Annonce

De forvirrende smerter

Patienterne føler sig syge, men kan ikke blive kurerede. De Nye Sygdomme kaldes fænomenet, som blandt andet tæller lidelserne Fibromyalgi, piskesmæld og kronisk træthedssyndrom.

Uanset hvad årsagen er føles smerterne reelle.
Lægen kan ikke finde ud af, hvorfor patienten har sine smerter og ved derfor ikke, hvordan han skal behandle hende; hun står til gengæld tilbage med en følelse af at være småskør og hypokondrisk og af, at lægen ikke tager hende alvorligt.

Så hårdt kan fronterne trækkes op, når det gælder De Nye Sygdomme, der for eksempel tæller fibromyalgi , piskesmæld , kronisk træthedssyndrom og vulvodyni . Lidelserne rammer typisk kvinder, og mange af dem føler sig affærdiget og nedgjort, når lægen i sin afmagt sender dem videre til psykologiske tests og behandlinger.

Smerterne er reelle

Lektor og psykiater Birgit Petersson fra Afdeling for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning på Panum Instituttet har i de sidste 25 år haft kontakt med mange af disse kvinder, blandt andet via sin lægebrevkasse i Alt for Damerne. Hun mener, at når kvinderne og deres sygdomme er blevet synlige i det tidsrum, er det fordi, de har gjort deres indtog på arbejdsmarkedet med alle de helbredsmæssige følgevirkninger, det kan have. "Jeg synes, det er svært at være praktiserende læge med den her slags patienter, men jeg mener til gengæld også, at man skal møde dem der, hvor de er og høre på deres symptomer og prøve at komme videre derfra. Jeg er meget uenig i hele det hypokonder-begreb, som florerer lige nu, for jeg mener, at det er reelle smerter, de mennesker har", siger hun.

Magtesløse læger

Jens Hilden, som er praktiserende læge i København, har været med til at skrive en debatbog om fænomenet DNS - De Nye Sygdomme. "Det, vi har villet med bogen, er, at læger skal tage de her patienter alvorligt. De er godt nok trælse og en udfordring for læger, for de er mere syge, end man kan se i blodprøver eller ved undersøgelser. De provokerer læger, for de er ikke ligesom 'gode patienter'. Ved gode patienter finder man noget, når man undersøger dem, og så behandler man det, og de bliver raske. Men her står lægerne magtesløse", siger Jens Hilden.

Lægerne har et bredt spekter af indfaldsvinkler til sygdommene. Nogle tror, at de må skyldes biologiske fejl, som man trods megen forskning bare ikke har fundet endnu. I følge Jens Hilden vil de fleste læger dog være tilbøjelige til at se det som en psykiatrisk tilstand, hvor patienten selv udvikler sine symptomer. Andre tror, at det er en form for kronisk stress, som giver kvinderne deres smerter og depressioner. Andre igen vil mene, at patienterne har 'ondt i livet' - at det altså er en social mekanisme som reaktion på, at livet ikke har formet sig, sådan som patienten forventede det. "Og endelig er vi nogen, der mener, at patienten påtager sig en sygerolle og får en identitet igennem det. Man går til sundhedsvæsenet og bliver undersøgt og bekræftet i at være syg, og så er man fastlåst og bundet op på den identitet. Derfor er det også så svært at behandle, for den opfattelse, vi har af os selv, er meget fastgroet. Det er ikke én, man udvælger fra den ene dag til den anden, den udvikles gennem mange år. Hvis man har følt sig syg og ikke gået på arbejde, er det svært pludselig at sige til sig selv: Okay, jeg kan måske noget mere", forklarer Jens Hilden.

Fælles forståelse nødvendig

Typisk bliver patienterne undersøgt fysisk, og så får de at vide som en dom: Der er ikke fundet noget. Det oversætter de ifølge Hilden til, at deres symptomer er noget pjat, og at lægen ikke har forstået dem. Birgit Petersson mener også, at sætningen "Det går nok over" er den gængse besked fra læge til patient. "Så har man en konflikt med sin patient, ikke? Da må man prøve at finde en fælles forståelse og eventuelt bede patienten komme med nogle andre idéer til, hvad smerterne kan skyldes. Hvis lægen er imødekommende, kan patienten ofte komme i tanker om, at noget socialt stresser hende, og terapi kræver jo, at patienten åbner sig for nogle andre forklaringer", siger Jens Hilden og tilføjer, at det er videnskabeligt bevist, at kognitiv terapi og en vis form for fysisk træning virker i forhold til kronisk træthedssyndrom.

Birgit Petersson er ikke glad for, at sygdommene gøres til en psykologisk tilstand, og hun mener i stedet, at lægerne skal erkende deres begrænsninger overfor patienterne: "Man har pligt til at gennemundersøge patienterne i det omfang, man kan, men man har også pligt til at sige, at man står overfor noget, man ikke ved, hvad er. Det kan være noget fysisk, man ikke har kendskab til på nuværende tidspunkt; det kan også være, man aldrig finder ud af, hvad det skyldes, og at man derfor er nødt til at gå ind og give en symptomatisk behandling. Vi ved, at mennesker med smerte kan lære at tackle deres smerte, fordi angsten for smerten gør den endnu værre, end den er. Det er udmærket og meget nødvendigt, at man giver mennesker med uforklarlige symptomer psykoterapi, hvis de gerne vil have det, for der er en masse situationer i tilværelsen, som tackles meget bedre ved, at man taler om dem. Men jeg har noget imod, at man kalder det hypokondri", understreger Birgit Petersson.

DNS - De Nye Sygdomme

  • Fibromyalgi : Fibromyalgi/diffuse smerter er en tilstand med længerevarende muskelsmerter, hvor man ikke kan påvise en egentlig årsag til smerterne. Diagnosen er sammensat af ordene fibro = sene, my = muskel og algi = smerte.

  • piskesmæld/whiplash : Ved piskesmældslæsion får man et kraftigt ryk i halshvirvelsøjlen, i den øverste del af rygmarven og i de omliggende muskler. Man kan få hovedpine, smerter i nakken og koncentrationsbesvær. Lægerne mener, at det er en slags forstuvning af nakke/skulder-partiet.

  • kronisk træthedssyndrom : Personer med dette syndrom oplever ofte, at forsøg på fysisk aktivitet medfører langvarig udmattelse og muskelømhed. Lidelsens årsag er ukendt, men skyldes måske en kronisk infektion eller en svækkelse af immunforsvaret eller muskulaturens energiapparat.

  • Vulvodyni : Udtrykket bruges som en fælles betegnelse for en særlig gruppe smertetilstande. Smerterne er lokaliseret til slimhinden i kvindens ydre kønsorganer, især i området mellem kønslæberne og skedeindgangen.

  • Andre lidelser kan være museskader, uspecifikke lænderygsmerter , bækkenløsning , amalgamforgiftning og udbrændthed .

Sidst opdateret: 09.05.2001