 | |
| Rigtig kost kan forsinke sygdomme |
|
|
Af Karin Kaas, journalist
|
Det er velkendt, at den rigtige kost og motion kan
forebygge en række af de mest almindelige livsstilssygdomme. Men hvad med
kostens og motionens indflydelse, når skaden er sket? Kan den rigtige diæt og
motion også helbrede?
Hvis livsstilssygdommen først har sat sit alvorlige spor, som
for eksempel at kroppen er holdt op med at danne insulin, så kan selv den mest
optimale kost ikke gøre skaden god igen. Men i de tidligere faser kan kost og
motion både forsinke udviklingen af mange sygdomme og i visse tilfælde også
forhindre, at sygdommen for alvor bryder igennem.
Men det er altså at tage munden for fuld at tale om egentlig
helbredelse gennem kosten, siger professor Lars Ove Dragsted fra Københavns
Universitet. Hvis man kunne påvise, at en bestemt kost kan kurere sygdom, så
står der en Nobelpris og venter, siger han.
Han afviser på ingen måde, at kosten kan have betydning på
forskellige sygdommes udvikling, og at den rigtige kost kan forhindre for
eksempel en
diabetes 2 i at bryde ud, hvis man
sætter ind i det meget tidlige stadie. Og han har også gennem sin forskning
påvist, at bestemte kostelementer kan nedsætte kolesteroltallet, men han
understreger, at det jo ikke er det samme, som at man bliver helbredt for en
sygdom.
- Kolesterol er en risikofaktor for sygdom. Det er ikke en
sygdom i sig selv, siger Lars Ove Dragsted.
|
Følg de otte kostråd
Uanset om man kan bruge ordet helbredelse eller ej, har kost og
motion betydning for, hvordan mange livsstilssygdomme udvikler sig. Og langt
hen ad vejen handler det om at følge de
8 kostråd, siger ernæringsekspert
cand.scient i human ernæring Christian Bitz.
Disse råd (se nederst) er altså ikke alene med til at forhindre
en lang række
livsstilssygdomme, men kan også være
med til at forsinke udviklingen, fortæller Christian Bitz.
Men dertil kommer, at der i forhold til bestemte sygdomme er
særlige råd, som det kan betale sig at følge. Vi har samlet en række af dem,
der er bedst dokumenterede.
|
Alzheimers
Alzheimers kan vel ikke ligefrem kaldes en
livsstilssygdom, men i takt med at vi bliver ældre og ældre, rammer den stadig
flere, og den gør det samtidig med, at vi også rammes af for eksempel diabetes
2,
hjertekarsygdomme forårsaget af
forhøjet blodtryk og forhøjet
kolesterol,
gigt og en række
kræftsygdomme.
Christian Bitz' råd til alzheimerspatienter kan passende følges
af alle, for de både forebygger sygdommen og gør, at den – i de tidlige stadier
– skrider langsommere frem.
Øverst på listen står omega-3-fedtsyrer, som især findes i fed
fisk. Omega-3 beskytter hjernecellerne mod at blive nedbrudt. Bær i alle
afskygninger er også et godt råd. De indeholder mange antioxidanter, der igen
beskytter mod nedbrydning af hjernecellerne. Æg er også et godt bud på at
forsinke udviklingen af alzheimers. Æg indeholder stoffet kolin, som anses for
at være nødvendig for hjernens udvikling. Og endelig skal man spise
fuldkornsprodukter. De kan sænke niveauet af stoffet
homocysten, som er en risikofaktor i udviklingen af alzheimers.
Desuden er motion vigtig. Det er relativ ny viden, at motion
fremmer dannelsen af nye hjerneceller, fortæller Christian Bitz, så det er om
at få løbeskoene på, hvis hukommelsen begynder at svigte.
|
Diabetes
For type 2 diabetes gælder, at det i høj grad handler om at tabe
sig. For 90 procents vedkommende skyldes sygdommen nemlig overvægt. Det handler
altså om en sund og fornuftig kost, og så handler det i høj grad om motion.
Netop for type 2 diabetes kommer motionen ind som en hel selvstændig faktor,
fordi motion forbedrer sukkerreguleringen ved at øge kroppens
insulinfølsomhed.
Der er mange eksempler på, at patienter, der har fået
konstateret forstadier til type 2 diabetes, aldrig får sygdommen, fordi de
taber sig gennem kostomlægning og motion, siger Christian Bitz. Men det er kun
i de tidlige faser, man kan tale om helbredelse. Hvis kroppen ikke længere
producerer insulin, så er der ikke noget at gøre.
|
Blodtryk og kolesterol
Forhøjet kolesterolindhold i blodet er ikke i sig selv en
sygdom, men kan medvirke til udvikling af
åreforsnævring. Åreforsnævring øger
risikoen for blodpropper og hjerneblødning og bevirker samtidig, at hjertet
skal pumpe med større kraft for at få blodet igennem de forsnævrede årer. Det
giver sig udslag i et for højt blodtryk, der dermed kan være et forvarsel om,
at man er på vej til at udvikle en hjertekarsygdom.
For et forhøjet blodtryk gælder igen, at rigtig mange vil have
glæde af at tabe sig, fordi det forhøjede blodtryk skyldes overvægt. Hvordan de
så gør det, er mindre væsentligt. Det handler om at fjerne kilo.
Desuden kan monoumættet fedt, som især findes i avocado og
olivenolie sænke blodtrykket. Men husk, at det handler om at erstatte det
mættede fedt fra animalske produkter og mælkeprodukter med det monoumættede.
Ikke bare at spise mere monoumættet, for så stiger vægten bare.
- Man skal vælge det sunde i stedet for det usunde fedt,
understreger Christian Bitz.
For mange er det er også vigtigt at passe på med saltet, hvis
blodtrykket er forhøjet. Især skal man se sig godt for, når man køber
forarbejdede fødevarer, for det er herfra, vi får omkring to tredjedele af den
salt, vi spiser. Den sidste tredjedel drysser vi selv i maden. Som en
tommelfingerregel bør forarbejdede fødevarer ikke indeholde mere end 1,5 gram
salt pr. 100 gram og gerne mindre endnu, siger Christian Bitz.
Og selvom der ikke ligger videnskabelige beviser for det, var
det måske en god ide at kaste sig over selleri og hvidløg. I Asien har man
således i mere end 2000 år brugt selleri som blodtrykssænkende medicin, så
selvom man ikke direkte kan bevise effekten, skader hverken hvidløg eller
selleri.
For et forhøjet kolesterolindhold i blodet gælder stort set de
samme råd som forhøjet blodtryk. Det forhøjede kolesterol er primært – men ikke
udelukkende - forårsaget af mættet fedt, mens det umættede nedsætter
kolesterolindholdet i blodet. Det mættede fedt får vi især fra kød og fede
mælkeprodukter, mens det umættede blandt andet fås fra planteolier, fede fisk,
nødder og avokadoer.
Har du forhøjet kolesteroltal, kan det godt betale sig at være
endnu mere fysisk aktiv end de 30 minutter dagligt, som Sundhedsstyrelsen
anbefaler. Fysisk aktivitet øger det gavnlige HDL-kolesterol og reducerer det
skadelige LDL-kolesterol. Effekten er sandsynligvis i højere grad relateret til
mængden af fysisk aktivitet end intensiteten heraf.
Christian Bitz fortæller i øvrigt, at man i dag mener, at en del
af det forhøjede kolesterol skyldes en slags kronisk betændelsestilstand i
kroppen. Og det kan man faktisk påvirke med en sund livsstil. Så det er altså
aldrig for sent at lægge kursen om.
|
Gigt
Der er mange myter om, at kosten kan påvirke gigtsygdomme. Men
der findes ikke specielle kostplaner, der kan helbrede mennesker med gigt.
Kosten har dog betydning i forhold til visse gigtsygdomme.
For
leddegigt – og måske også for andre
inflammatoriske gigtsygdomme - gælder således, at omega-3-fedtsyrer kan mildne
symptomerne. På Kong Christian den X' s Gigthospital i Gråsten anbefaler man
derfor patienter med leddegigt at spise fed fisk og masser af frugt og
grønt.
Desuden er der en del, der mener, at ingefær hjælper, fordi
ingefæren dæmper inflammationen, men der er ikke blevet lavet videnskabelige
undersøgelser, der be- eller afkræfter dette.
Slidgigt, som de allerfleste af os kommer til at lide af i
større eller mindre udstrækning, forværres af overvægt, så her gælder det igen,
at man skal sørge for at holde vægten. Og for slidgigtpatienter gælder det – i
øvrigt som for alle andre – at det er vigtigt at få de næringsstoffer, der
bruges til at opbygge og genopbygge knogler, muskler og brusk. Det handler om
almindelig sund kost, og så er det desuden vigtigt at få nok D-vitamin og
kalk.
|
| De 8
kostråd |
| Spis frugt og grønt - 6 om dagen
|
| Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
|
| Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød - hver dag
|
| Spar på sukker |
| Spar på fedtet
|
| Spis varieret og bevar normalvægten |
| Sluk
tørsten i vand |
| Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om
dagen. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 11.05.2009
|
| |
|
Projekt uge 2010! 
