psoriasis?
Fiskeolie og vegetabilsk fedt
Omega 3 og omega 6 som kosttilskud er efterhånden kendt af
mange. Man har i studier undersøgt, hvordan disse to essentielle
fedtstoffer påvirker
kroppen. Omega 6 er fundet i høje niveauer i hudlæsionerne hos personer med
psoriasis, da disse er med til at danne inflammatoriske tilstande i kroppen,
hvis forholdet mellem omega 3 og 6 er for stort, samtidig med at omega 6 indgår
i store dele af vores normale kost. Undersøgelser viser også, at ved et øget
indtag af omega 3 kan dette bidrage til at mindske betændelsestilstanden i
huden.
Der er derfor belæg for at sige, at man kan forbedre sin
psoriasis ved at tilsætte fiskeolie til kosten, heraf omega 3. Omega 3 er med
til at genopbygge cellemembranerne og forsinke celledelingen. Der mangler dog
stadig viden om, hvor store mængder omega 3, der skal til, for at det kan have
et tydeligt positivt udslag hos alle.
Det kan derfor have en positiv virkning, hvis man spiser fisk
og fiskeoliekapsler, for at skabe en bedre balance i kroppen mellem omega 3 og
omega 6, da vi får mere end rigeligt omega 6, i forhold til omega 3, gennem en
varieret kost. Disse findes i fx. nødder og vegetabilske olier som majs og
solsikkeolie. Trods de svingende resultater fra forskningen af omega 3
anbefaler man stadig at spise fisk, da disse er rige på omega 3 og samtidig
anbefalet som en del af de 8 kostråd.
Kalorielet mad og vægttab
Undersøgelser har vist, at man ved at tabe sig og derved
reducere sit
BMI kan se en forbedring af
psoriasis. Dertil har et studie vist, at en kalorielet diæt, som oftest hører
sammen med et vægttab, kan medvirke til et faldt på op til 45 procent i
celledelingen efter fire uger, samt at indtagelsen af omega 6 sænkes ved det
lavere indtag , da mængden af kalorier bliver sat ned. Disse kan samlet set
resultere i en lavere betændelsestilstand i kroppen, som også kan forbedre
psoriasis.
Glutenfri mad
Hvad angår en gluten fri mad, er det kendt, at det kan
forbedre hudlæsioner. Man antager derfor, at der ofte er en sammenhæng mellem
skjult glutenfølsomhed og psoriasis. Der er dog ingen decideret forklaring på
det, og der eksisterer heller ikke oplysninger i den videnskabelige litteratur,
der kan forklare, hvorfor en glute fri mad gavner psoriasisramte. Gluten findes
i kornsorter som hvede, rug, byg som eksempelvis benyttes til at fremstille
pasta.
D-vitamin
D-vitamin spiller en
stor rolle i modning af vores celler samt celledeling. Det er derfor kendt, som
mange mennesker med psoriasis allerede ved, at solens stråler forbedrer
tilstanden. Nyere forskning viser, at et tilskud af vitamin D3 også kan have en
betydelig rolle for nogle psoriasisramte. Der er dog stadig til diskussion
hvorvidt vitamin D3 egentlig gør en betydningsfuld forskel, da undersøgelser
viser forskellige resultater og derfor er behovet for yderligere undersøgelse
af området nødvendigt.
|
Endeligt skal det også nævnes, at kosten er en mulig vigtig
faktor i udvikling af psoriasis.Derfor er det en rigtig god idé at følge
sundhedsstyrelsens anbefalinger, De 8 kostråd, da der er potentiale for at opnå
mange af de ovennævnte mulige forbedringer.
|
Hvad er udsigt for fremtiden?
Nu og i fremtiden vil forskningen blive vinklet mere på
undersøgelser om patientens vægt og om overvægtens betydning for psoriasis, da
visse undersøgelser allerede viser, at jo større overvægt desto værre bliver
psoriasis sygdommen og desto mere øges risikoen for at få psoriasis, hvis man
ikke har sygdommen i forvejen. Derfor vil kosten stadig være af stor betydning
i den fremtidige forskning indenfor psoriasis, da kosten er med til at være en
af de større syndere i den globale fedme epidemi og udviklingen af metabolisk
syndrom.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 27.06.2011
|
|  |
|