 | |
| At fortælle sit barn om kunstig befrugtning |
|
|
Af Lone Schmidt, læge,
dr.med., ph.d.
|
Langt de fleste mennesker, der har været i
fertilitetsbehandling, har fortalt om barnløsheden og behandlingen til andre.
De fleste har også fortalt andre om, efter hvilken behandling barnet er kommet
til verden. Det er således kun omkring 6 procent af forældre, der har fået barn
efter fertilitetsbehandling, der ikke har fortalt andre om barnets tilblivelse.
Dette betyder, at næsten alle børn født efter fertilitetsbehandling vokser op i
en familie, hvor andre familiemedlemmer, venner og måske forældrenes kolleger -
ofte allerede inden barnet er født - ved, hvordan barnet er blevet til, og
familien er blevet dannet.
Igennem de seneste år er der i mange lande kommet en øget
opmærksomhed på, hvor vigtigt det er, at fortælle også børn født efter
fertilitetsbehandling, hvordan de er kommet til verden, og familien er blevet
skabt.
|
Børn som kender til deres tilblivelse
De børn og unge voksne, der er født efter fertilitetsbehandling
og som gennem stort set hele deres liv har vidst, hvordan de blev til,
fortæller, at de føler sig som meget ønskede børn. De finder det ikke
problematisk, hvordan de er blevet til. De er typisk ikke så optaget af,
hvordan de er blevet til, men mere optaget af og glade for, at de er blevet
født og eksisterer. Dette gælder både børn og unge, hvor begge forældrene er
biologiske forældre til barnet og i de tilfælde, hvor der er anvendt sæd fra
donor.
|
Hemmeligholdelse er belastende for barnet
Derimod viser studier, at det kan være en alvorlig belastning
for børn og unge voksne, at de ved et tilfælde finder ud af, hvordan de er
blevet til. Den brudte hemmeligholdelse overfor barnet/den unge voksne kan føre
til identitetstab, alvorligt tillidsbrud i forhold til ens forældre og vrede
over, at andre men ikke én selv har kendt til ens
tilblivelseshistorie.
Blandt voksne født efter behandling med donor sæd er vist, at
det kan være psykisk belastende og forbundet med vrede og forvirring, hvis ens
forældre først fortæller tilblivelseshistorien, når man er over 18 år.
|
Skal vi fortælle det eller ej?
De fleste forældre ønsker at fortælle til barnet, hvordan det er
blevet til.
De forældre, som planlægger at fortælle barnet om dets
tilblivelse, begrunder det med, at barnet som den vigtigste person har ret til
at kende til sin egen tilblivelse, og at de ikke ønsker at have
familiehemmeligheder om tilblivelsen.
Der er dog en del, der ønsker at holde det hemmeligt, hvis
barnet er blevet til efter behandling med donor sæd. De forældre, som ikke
ønsker at fortælle barnet om dets tilblivelse, begrunder det med, at de ønsker
at beskytte barnet mod at føle sig anderledes. I tilfælde af behandling med
donorsæd ønsker de at beskytte farens relation til barnet, så barnet ikke ved
noget om, at faren ikke er deres biologiske far.
|
Gode råd
Her er nogle gode råd baseret på, hvad undersøgelser blandt børn
og voksne født efter fertilitetsbehandling og blandt forældrene har
vist.
-
Hvis andre kender til barnets tilblivelse er det meget vigtigt,
at barnet som den vigtigste person i dette også kender til sin egen
tilblivelseshistorie og til, hvordan familien er blevet dannet
-
Børnene ønsker, at det er forældrene som skal fortælle dem,
hvordan de er blevet til
-
Det er enklest at begynde fortællingen, mens barnet er lille.
Så er tilblivelseshistorien kendt og indgår som en integreret del af barnets
livsfortælling. Det er helt tilsvarende som med adopterede børn. Her anbefales
også, at barnet altid har kendt sin tilblivelseshistorie.
-
Fortællingen skal fortælles flere gange under barnets opvækst.
Dette er helt tilsvarende for alle børn. Uanset hvordan børn er kommet til
verden og familien er dannet, er fortællingen om egen tilblivelse en spændende
historie, som barnet ønsker gentaget og genfortalt flere gange under
opvæksten.
-
Nogle forældre går og venter på det rette tidspunkt til at
fortælle. For eksempel fordi de mener, at det er vigtigt at barnet kan forstå
fortællingen. Erfaringen er, at forældre kan vente i årevis uden at få
påbegyndt fortællingen til barnet. Så gå i stedet bare i gang med at fortælle.
Barnet danner afhængig af sin alder sin egen forståelse af fortællingen –
ligesom børn født uden fertilitetsbehandling gør det.
-
Hvis I ikke får begyndt at fortælle barnet om dets tilblivelse,
når det er lille, så er det vigtigt, at I i alt fald fortæller det inden
puberteten.
-
Det er forældrene og ikke børnene, der har de mange
overvejelser om barnets tilblivelse kan være en problematisk historie. Børn
født efter fertilitetsbehandling føler sig meget ønskede og er optaget af, at
de er blevet til.
-
Hvis I ikke vil fortælle barnet, hvordan det er blevet til, så
hold jeres fertilitetsbehandling og barnets tilblivelseshistorie som en
hemmelighed igennem hele livet overfor alle andre mennesker i jeres familie,
omgangskreds og på arbejdspladsen. Det er et tillidsbrud overfor barnet, hvis
barnet vokser op uden at kende sin egen tilblivelseshistorie, men andre kender
til den. Det kan være alvorligt skadende for barnet/den voksne at få kendskab
til sin tilblivelse ved et tilfælde.
|
Læs mere om BARNLØSHED/FERTILITETSBEHANDLING
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 27.09.2010
|
| |
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i debatterne om fertilitetsbehandling
- have Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
