 | |
Af Lars Ove Dragsted, professor, Institut for Human Ernæring
|
Undersøgelser om kost, kræft og motion
Der ligger mange befolkningsundersøgelser bag den viden, man
indtil videre har om kostens betydning for forskellige kræftsygdomme. Disse
undersøgelser giver dog ikke altid et billede af eventuelle årsagssammenhænge.
Der er nemlig tale om livsstilsfaktorer, der kan være afhængige af hinanden,
for eksempel er det ofte de samme personer, der ryger og motionerer meget lidt,
samtidig med at deres indtag af frugt og grønt er lavt. Sociale uligheder kan
også spille ind. Det giver usikkerheder med hensyn til, hvad der er de
egentlige udslagsgivende faktorer i sygdomsudviklingen.
For at skabe den bedst mulige fortolkning af de data man har,
nedsættes der med jævne mellemrum internationale ekspertkomiteer til at
gennemgå materialet og vurdere det samlet. Udtalelser fra disse komiteer er det
bedste grundlag, eksperter kan rådgive udfra, og det er også dette grundlag,
der er anvendt i denne artikel. Artiklen giver et overblik over de kræftformer,
hvor det er vurderet, at kosten og motionen har en forebyggende effekt
(1).
|
Kræft i tal
Der er årligt omkring 29.000 nye kræfttilfælde i Danmark med en
omtrent ligelig fordeling mellem kønnene. Antallet af årlige dødsfald er kun
godt det halve i dag. Der findes mange forskellige kræftsygdomme, og de
adskiller sig blandt andet ved de risikofaktorer, der synes knyttet til
sygdommene. For en væsentlig del af de hyppige kræftformer synes
livsstilsfaktorer som kostvaner, motion, rygning og alkoholforbrug at have
nogen betydning, men vægtningen er forskellig, og der kan også være forskel på,
hvilke kostfaktorer der spiller ind for de enkelte sygdomme. Oplysninger om
kræftsygdommenes hyppighed i Danmark er hentet fra Kræftens Bekæmpelse
(2).
|
Kost, motion og kræftformer
Her er nævnt de organer og steder i kroppen, hvor kræftrisikoen
af ekspertkomiteerne med stor sandsynlighed anses for at være påvirket af
kostfaktorer og motion. For andre kræftformer (for eksempel
livmoderhals- og
blærekræft) er der ikke set nogen
klar sammenhæng med netop disse faktorer. Der er heller ikke nedenfor nævnt
kostfaktorer, der ikke omtales i ekspertrapporterne (for eksempel kaffe eller
brød).
Nedenfor er anført, hvor mange procent man kan øge eller
nedsætte sin risiko for at få en specifik kræftform, baseret på skøn fra
seneste rapport fra World Cancer Report (1). Procenten baserer sig på
vurderinger af relativ risiko, så hvis risikoen for at få en bestemt kræftform
i forvejen ligger på gennemsnitlig 10 procent blandt danskere, vil en fem
procent øget risiko betyde, at den samlede risiko stiger til 10.5 procent. At
regne med relativ risiko er næsten som at regne med renter, men ofte kan man
tillade sig at regne med en ret sammenhæng mellem, hvor meget man udsætter sig
for, og hvor stor risikoen er. Så hvis for eksempel én daglig genstand alkohol
giver fem procent øget risiko for en bestemt kræftform, vil fire genstande øge
risikoen med omkring 20 procent. Der er dog mange tilfælde, hvor man ikke kan
regne sådan, og man kan for eksempel heller ikke uden videre lægge procenterne
sammen for forskellige risikofaktorer. De forskellige faktorer påvirker nemlig
også hinanden indbyrdes. Det vil sige, at hvis man for eksempel både er stærkt
overvægtig, ryger og aldrig dyker motion, kan disse faktorer spille sammen, men
den samlede risiko for
brystkræft kan være enten lidt større
eller lidt mindre end summen af procenterne, det kan man ikke give nogen faste
regler for. Oversigten kan derfor først og fremmest hjælpe med at pege på de
livsstilsændringer, man kan tage op til overvejelse, hvis man aktivt vil
forebygge kræftsygdommene.
|
Brystkræft
Der er knap 4000 nye tilfælde årligt af denne sygdom i Danmark,
helt overvejende hos kvinder.
-
Brystkræft er knyttet til hormonelle faktorer, og risikoen
nedsættes blandt andet af graviditeter.
-
Alkohol er en væsentlig risikofaktor. Hvis man dagligt drikker
en genstand, øger man sin risiko for brystkræft med tre til fem procent.
-
Overvægt og bugfedme (når man er
tykkest rundt om maven) er også risikofaktorer – især efter
overgangsalderen. For den hyppigste
form for brystkræft (efter overgangsalderen) gælder det, at overvægtige øger
deres risiko for brystkræft med en til to procent, hver gang man øger sit BMI
med et point (Det svarer til at tage cirka tre kilo på for en person på 1.70
m).
-
Motion har også betydning for forebyggelse af brystkræft. Hvis
man hver dag laver let til moderat motion i en time eller udfører fysisk
arbejde, sænker man risikoen med omkring 10 procent. Det er skønnet, at 30
minutters daglig motion blandt danskerne ville spare 400 tilfælde af brystkræft
årligt. (3). Samlet kunne cirka 30 procent af al brystkræft forebygges med
motion.
|
Kræft i bugspytkirtelen
Der er cirka 800 nye tilfælde årligt af denne sygdom i
Danmark.
-
Overvægt og fedme bidrager med stor
sandsynlighed til risikoen. Undersøgelser peger på, at hver gang man forøger
sit BMI et point, øger man sin risiko for
kræft i bugspytkirtlen med cirka 3
procent.
|
Kræft i galdeblæren
Der er cirka 150 nye tilfælde årligt af denne sygdom i Danmark,
flest hos kvinder.
-
Overvægt og fedme bidrager med stor sandsynlighed til risikoen.
Det vurderes, at hver gang man forøger sit BMI med et point, har man cirka 4
procent øget risiko for kræft i galdeblæren.
|
Leverkræft
Der er cirka 300 nye tilfælde årligt af
denne sygdom i Danmark, flest hos
mænd.
-
Andre leversygdomme, især
leverbetændelse, er den vigtigste
årsag til leverkræft. Alkoholindtag øger risikoen, idet hver daglige genstand i
gennemsnit giver fire procent øget risiko. Dette gælder dog formentlig kun ved
store alkoholindtag, der fører til kroniske forandringer i leveren.
-
Aflatoxin, som er en svampegift, der udvikles i blandt andet
jordnødder, bomuldsfrø og majs i forbindelse med høj luftfugtighed og
temperaturer, er en kendt risikofaktor fra kosten i tropiske egne af verden,
men det bidrager formentlig kun lidt til leverkræft her i landet (4,5).
|
Livmoderkræft
Der er cirka 600 nye tilfælde årligt af denne sygdom blandt
kvinder i Danmark.
-
Lavt fysisk aktivitetsniveau og overvægt er de væsentligste
livsstilsbaserede risikofaktorer, der er knyttet til
livmoderkræft. Der kan ikke sættes
tal på virkningen af fysisk aktivitet, men en høj aktivitet i fritiden eller på
arbejdet nedsætter risikoen væsentligt.
-
Det vurderes, at risikoen stiger med cirka 10 procent, hver
gang man øger sit BMI med et point.
Samlet mener man, at 56 procent af livmoderkræfttilfældene (=
336 tilfælde årligt) kunne undgås ved at dyrke motion og undgå
overvægt.
|
Kræft i Luftrør og lunger
Der er cirka 3700 nye tilfælde årligt af disse sygdomme i
Danmark, flest hos mænd, men ligestillingen synes at nærme sig på dette
kedelige område.
-
Rygning er den helt dominerende årsag.
-
Frugt forebygger sandsynligvis sygdommen med cirka 10 procents
risikoreduktion per 100 gram indtag.
-
Grøntsager bidager muligvis, og her synes især de caroten-rige
typer at virke – eksempelvis gulerødder og persille. Derimod giver tilskud af
beta-caroten en øget risiko for
lungekræft, så man kan ikke bruge
kosttilskud i stedet for frugt og grønt.
|
Kræft i mavesækken
Der er cirka 500 nye tilfælde årligt af denne sygdom i Danmark,
flest hos mænd. Selvom infektion med bakterien, Helicobacter pylori, synes at
være en dominerende faktor, er der også en række kostfaktorer knyttet til
risikoen for at få sygdommen.
-
Her er stærkt saltet mad som for eksempel eddikesaltet eller
saltet og fermenteret (pickled) kød, frugt og grøntsager en meget væsentlig
faktor. Der kan dog ikke sættes tal på bidraget til en samlet risiko herhjemme.
-
De fleste grøntsager, der spises rå eller tilberedt på andre
måder forebygger med stor sandsynlighed mavekræft. Hvis man spiser grøntsager
til hvert måltid, man indtager, halverer man sin risiko for at få
kræft i mavesækken. Især løg og
hvidløg har en veldokumenteret forebyggende effekt.
-
Frugt synes også at forebygge mavekræft, men det er ikke muligt
at sætte tal på.
|
Kræft i mundhule, svælg, strube og spiserør
Der er årligt cirka 1000 nye tilfælde af disse sygdomme i
Danmark, flest hos mænd. Alkohol og rygning er de vigtigste årsager og
forklarer langt størstedelen af tilfældene.
-
Det anses for meget muligt, at frugt og grønt forebygger kræft
i mundhule, svælg og spiserør, men der kan ikke sættes tal på.
-
Overvægt og fedme øger kræft i den nederste del af spiserøret
og kan dermed indirekte forebygges gennem vægttab.
|
Nyrekræft
Der er cirka 500 nye tilfælde årligt af denne sygdom i Danmark,
flest hos mænd.
-
Kræft i nyrerne er stærkt knyttet til overvægt. Det er
skønnet, at man øger kræftrisikoen med cirka seks procent, hvis man forøger sit
BMI med et point.
|
Kræft i prostata (blærehalskirtel)
Der er cirka 2300 nye tilfælde årligt af denne sygdom blandt
mænd i Danmark, men forekomsten er stærkt stigende. Man ved, at sygdommen er
betinget af vestlig livsstil, men de vigtigste årsager kendes ikke.
-
Calcium synes at være en risikofaktor for
prostatakræft i modsætning til andre
kræftsygdomme, hvor calcium menes at have en forebyggende virkning. Dog stammer
dataene om calciums betydning for prostatakræft til dels fra undersøgelser, der
ikke umiddelbart kan sammenlignes med danske forhold, så det er ikke muligt at
lave noget klart risikoestimat.
-
Selen synes at have en forebyggende virkning på prostatakræft,
men nyere vurderinger af danske ekspertgrupper peger på en række usikkerheder,
der gør, at det ikke kan anbefales at øge sit selenindtag gennem kosttilskud,
med mindre det ligger under det anbefalede niveau på cirka 40-50 mikrogram
dagligt (6).
-
Fødevarer med et højt indhold af lycopen (farvestoffet i
tomater, papaya og vandmelon) synes også at have en sammenhæng med en sænket
risiko for prostatakræft. Der kan dog ikke sættes tal på dette.
-
Derimod synes grøntsager med et højt indhold af det beslægtede
beta-caroten (gulerødder, kål og andre grønne grøntsager) ikke at være
forbundet med nogen beskyttende virkning.
Sammenhængen mellem motion og forebyggelse af kræft i prostata
(blærehalskirtel) er påvist, dog ikke helt så sikkert.
|
Tyk- og endetarmskræft
Der er cirka 2250 nye tilfælde af
tyktarmskræft og 1400 tilfælde af
endetarmskræft årligt i Danmark.
-
Indtag af rødt kød (kød fra pattedyr) og især af forarbejdede
kødprodukter øger risikoen for kræft i tyk- og endetarm med 15-20 procent for
hver 50 gram, man indtager per dag.
-
Fedt er ikke i sig selv en risikofaktor, men overvægt og især
bugfedme er. Hvis man forøger sit BMI med et point, øger man sin risiko for
tyk- og endetarmskræft med tre procent.
-
Også alkohol har en betydning, idet mere end tre genstande om
dagen også er en kendt risikofaktor, der kan øge risikoen med op til 40
procent.
-
Den dominerende forebyggende faktor for kræft i tyktarmen er
motion. Daglig moderat motion i 30 minutter synes at nedsætte risikoen med
omkring 25-30 procent.
-
Blandt kostfaktorerne er et højt indtag af fibre samt indtag af
mælk, hvidløg og calcium forbundet med en nedsat risiko for begge kræftformer.
Calcium findes blandt andet i mejeriprodukter som mælk og ost samt i grove
grøntsager som broccoli, bønner og kål. Fibre synes at reducere risikoen med 10
procent per 10 gram, man indtager dagligt.
De øvrige faktorer nedsætter kræftrisikoen med 20 procent blandt
dem, der har det højeste indtag. Frugt og grønt er ikke helt så sikkert
forbundet med nedsat risiko. Dog viser den hidtil største undersøgelse, at der
cirka er fire til fem procent sænket risiko per 100 gram dagligt indtag, mest
tydeligt for frugt (7). Denne virkning gælder dog kun for
ikke-rygere.
Ifølge World Cancer Research Fund ville samlet 40-45 procent
(=cirka 1.000 tilfælde om året i Danmark) af tyktarmskræfttilfældene kunne
undgås som konsekvens af en sundere livsstil.
|
Hvilke fødevaregrupper øger risikoen for hvilke kræfttyper og
hvorfor?
Hvorfor og hvordan kan kost og motion overordnet set have
indflydelse på ovennævnte sygdomme?
Alkohol:
Alkohol øger risikoen for kræft i mundhule, strube, svælg,
spiserør, hvilket primært kan skyldes, at vævet bliver beskadiget af alkoholen
og øger gendannelse af væv og cellevækst. Sammenhængen mellem alkoholindtag og
leverkræft menes i dag mest at være forårsaget af
skrumpelever eller fedtlever, så det
er ikke en direkte virkning. For andre kræftsygdomme, hvor alkohol kan spille
ind, herunder i bryst, budspytkirtel, tyk- og endetarm, kan der være tale om
virkninger, der knytter sig til ubalance i kroppens energiomsætning og
hormonproduktion. Alkohol øger ligesom overvægt produktionen af kvindeligt
kønshormon, men der er endnu ikke en fuld forståelse af sammenhængene. Motion
kan sænke denne produktion, hvilket passer meget godt med en forebyggende
virkning på netop disse kræftformer, men der kan også være andre forklaringer,
som man endnu ikke har fået klarlagt.
Saltede madvarer:
Fødevarer, der er saltet eller røget, menes at øge risikoen for
kræft i mavesækken, formentlig fordi de påvirker modtageligheden for infektion
med Helicobacter pylori eller forstærker den degeneration af maveslimhinden,
som bakterien forårsager. Samspillet mellem disse faktorer er dog ikke fuldt
klarlagt.
Kød og forarbejdede kødvarer:
De senere års forskning peger på rødt kød og kødvarer som en
meget vigtig årsagsfaktor, når det gælder udviklingen af tyk- og
endetarmskræft. Samtidig tyder nyere forskning på, at de kræftfremkaldende
stoffer, kaldet nitrosaminer, kan dannes i en proces, der involverer hæm, som
er kødets røde (efter opvarmning brune) farvestof. Hvidt kød fra for eksempel
fjerkræ og fisk påvirker ikke kræftrisikoen i negativ retning, og fisk er
muligvis forebyggende, selvom det stadig er noget usikkert.
|
Hvilke fødevaregrupper har en forebyggende virkning?
Frugt, grøntsager og fibre:
Frugt og grøntsager anses for vigtige, hvis man vil forebygge
kræft i mund, svælg, spiserør, mave, tarm og lunger. Virkningen anses dog ikke
for helt sikker, da andre livsstilsfaktorer, der er forbundet med indtaget af
frugt og grønt kan tænkes enten at maskere eller reelt forårsage virkningen. En
forebyggende virkning på disse kræftformer kunne skyldes mange forskellige
indholdsstoffer. Der er en række indholdsstoffer i bestemte typer af frugt,
grønt og andre planteprodukter, der kan have en særlig virkning på bestemte
kræftformer, men de fleste bygger overvejende på dyreforsøg og anden indirekte
evidens.
-
Kåltyper som for eksempel grønkål, rosenkål, hvidkål, spidskål
og rødkål forebygger ikke med sikkerhed kræft bedre end andre frugter og
grøntsager. Der er dog resultater, der tyder på en særlig virkning blandt andet
tyk- og endetarmskræft, men som kun kommer frem i samspil med bestemte typer
gener, som kun 40-60 procent af os bærer. Dette er derfor med til at sløre den
overordnede sammenhæng i befolkningen.
-
Tomater forebygger prostatakræft, og karotenet lycopen (det
røde farvestof) synes i særlig grad knyttet til denne virkning. Man skal dog
altid være forsigtig med at gøre den slags til årsagssammenhænge. Det kan meget
vel være en anden komponent i de lycopenholdige frugter og grøntsager, der har
den forebyggende virkning.
-
Andre karotener, herunder beta-karoten, er i
befolkningsundersøgelser forbundet med en lavere risiko for kræft i mund,
svælg, spiserør og lunger. Der er gennemført forsøg med tilskud af
beta-karoten, der synes at forebygge kræft i munden, mens det med sikkerhed
fremmer lungekræft. Da begge kræftformer er forbundet med rygning kan tilskud
ikke anbefales, mens indtag af karotenrige grøntsager kan have forebyggende
virkning. En sådan virkning kan meget vel skyldes andre indholdsstoffer.
-
Løg og især hvidløg synes at have en forebyggende virkning på
kræft i maven. Det skyldes formentlig et modspil mod den bakterie, der
nedbryder maveslimhinden og derved øger mavesyrens irriterende effekt på vævet,
men det er ikke klarlagt, hvordan det sker. Hvidløg er også knyttet til
forebyggelse af kræft i tyktarmen. Løg og hvidløg indeholder en særlig gruppe
af stoffer, de såkaldte polysulfider, og det er muligt, de medvirker til
forebyggelsen, men der mangler sikker viden på området.
-
Fibre fra frugt og grønt samt fra fuldkorn og andre cerealier
er i befolkningsundersøgelser især forbundet med forebyggelse af tyk- og
endetarmskræft, mens forsøg med at forebygge adenomer (tidlige kræftstadier)
med opløselige fibre ikke har givet den ventede effekt. Dette kan skyldes, at
fibre kun påvirker endnu tidligere dele af sygdomsudviklingen.
-
I en nyere undersøgelse er frugt mere klart forbundet til
forebyggelsen af tyk- og endetarmskræft end grøntsager, og det synes at være
fordi, at det modvirker den skadelige virkning af forarbejdede kødprodukter.
Dette kunne måske skyldes indholdet af stoffer, der hæmmer nitrosamindannelse,
herunder polyfenoler, men der mangler sikker viden.
Mælk
Der er nogen evidens for en forebyggende virkning af mælk på
tyk- og endetarmskræft. Dette kan blandt andet skyldes, at mælk er en god kilde
til calcium, der også i sig selv er forebyggende.
|
Myter om kost og kræft
Det er en udbredt misforståelse, at antioxidanter fra kosten
forebygger kræft (8). Dels er det en misforståelse af selve spørgsmålet om,
hvad en antioxidant er, dels er den samlede evidens, for at såkaldte
antioxidanter har forebyggende virkning meget ringe, flere af dem fremmer endda
kræft, når de er givet som tilskud. Det kan lyde forvirrende, for der er
faktisk ganske god evidens for at antioxidation spiller en forebyggende rolle,
men det er nok især kroppens egne antioxidanter, der virker her.
Mange tror, at beta-caroten kan forebygge hudkræft. Der er også
meget gode teoretiske grunde til at det skulle virke, men det gør det
tilsyneladende ikke, hverken i dyreforsøg eller hos mennesker.
Kaffe er knyttet til en myte om, at det skulle øge kræft i
nyrerne og i bugspytkirtlen (pancreas), men det er der ikke nogen holdepunkter
for trods mange undersøgelser.
|
| Kilde: |
| (1) World Cancer
Report Funds rapport fra 2007 |
| (2)
Kræftens Bekæmpelses hjemmeside
|
| (3) Pedersen, B. Recept på motion - Cancer
|
| (4) Olsen, J.H., Dragsted, L. og Autrup, H. (1988). Cancer
risk and occupational exposure to aflatoxins in Denmark. Br. J. Cancer 58,
392-6. |
| (5) Dragsted, L. (1990). Quantitative Risk Analysis of
Carcinogens. National Food Agency of Denmark, Institute of Toxicology, Ministry
of Health Publication no. 190, pp 1-59. |
| (6) Rasmussen LB,
Mejborn H, Andersen NL, Dragsted LO, Krogholm KS, Larsen EH, Ovesen L,
Tjønneland A, Koch B (2006) Selen og Sundhed. Fødevarestyrelsen, Søborg.
|
| (7) EPIC-colorectalcancer artikel, er den kommet ud endnu?
|
| (8) Skibsted, L. H.; Dragsted, L. O.; Dyerberg, J.; Hansen,
H. S.; Kiens, B.; Ovesen, L. F.; Tjonneland, A. M. (2006) Antioxidanter og
helbred. Rapport fra Motions- og Ernæringsrådet |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 11.05.2009
|
| |
|
Anoreksi & Bulimi HJÆLP 
