Annonce

Er du særligt sensitiv?

Har du altid følt dig lidt anderledes, fordi du hurtigt bliver overstimuleret og ofte har brug for at være alene? Føler du dig utilpas ved skarpt lys, grimme lugte, høje lyde, eller tøj der strammer? Og er du god til at fornemme, hvad andre har behov for? Det kan være tegn på, at du er særligt sensitiv. Læs med og bliv klogere på dig selv.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet Nyt & Sundt, som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet er gratis og udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark",
hvis du er tilmeldt.

Du kan tilmelde dig på
dit-danmark.dk.

Vi har det alle sammen bedst, når vi hverken keder os for meget eller stimuleres for meget. Men hvis man er særligt sensitiv, betyder det, at man lettere bliver overstimuleret end andre mennesker, selvom man befinder sig i den samme situation med den samme stimulering. Hvor nogle mennesker nyder at shoppe i overfyldte stormagasiner, kan de mange indtryk for et særligt sensitivt menneske føre til stærkt ubehag og udmattelse. Det skyldes, at nervesystemet hos særligt sensitive bliver kraftigere påvirket end hos mennesker uden dette træk. Det skyldes, at særligt sensitives nervesystem lader sig påvirke kraftigere af stimulering end mennesker uden dette træk.

Selve begrebet særligt sensitiv – på engelsk Highly Sensitiv Person (forkortet HSP) – er første gang benyttet af den amerikanske forsker og psykolog Elaine Aron, og siden har begrebet spredt sig også til Danmark, hvor forskellige psykologer har specialiseret sig i at arbejde med særligt sensitive mennesker. Lise August er en af de danske psykologer. Hun omtaler det at være særlig sensitiv som et nedarvet personlighedstræk.

- Der er tale om et nedarvet personlighedstræk, som gør, at man bemærker nuancer, som andre ikke lægger mærke til. Det gælder både fine lyde, synsindtryk, fysiske fornemmelser og smerter. Det er ikke, fordi hørelsen, synet eller andre sanser er mere skarpe, men forskellen ligger i hjernen og i nervesystemet, der bearbejder information på en måde, så man oplever mere intenst.

Internationalt forskes der en del i sensitivitet. Man har blandt andet ved hjerneskanninger kunnet måle en anderledes aktivitet i særligt sensitives hjerner, siger Lise August.

Man har forsket i sensitivitet inden for forskellige dyrearter og har kunnet konstateret, at det er et helt normalt træk hos højerestående dyr som mus, katte, hunde, aber og mennesker. Inden for arterne er den procentdel, der er meget sensitiv over for stimulering, som regel den samme – nemlig 15-20 procent. Man har fundet 11 genetiske markører for sensitivitet. Det sensitive træk ses i forskellige grader, forstået sådan at nogle dyr og mennesker er mere sensitive end andre.

Sensitive træk

Som særligt sensitiv har man mere brug for ro end andre mennesker for at undgå overstimulering. Mange sensitive sørger derfor for at have tid alene, hvor de slapper af. Der skal ikke så mange sociale aktiviteter til, før man er nødt til at trække sig og være alene.

Man kan dog være særlig sensitiv på forskellige områder – nogle er det i forhold til samvær med andre mennesker, hvor andre er det i forhold til fysiske omgivelser eller deres krop. Det betyder, at man eksempelvis kan have svært ved at drikke kaffe, stærk te eller alkohol uden at få hjertebanken og føle ubehag. Eller man kan ikke holde ud at gå i tøj, der strammer eller kradser det mindste. Nogle mennesker er særligt sensitive over for lyde og bliver let forskrækket over høje lyde.

I og med at man oplever mere intenst, fornemmer man også straks stemningen, når man træder ind i et rum.

- Særligt sensitive mennesker er gode til at sætte sig ind i andres følelser og behov. De bliver lettere påvirket af andres humør og oplever mere intense følelser. Når andre mennesker er glade, er den særligt sensitive begejstret, og når andre er i dårligt humør, er den særligt sensitive i meget dårligt humør. De tænker også meget over livet, siger Lise August.

Ulemper og fordele

Mange særligt sensitive har en følelse af at være forkerte og opfatter deres sensitivitet som en generende svaghed. Det skyldes ifølge Lise August, at de i løbet af deres opvækst og senere i livet ofte har fået at vide, at de er for følsomme.

- De har måske som børn fået at vide, at de skulle lade være med at være generte og tilbageholdende, som mange senstive er. De kan også have fået at vide, at de skulle lade være med at bekymre sig så meget om andre mennesker. Derfor er mange særligt sensitive mere optaget af, hvad andre forventer af dem, fordi de vil gøre alt for at stille andre tilfredse, så de ikke hele tiden skal høre, at de er for følsomme. Mange sensitive stiller meget høje krav til sig selv og har svært ved at begå fejl, siger Lise August.

Hvorvidt det er en fordel eller en ulempe at være særligt sensitiv afhænger således af, hvordan man bliver behandlet af omgivelserne, og hvordan man opfatter sig selv, mener psykologen.

- Det er en ulempe at være særlig sensitiv, hvis man er vokset op i et hjem, hvor man ikke er blevet accepteret som den person, man er, på godt og ondt. Omvendt kan man sige, at det at være sensitiv kan være en stor fordel, hvis man er vokset op i et hjem, der har støttet én i at være den, man er. Netop fordi man som sensitiv oplever mere intense sanseindtryk, opfanger man flere nuancer og værdsætter skønhed og æstetik. Derfor er der også mange særligt sensitive, der beskæftiger sig med kunst og kultur, siger Lise August.

Sådan kan omgivelserne støtte

I og med at man let bliver overstimuleret, opfatter andre mennesker ofte den særligt sensitive som besværlig og sart, når man vil trække sig tilbage kl. 23 fra et middagsselskab. Ifølge Lise August er det vigtigt at respektere et ønske om at gå tidligt hjem fra et selskab.

- Det er afgørende, at man ikke insisterer på for langvarige aktiviteter eller et for tæt pakket program med sociale aktiviteter i fritiden, men lader den sensitive få ro, når behovet melder sig. Når særligt sensitive bliver overstimulerede, kan de blive meget vrede og ubehagelige at være sammen med. Så giv den sensitive rum til at trække sig tilbage og finde roen igen, lyder Lise Augusts råd.

Det er vigtigt, at man som nærtstående til en sensitiv ikke kræver, at den sensitive er anderledes eller forsøger at gøre den senstive forkert. Sensitive har både let til latter og til tårer. Mange sensitive har eksempelvis oplevet at blive gjort forkerte, når de kom til at græde under et lille skænderi, selvom de ikke var kede af det, men bare påvirket af en lidt dårlig stemning.

Accepter din sensitivitet

- Det at vise sin følsomhed er ikke en svaghed, men en styrke. Det er kun negativt, hvis man let giver op eller kritiserer sig selv og opfatter sin følsomhed, som at man ikke er god nok. Så det handler om at acceptere, at man har let ved at føle alle mulige slags følelser, og at man er god nok, som man er. Forskere mener, at følsomheden gør den sensitive mere reflekteret og giver kognitive styrker, for eksempel når man skal træffe beslutninger, siger Lise August.

Som sensitiv vil man altid være følsom over for andres kritik. Så derfor er det ifølge Lise August en god idé at arbejde med at finde ud af, hvordan man kan forberede sig på at være sammen med andre og modtage deres kritik, og hvad man kan gøre bagefter for at passe på sig selv.

Det er Lise Augusts erfaring, at man selv kan gøre meget for at trives i hverdagen som særligt sensitiv. Hun mener, at det er vigtigt at undgå, at hverdagen bliver for hektisk. Derfor anbefaler hun, at man planlægger sin dag uden for mange aktiviteter, så man undgår at blive overstimuleret.

- Man behøver ikke vælge alle sociale aktiviteter fra, men vælge dem, der er vigtige, og som ikke dræner én for energi. Det giver også velvære at skabe gode rutiner, så man starter og slutter dagen på en afslappende måde. Og så skal man sørge for at spise sundt og sove nok.

Man kan ikke blive fri for personlighedstrækket, så man kan lige så godt fokusere på alle de fordele, der er ved at være særligt sensitiv. Det er jo en gave at kunne opleve verden mere intenst end andre, siger Lise August.

Læs mere om SIND OG PSYKE

Sidst opdateret: 25.07.2014