 | |
| Insemination med donorsæd - også kaldet IUI-D |
|
|
Af Anders
Nyboe Andersen, klinikchef, professor dr.med.,
speciallæge i gynækologi og obstetrik
|
Hvem kan få tilbudt insemination med donorsæd (IUI-D)?
Man kan blive tilbudt insemination med sæd fra en anonym
sæddonor, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller er steril.
Per 1. januar 2007 er det også blevet tilladt at behandle enlige
samt lesbiske par med sæd fra anonym sæddonor. Mange par vælger umiddelbart
denne behandling, fordi den er effektiv og ret simpel. Andre par forsøger først
med
mikroinsemination
(ICSI), og hvis denne behandling ikke lykkes, kan parret vælge
insemination med donorsæd.
|
Hvordan udvælges en donor?
Der kan udvælges en donor, der ligner manden, det vil sige, at
han har cirka samme vægt, højde, øjen- og hårfarve. Donor udvælges af
fertilitetsklinikken på basis af mandens karakteristika. Klinikken har ikke
andre oplysningen om donor, og parret kan ikke modtage yderligere oplysninger
om denne.
Dansk lovgivning bestemmer, at såfremt man behandles i lægeligt
regi, er der fuld anonymitet mellem donor og det modtagende par og det barn,
der måtte blive født efter behandlingen.
Der er derimod såkaldt sporbarhed i 30 år. Sporbarhed betyder at
klinikken er ansvarlig for at gemme den kode, der er koblet til donor. Meningen
med denne regel er, at såfremt en donor for eksempel i 50 års alderen skulle
udvikle en arvelig sygdom, som kunne tænkes at få konsekvenser for et barn, så
kan man finde frem til, hvilke børn der blev født efter anvendelse af sæd fra
den pågældende. Hverken donor eller barn vil dog kunne modtage oplysninger, der
identificerer dem, såsom navn eller cpr. nummer.
Reglerne omkring insemination med donorsæd gælder kun for
lægelig medvirken til insemination, mens der ikke er nogen regler for IKKE
læger, for eksempel jordemødre der driver private klinikker. På sådanne
klinikker er det muligt at blive behandlet med sæd fra en åben ikke-anonym
donor, det vil sige en person, hvor der findes yderligere oplysninger, og hvor
et barn eventuelt efterfølgende vil kunne identificere den
pågældende.
|
Hvad bliver en donor testet for?
Donorer testes meget omfattende, før de anvendes som sæddonorer.
De fleste er unge studerende i tyverne. To ud af tre, der ønsker at være donor
”kasseres”, da der er en række krav for at kunne fungere som donor. Man
skal:
-
Være fysisk og psykisk sund og rask.
-
Være ud af en familie uden kendte arvelige sygdomme.
-
Have en rigtig god sædkvalitet.
-
Være testet negativ for smitsomme seksuelt overførte sygdomme:
HIV, leverbetændelse, syfilis, gonore, klamydia. (Sæden har før brug altid være
nedfrosset i 6 måneder, således at man ved at gentage HIV-testen kan være
fuldstændig sikker på, at den ikke indeholder HIV virus)
|
Hvordan foregår insemination med donorsæd (IUI-D)?
Behandling med donorsæd foregår normalt så enkelt som muligt,
det vil sige, at kvinden normalt behandles i sin egen cyklus og således ikke
stimuleres med hormoner. Når en ultralydsskanning viser en moden ægblære på
mindst 17 mm, gives dog en ægløsnende indsprøjtning, hvorefter kvinden
insemineres med donorsæd i livmoderen cirka 1½ døgn efter. Selve inseminationen
tager få minutter og svarer i ubehag nogenlunde til en almindelig gynækologisk
undersøgelse. Kvinden tager hjem umiddelbart efter.
Hvis kvinden ikke har opnået graviditet efter 3-6 behandlinger
kan man påbegynde forsigtig hormonstimulation, ganske som man gør ved
insemination med mandens
sæd.
|
Gives hormonbehandling ved insemination med donorsæd
(IUI-D)?
Hvis kvinden har problemer med fertiliteten – for eksempel
manglende på grund af manglende ægløsning -, kan det være nødvendigt at give
hormonbehandling allerede fra første forsøg.
Behandling med insemination med donorsæd foregår normalt i
kvinden egen cyklus, hvorfor der ikke er gener på grund af hormonbehandlinger.
Hvis der efter mange forgæves forsøg i kvindes egen cyklus tilbydes behandling
med hormonbehandling, er der de samme gener som efter
insemination med mandens
sæd, hvor hormonbehandling næsten altid anvendes. Den eneste reelle
risiko er flerfoldsgraviditeter, såfremt der anvendes hormonbehandling.
|
Er der nogen bivirkninger ved hormonbehandling?
Bivirkninger ved tabletter. Tabletterne kan
have gener i form af forbigående hedestigninger, let kvalme, og enkelte får
synsforstyrrelser. Klomifentablet behandling er anvendt til mange millioner
kvinder gennem de sidste 45 år, så selv om der kan være forbigående gener, skal
du ikke bekymre dig derom.
Bivirkninger ved indsprøjtninger. Der findes
ingen direkte bivirkninger af daglige indsprøjtninger med FSH-hormonet, da det
er et naturligt stof, der i forvejen forekommer i kroppen. De FSH-doser, der
anvendes ved inseminationsbehandling, er små, men hos enkelte kan der komme
trykken og følelse af oppustethed i underlivet.
Hormonbehandlingen og risikoen for kræft. Der
er ingen øget risiko for siden hen at udvikle æggestokskræft eller andre
kræftformer ved hormonbehandlingerne.
Risiko for abort og kromosom-fejl. Der er ingen
øget risiko for aborter eller kromosomfejl som følge af den medicinske
hormonelle behandling.
Flerfoldsgraviditeter. Den eneste reelle risiko
er, at hvis der dannes flere æg, vil der være større sandsynlighed for
tvillingegraviditet. Tvillingegraviditet forekommer hos 10 procent af dem, der
opnår graviditet, mens trillingegraviditet kun forekommer efter cirka 1 ud af
1.000 inseminationer.
|
Hvad er graviditetschancen?
Efter hver behandling vil 15-20 procent opnå graviditet, men i
aldersgruppen 35 – 40 år falder graviditetschancerne til 10-15 procent per
behandling, og i gruppen over 40 år vil under 5 - 10 procent bliver gravide per
behandling. Da behandlingerne er enkle gives normalt seks behandlinger. For at
øge graviditetschancen bør parret overveje at overgå til reagensglasbefrugtning
efter seks til ni forsøg med insemination uden graviditet.
|
Kan man bruge sæd fra den samme donor igen?
Hvis graviditet opnås, kan I få oplyst kodenummeret for donor og
så henvende jer til den pågældende sædbank og reservere et antal sædportioner
(strå) til et eventuelt efterfølgende barn.
|
Skal man afholde sig fra sex op til insemination?
Under behandlingen kan I ikke selv gøre noget for at ændre
graviditetschancerne. I kan leve ganske normalt og have samleje som I ønsker
det, også i den periode hvor selve inseminationen foregår.
|
Skal et barn informeres om at han/hun er kommet til verden efter
behandling med sæd fra sæddonor?
Megen psykologisk forskning viser entydigt, at åbenhed og tidlig
information til barnet er den rigtige løsning - både for barn og
forældre.
|
Hvor hurtigt kan man starte på næste forsøg?
Hvis behandlingen ikke giver den ønskede graviditet, kan man
påbegynde næste behandling med det samme efter menstruationen.
|
Læs mere om BARNLØSHED/FERTILITETSBEHANDLING
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 13.07.2010
|
| |
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i debatterne om fertilitetsbehandling
- have Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
