 | |
| Regler og lovgivning om fertilitetsbehandling i Danmark |
|
|
Opdateret af Jakob Ingerslev, professor,
overlæge, dr. med.
|
Generelt - hvem kan få hjælp til behandling?
Behandling for ufrivillig barnløshed kan tilbydes enlige kvinder
og par. Normalt skal tilstanden have bestået i mindst 12 måneder, og der skal
være foretaget
undersøgelser af sæd,
ægløsning og æggelederpassage. Der
skal foreligge en undersøgelse for
livmoderhalskræft og blodprøver for
smitsom leverbetændelse og
HIV. Der kan i henhold til
lovgivningen på offentlige sygehuse kun ydes hjælp med kunstig befrugtning til
enlige kvinder, som ikke har børn eller til par, som ikke har fælles børn - med
mindre der er tale om oplægning af nedfrosne æg. Lovgivningen foreskriver, at
der skal gives mundtlig og skriftlig information om behandlingen, og at der
underskrives skriftligt samtykke.
|
Alder - hvor gammel må man være?
I henhold til lovgivningen må barnløshedsbehandling ikke udføres
i Danmark efter kvinden er fyldt 46 år. Der er ikke nogen nedre grænse. Det er
praksis på de offentlige klinikker, at der ikke behandles, når kvinden er over
40 år. Der er ikke aldersmæssigt begrænsning vedrørende mandens alder, men høj
alder hos manden kan give anledning til særlig rådgivning - for eksempel
sociale, psykologiske og andre forhold, når ældre mænd skal være
fædre.
|
Forældreegnethed
Lovgivningen pålægger de læger, der forestår behandlingen at
være opmærksomme på, om der er begrundet tvivl om kvindens/parrets omsorgsevne
i forhold til det kommende barn, begrundet i misbrugsproblemer, mentale
faktorer eller andre forhold i hjemmet, der kan rejse en
anbringelsesproblematik. Hvis lægen vurderer, at der er tvivl om en enlig
kvindes eller et pars evne til at drage omsorg for et barn efter fødslen, skal
lægen med den enlige kvindes eller parrets samtykke indsende oplysninger til
statsforvaltningen med anmodning om, at statsforvaltningen træffer afgørelse
om, hvorvidt der kan iværksættes behandling med kunstig befrugtning.
Statsforvaltningen indhenter derpå med parrets samtykke - supplerende
oplysninger fra hospitaler, egen læge, sociale myndigheder, misbrugscentre
m.v.
Der er ikke særlige krav til indkomst, uddannelse m.v.; således
foreskriver lovgivningen, at gruppen af kvinder/par som behandles med kunstig
befrugtning skal afvige mindst muligt fra gruppen af kvinder/par som forplanter
sig uden behandling, dvs. den øvrige del af befolkningen.
|
Helbred/livsstilsfaktorer
Generelt skal tilstande, der kan medføre helbredsrisiko for
moderen eller fostret behandles inden kunstig befrugtning.
Overvægt nedsætter chancen for at opnå graviditet og
medfører øget risiko for komplikationer under en graviditet. Det anbefales
derfor generelt, at overvægtige taber sig inden behandling. Denne anbefaling
administreres forskelligt med forskellige vægtgrænser på landets
fertilitetsklinikker. Da rygning, kaffe og alkohol har negativ indflydelse på
graviditetschancen, anbefales det at ophøre med rygning, nedsætte
kaffeforbruget til under 5 kopper kaffe per dag og begrænse alkoholindtaget
mest muligt - som under en graviditet.
|
Hvad koster behandling i offentligt regi?
Efter et år (2011) med brugerbetaling er behandling for
ufrivillig barnløshed til første fællesbarn atter gratis på regionernes
hospitaler. Betaling for medicin til fertilitetsbehandling følger samme regler
som for al anden medicin. Ufrivillig barnløshed godkendes som kronisk sygdom,
og derfor kan der søges om såkaldt kronikertilskud, som bevirker, at
egenudgiften til medicin højst kan blive 3.600 kr. inden for en 12-måneders
periode.
Hvis man er medlem af Sygeforsikringen Danmark inden
undersøgelse og behandling for barnløshed påbegyndes, kan man få yderligere
tilskud til fertilitetsmedicinen. Ved at skifte til gruppe 1 og 2 kan man opnå
100 procent tilskud. Tilskuddet ydes til den person recepterne er udskrevet til
(kvinden).
|
Hvor mange forsøg har man i offentligt regi?
De fleste offentlige fertilitetsklinikker tilbyder 3-6
inseminationsforsøg. For
reagensglasbehandlinger siger de
fælles regler, at der må gives tre IVF behandlinger, det vil sige
ægoplægninger. I nogle tilfælde afbrydes en behandling på grund af dårlig
reaktion på
hormonbehandlingen, at æggene ikke
bliver befrugtet eller udvikler sig dårligt. Når der ikke oplægges æg vil
sådanne forsøg ikke blive regnet som et behandlingsforsøg (gratis), men der kan
kun forsøges højst 5 gange, og i nogle tilfælde kan lægerne stoppe inden, hvis
chancerne er håbløse. Som anført er oplægning af frosne æg en ekstra chance,
idet sådanne forsøg ikke indgår i dette regnskab.
|
Læs mere om BARNLØSHED/FERTILITETSBEHANDLING
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Jakob Ingerslev, professor,
overlæge, dr. med.
|
Sidst opdateret: 02.03.2012
|
| |
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i debatterne om fertilitetsbehandling
- have Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
