 | |
Af Bobby Zachariae,
professor, dr.med., cand. psych.
|
Patienter med kroniske sygdomme stiller sig ofte det spørgsmål,
om der kan tænkes at være en sammenhæng mellem deres sygdom og psykiske
forhold? Eventuelle sammenhænge mellem sygdom og psyke kan gå i to retninger:
dels kan sygdommen få konsekvenser for personens psykiske velbefindende, og
desuden kan det tænkes, at tanker og følelser indvirker på sygdommen.
|
Psykologiske konsekvenser af psoriasis
Selvom man naturligvis altid har vidst, at sygdomme kan have en
stor indflydelse på den syges livskvalitet, er det først indenfor de senere år,
at man er begyndt systematisk at udforske sygdomsrelateret livskvalitet. I dag
anses det ikke for tilstrækkeligt, at en ny medicinsk behandling har en positiv
biologisk virkning. Det må også kunne vises, at den nye behandling har en
positiv betydning for patienternes livskvalitet, eller i det mindste ikke
medfører forringelse af livskvaliteten, for eksempel i form af flere
bivirkninger.
Interessen for livskvalitet har betydet, at man er begyndt at
udvikle og afprøve instrumenter til måling af livskvalitet, først og fremmest i
form af spørgeskemaer. Huden udgør vores grænse til omgivelserne, og hudens
udseende er vigtig for vores selvbillede og andres oplevelse af os.
Livskvalitetsforskningen har blandt andet afsløret, at kroniske hudsygdomme som
psoriasis kan have en større negativ indflydelse på livskvaliteten, end man
havde regnet med, og i visse tilfælde lige så stor som livstruende
sygdomme.
Psoriasis indvirker
på forskellige aspekter ved livskvaliteten: Dels kan sygdommen have indflydelse på
personens sociale liv. Psoriasispatienter kan føle sig flove over deres sygdom,
og de kan føle sig afviste af andre. Som konsekvens heraf kan de føle sig socialt isolerede.
Sygdommen og behandlingen af sygdommen kan besværliggøre
dagligdagen på mange forskellige måder, og også dette kan have en negativ indflydelse på
personens selvbillede. Dette kan få indflydelse på psoriasispatienternes
følelsesliv, og undersøgelser tyder på, at psoriasispatienter generelt er mere
ængstelige og deprimerede end raske.
Sygdommens
sværhedsgrad har stor indflydelse på livskvaliteten, således at de
patienter, der er hårdest ramt, også oplever størst forringelse af deres
livskvalitet. Patienter med sværere psoriasis tager oftere medicin mod
depression,
angst og
søvnproblemer end
patienter med mindre svær sygdom. Eksempelvis har den kløe, som mange psoriasispatienter oplever, vist sig at påvirke humøret. Patienter med høj grad af kløe har således vist sig at være mere deprimerede, hvilket blandt andet skyldes, at kløe forringer søvnkvaliteten, hvilket igen bidrager til flere depressive symptomer. Det har dog vist sig, blandt andet i en stor undersøgelse af omkring 6500 nordiske psoriasispatienter, at det har større betydning, hvilke områder af kroppen, som er ramt, end hvor udbredt psoriasis man har.
Således har psoriasis på synlige dele af kroppen, for eksempel
hænder og ansigtet, størst betydning. Kvinder oplever større forringelse af
deres livskvalitet end mænd, og
yngre
psoriasispatienter føler sig mere belastet af deres sygdom end ældre.
God støtte fra andre kan modvirke de negative konsekvenser af sygdommen, og
gifte psoriasispatienter har generelt en bedre livskvalitet end enlige.
|
Psykens indvirkning på psoriasis
Man ved i dag, at psoriasis skyldes en kombination af flere
forskellige
årsager. Mens man
således skal være arveligt disponeret for at få psoriasis, så skal der ofte
yderligere påvirkninger til, for at sygdommen bryder ud.
Stress og følelsesmæssige belastninger
har længe været anset for at kunne bidrage til, at sygdommen bryder ud, og at
sygdommen forværres.
I den ovenfor omtalte undersøgelse af nordiske
psoriasispatienter, fortalte to tredjedele af patienterne, at deres sygdom blev
værre i perioder med stress og bekymringer, mens en tredjedel af patienterne
havde oplevet deres første udbrud af sygdommen i forbindelse med en
følelsesmæssigt belastende periode i deres liv. Dette antal svarer til det, man
har tidligere fundet i udenlandske undersøgelser.
Dertil kommer, at de patienter, som oplevede, at deres sygdom
var stress-påvirkelig, generelt oplevede ringere livskvalitet og var mere
stressede. Det er imidlertid ikke endeligt påvist, at stress kan udløse
sygdommen. For at afgøre dette ville man være tvunget til at følge en stor
gruppe raske personer igennem en årrække, løbende måle deres stressniveau, mens
man venter på, at nogle af personerne udvikler psoriasis. En sådan undersøgelse
er endnu ikke gennemført, idet den er vanskelig og økonomisk krævende at gennemføre i praksis.
Der er dog flere gode grunde til at tro, at psyken kan have indvirkning
på psoriasis hos nogle personer. Således har en række undersøgelser gennem de
senere år vist, at en række processer i huden, som har betydning for psoriasis,
er påvirkelige af psykologiske forhold. Det er blandt andet vist, at
frigørelsen af histamin fra mastcellerne i huden kan øges af negative følelser,
mens positive følelser ser ud til at hæmme frigørelsen.
Man ved også, at immunsystemet, som spiller en væsentlig rolle
i psoriasis, kan påvirkes af stress. Tilsvarende har andre undersøgelser vist,
at immunsystemet reagerer på psykologiske behandlingsteknikker som hypnose,
visualisering og afspænding.
Der er overraskende nok kun gennemført ganske få undersøgelser
af virkningen af psykologisk behandling på psoriasis. I en dansk undersøgelse
blev psoriasispatienter bedt om at holde inde med den medicinske behandling i
en periode, hvorefter de ved lodtrækning blev fordelt til en gruppe, der modtog
psykologisk behandling i form af samtaler kombineret med afspændings- og
visualiseringsøvelser. Resultaterne viste, at patienterne i behandlingsgruppen
havde færre psoriasissymptomer end patienterne i kontrolgruppen efter 12 uger.
|
Hvad kan man selv gøre?
Noget kunne altså tyde på, at en psykologisk synsvinkel vil
kunne gavne nogle psoriasispatienter. Man kan blandet andet:
Søge støtte og tale med andre:
De psykiske
konsekvenser af psoriasis afhænger til dels af hvordan, den enkelte vælger at
forholde sig til sygdommen og dens symptomer. Den enkelte kan have gavn af at
tænke over hvilke aspekter ved sygdommen, som opleves som mest belastende, og
overveje hvordan de bedst kan tackles. Det, at tale med andre i samme situation,
kan være en hjælp til at håndtere sygdommens psykiske
følgevirkninger.
Positiv indstilling:
Undersøgelser tyder på, at
en optimistisk livsindstilling har en positiv betydning for helbredet. Når vi
oplever vanskeligheder i livet, er det dog naturligt at blive psykisk påvirket
af det. Hvis man kun forsøger at ”tænke positivt” og ikke giver sig selv lov
til at blive ked af det, når der god grund til det, kan dette i sig selv blive
en stressfaktor.
Stresshåndtering:
Stress kan ikke fuldstændig
undgås, og et aktivt og engageret liv vil ofte være forbundet med
stress. Kortvarig stress, som man føler sig i stand til at håndtere, har
sjældent negative konsekvenser for helbredet. Den negative stress består i
vedvarende, belastende situationer, som man ikke føler sig i stand til at ændre
på. Hensigtsmæssig stresshåndtering handler blandt andet om:
-
at gøre ting, som giver energi og positiv energi,
-
at kunne sige fra overfor belastende situationer og
opgaver,
-
at søge praktisk hjælp og følelsesmæssig støtte fra andre
mennesker,
-
at tale med andre om ens problemer og
-
at fokusere på de aspekter ved tilværelsen man kan påvirke frem
for de aspekter, man ikke kan gøre noget ved.
Afspænding og visualisering: Stress påvirker
vores krop og helbred, mens afspænding modvirker stress og hjælper kroppen med
at opretholde sin indre, naturlige balance. Afspændings- og visualiseringsøvelser har vist sig at kunne modvirke stress-symptomer og have en gavnlig indvirkning på kroppen, herunder på processer af betydning for psoriasis, herunder immunsystemet og såkaldte inflammatoriske processer i huden.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 20.08.2010
|
| |
|
Flimmer for øjnene. 
