 | |
| Reagensglasbehandling - IVF og ICSI |
|
|
Af Anders
Nyboe Andersen, klinikchef, professor dr.med.,
speciallæge i gynækologi og obstetrik
|
Hvad er reagensglasbefrugtning?
Princippet i behandlingen er at stimulere ægdannelsen ved hjælp
af en hormonbehandling, så der modnes flere æg. Herefter tages æggene ud af
æggestokkene. Det foregår gennem skeden ved hjælp af ultralyd. Æggene befrugtes
i laboratoriet enten ved, at der tilsættes cirka 100.000 sædceller til hvert æg
(almindelig IVF), eller ved at en enkelt sædcelle indføres direkte i ægget
(mikroinsemination, ICSI). To til tre dage efter tilbagelægges et eller to
befrugtede æg i livmoderen. Omkring 5 procent af alle danske børn fødes i dag
efter behandling med reagensglasteknik.
|
Hvem kan få tilbudt reagensglasbehandling (IVF)?
Man kan få tilbudt reagensglasbefrugtning hvis:
-
Barnløsheden skyldes beskadigede æggeledere (for eksempel på
grund af tidligere graviditet uden for livmoderen).
-
Parret har forsøgt
insemination med mandens sæd
(IUI-H) mindst tre gange og har uforklarlig infertilitet eller let til
moderat nedsat sædkvalitet.
-
Parret har forsøgt insemination med sæd fra en
sæddonor seks gange uden at opnå
graviditet.
-
Kvinden har forstyrrelser i ægløsningen, for eksempel PCO
syndrom, og har forsøgt flere behandlinger med stimulation af ægmodningen og
insemination uden at blive gravid.
|
Hvem kan få tilbudt mikroinsemination (ICSI)?
Man kan få tilbudt mikroinsemination hvis:
-
Barnløsheden skyldes, at manden har en meget nedsat
sædkvalitet.
-
Parret tidligere har forsøgt almindelig IVF behandling, hvor
æggene ikke blev befrugtet.
-
Derudover findes en række særlige situationer, for eksempel
hvor manden har nedfrossen sæd af dårlig kvalitet, har sædudtømmelse i
urinblæren, eller er steriliseret, hvorfor man derfor må udtage sæden direkte
fra testiklerne.
|
Hvordan foregår reagensglasbefrugtning (IVF) og mikroinsemination
(ICSI)?
Behandlingen med IVF såvel som ICSI består af en række
trin:
Hormonbehandling af kvinden
Kvinden skal i
behandling med hormoner, som
stimulerer æggestokken, så der udvikles flere modne æg på én gang i stedet for
det ene, som normalt udvikles. Hormonhandlingen gives hyppigst enten efter den
såkaldte ”lange behandling” eller den såkaldte ”korte behandling”.
I den ”lange behandling” anvendes først en forbehandling med
en næsespray eller daglig indsprøjtning i to uger for at hæmme kvindens egen
hormondannelse. Dette kaldes nedregulering og påbegyndes normalt omkring 21 dag
i din cyklus. Efter ”nedreguleringen” stimuleres ægblæredannelsen gennem cirka
10 dage med hormonet FSH. Kvinden giver sig selv disse indsprøjtninger i
maveskindet.
I den ”korte behandling” starter hormonstimulationen direkte
på 2 - 3 menstruationsdag.
85 procent af alle behandlinger i verden sker efter den
såkaldte lange protokol, der giver en smule flere graviditeter, men danske
klinikker anvender også den korte. Lad jer vejlede af jeres læge med henblik
på, om I egner jer til kort eller lang behandling.
Udtagning af æg
Under hormonstimulationen følges ægblærernes vækst ved hjælp
af ultralydsskanning, og når der er mindst 3 ægblærer, der er 17 mm eller
større, gives den ægløsnende sprøjte cirka 36 timer før selve
ægudtagningen.
Lige før ægudtagningen gives kvinden noget smertestillende
indsprøjtning direkte i en blodåre . Æggene tages ud med en nål, vejledt af
ultralyd. Nålen føres op i æggestokkene gennem toppen af skeden. På
ultralydsskanneren kan man se æggestokkene med de modne ægblærer, som suges
tomme, hvorved æggene høstes. Der udtages typisk omkring 8-10 æg per
behandling. De fleste mærker ikke meget til ægudtagningen, men for nogle kan
det være ubehageligt, selv om der er givet smertestillende medicin. Man er
vågen under ægudtagningen. Æggene anbringes derefter i et varmeskab i
laboratoriet. Man hviler sig normalt ½ - 1 timer efter ægudtagningen og tager
derefter hjem. På grund af den smertestillende / beroligende medicin må man
ikke selv køre bil.
Aflevering af sæd
Manden skal aflevere en sædprøve den morgen hvor ægudtagningen
skal ske. Sædprøven laves hjemme hos jer selv, og sæden medbringes til
klinikken i det i forvejen udleverede glas. Der er intet, der haster, så selv
om der er en times transport tid spiller dette ikke nogen rolle. Det kan
anbefales, at manden ikke har sædudtømmelse døgnet før ægudtagningen.
Befrugtning af æg i laboratoriet
Behandlingen er ganske den samme uanset om det er IVF eller
ICSI – bortset fra den metode hvormed æggene befrugtes i laboratoriet. Ved IVF
befrugtes æggene i laboratoriet ved, at der tilsættes ca. 100.000 sædceller til
hvert æg. Ved ICSI indføres en enkelt sædcelle direkte i ægget.
Alle udtagne æg forsøges befrugtet. Ved almindelig IVF opnås i
gennemsnit befrugtning og udvikling af cirka 60 procent af de udtagne æg. Ved
ICSI opnås befrugtning og udvikling af knap halvdelen af de udtagne
æg.
Dyrkning af æg
Dyrkning af æggene sker i en såkaldt inkubator – det vil sige
et avanceret varme / ”rugekasse” system.
To dage efter ægudtagningen kan man i laboratoriet se, om der
er befrugtede og delte æg (kaldet embryoner), som kan oplægges i livmoderen
eller eventuelt nedfryses. Der er mange forskellige ”kvaliteter” af embryoner,
og graviditetschancen afhænger meget af de delte ægs kvalitet. På 2. dag er et
godt æg typisk en 4-celle, med 4 lige store celler, uden uregelmæssigheder med
et normalt kerneindhold, mv.
Æggene dyrkes nogle gange videre til dag 3 eller endog til dag
5.
Kun gode befrugtede og delte æg kan nedfryses til senere. I
alt opnås et overskud af delte æg til nedfrysning hos 60 procent af alle
behandlinger.
Oplægning af æg
Ægoplægningen af befrugtede æg (transfereringen) sker normalt
to eller tre dage efter, at æggene er taget ud. Der udvælges et eller to pæne,
æg, som oplægges op i livmoderen gennem livmoderhalsen ved hjælp et lille
plastik rør. I henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer skal klinikkerne i
Danmark normalt kun oplægge et befrugtet delt æg hos kvinder under 37 år, hvis
det er første eller andet forsøg.
Jo flere æg, der lægges op, jo større chance er der for
graviditet, men jo større risiko er der for flerfoldsgraviditet - det vil sige,
at man får mere end et barn. I Danmark er det forbudt at oplægge mere end 2
befrugtede æg.
Efterbehandling med hormoner
Efter ægoplægningen ved IVF eller ICSI behandles kvinden med
det graviditetsbevarende hormon progesteron i form af stikpiller til skeden i
14 dage.
|
Hvad kan selv gøre for at øge graviditetschancerne?
Under behandlingen kan I ikke umiddelbart selv gøre noget for at
ændre jeres graviditetschancer. Det vides dog at graviditetschancerne er bedst
hos normalvægtige og hos ikke rygere.
|
Hvad er graviditetschancen?
For hver påbegyndt behandling bliver cirka 35 procent gravide og
cirka 25 procent opnår fødsel af levende barn. To ud af tre par (hvor kvinden
er under 40 år), der modtager reagensglasbefrugtning svarende til det
offentliges tilbud i Danmark, vil få et barn.
Hvis der oplægges to æg, er risikoen for tvillinger til stede
for omkring 25 procent af dem, der bliver gravide.
|
Bivirkninger ved reagensglasbefrugtning
Reagensglasbefrugtning kan psykisk være ganske belastende på
grund af uvisheden og ventetiden, og hormonbehandling af kvinden kan medføre
hormonsvingninger, der kan påvirke kvinden psykisk. Det er vigtigt, at både
manden og kvinden er forberedt på dette.
Hvis kvinden skal gennemgå den ”lange behandling” forbehandles
med et hormon, der hæmmer kvindens egen hormondannelse (Nedregulering). Det kan
give
hovedpine og hedestigninger, ligesom kvinder i
overgangsårene oplever det.
Stimulationsbehandlingen med FSH kan give ømhed det sted, hvor
medicinen bliver sprøjtet ind. Hensigten med behandlingen med FSH er at
stimulere dannelsen af ægblærer i æggestokkene. Det er derfor almindeligt med
ømhed og tyngde i underlivet i forbindelse med udtagningen af æggene og i
efterforløbet.
Der ses ingen permanent vægtøgning, men der kan være en
forbigående vægtøgning i cirka 2 uger efter hormonstimulationen. Dette skyldes
væskeansamling, som forsvinder igen.
Omkring 1-2 procent udvikler imidlertid det, der kaldes
overstimulation, som er mere alvorlig og kan kræve indlæggelse på hospitalet.
Overstimulation forekommer efter cirka 1 ud af 100 behandlinger. Det viser sig
i efterforløbet med almen utilpashed, kvalme, diarre, mavesmerter, oppustethed
i underlivet og eventuelt vejrtrækningsbesvær.
|
Risici ved reagensglasbefrugtning
Hormonbehandlingen og risikoen for kræft: Der
er ingen risiko for udvikling af æggestokskræft eller andre kræftformer efter
reagensglasbefrugtning.
Risiko for abort og kromosom-fejl. Der er nok
en ganske let øget risiko for kromosomfejl ved reagensglasteknik, men det
væsentligste her er næppe behandlingen, men det grundlæggende biologisk problem
hos parret. Langt det største problem ved reagensglasbefrugtning er tvillinge
graviditeterne, hvor der er en øget risiko for tidlig fødsel. I Danmark falder
antallet af tvillinger ved IVF og ICSI, da vi oplægger færre og færre
æg.
|
Hvor hurtigt kan man gå i gang med næste forsøg?
Der skal altid være mindst en måneds pause mellem to
behandlinger, med mindre det drejer sig om nedfrosne æg.
Da fødselschancen jo er omkring 25 procent per behandling, er
der intet usædvanligt i, at I forsøger flere behandlinger uden graviditet. Hvis
graviditet ikke er opnået efter cirka 3. forsøg er det altid en god ide at
gennemgå hele jeres situation igen.
|
Læs mere om BARNLØSHED/FERTILITETSBEHANDLING
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 13.07.2010
|
| |
Bliv medlem af Netdoktor
Du skal være medlem, hvis du
vil:
- starte din egen dagbog
- deltage i debatterne om fertilitetsbehandling
- have Netdoktors nyhedsbrev.
Det er nemt og gratis at blive medlem.
Start
her.
|
|
