| Aktivitet/hændelse | Beskrivelse
| Ansvarlig |
| Symptomer der får
patienten til at søge læge | Anfaldsvis åndenød, periodevis hoste og
åndenød ved sport eller i koldt vejr.
Ventetid:
Bestiller tid ved
lægen | Patienten |
| Klinisk diagnose | Lægen vil
uddybe sygehistorien ved at spørge ind til symptomer fra luftvejene. Hvor ofte
er de der, og hvordan påvirker de dagligdagen? Ryger patienten eller har nogle
kendte allergier?
Ventetid:
Patienten vil
ofte få en ny tid til undersøgelser en af de nærmeste
dage. | Lægen |
| Undersøgelser | Der skal laves en
lungefunktionsundersøgelse, hvor patientens lungefunktion bliver undersøgt både
før og efter der gives inhalationsmedicin, der udvider luftvejene. Det foregår
ved at man puster i et mundstykke, der er tilsluttet en computer, der måler,
hvor meget luft man kan blæse ud på tid.
Ventetid:
Svaret på lungefunktionen kommer
med det samme. | Læge/ sygeplejerske |
| . | Alle der
mistænkes for at have astma bør have lavet en allergitest. Det kan laves som en
blodprøve eller som en priktest på huden. Der testes for det man
erfaringsmæssigt ved kan give irritation af luftvejene og som derfor er vigtig
at sanere fra patientens dagligdag. Evt. kan det behandles med en
allergivaccine.
Ventetid:
En priktest kan
aflæses efter 10-15 minutter. Blodprøvesvar tager et par dage. | Læge/
sygeplejerske |
| Undersøgelse derhjemme | Der bør laves
gentagende målinger af lungefunktionen derhjemme med et såkaldt peakflowmeter.
Resultaterne fører patienten i en Astmadagbog, som lægen så bruger til at
beregne variationen i patientens lungefunktion. Et stort udsving i målingerne
peger på astma.
Ventetid:
Patienten skal ofte
føre dagbogen i ca. 14 dage og så en ny tid hos
lægen. | Læge/patienten |
| Røntgenbillede | Et
røntgenbillede af lungerne. Lægen sender en henvisning til
sygehuset.
Ventetid:
Patienten får et brev
med tid inden for en uge. Der kan være ventetid på røntgenbilledet.
| Læge |
| . | Når ovenstående undersøgelser er lavet
kan lægen oftest stille diagnosen astma og starte behandlingen. Der er
forskellige sværhedsgrader af astma. Mange patienter går til kontrol og
behandles hos deres egen læge | . |
| Henvisning | Hvis
der er tvivl om at det er astma patienten har, eller hvis behandlingen ikke
virker godt nok, kan lægen henvise patienten til lungemedicinsk ambulatorium.
Patienter med svær astma kan ofte have behov for speciallæge behandling Lægen
skriver og sender en henvisning.
Ventetid:
Sygehuset har henvisningen næste
dag. | Læge |
| Visitation og brev til
patienten | Henvisningen læses igennem senest næste hverdag. Der bookes
tid til undersøgelse. Brev med dato for forundersøgelse sendes til patienten
inkl. patientinformation om ventetider, vejledning om undersøgelserne,
samtykkeerklæring, spørgeskema og generel information om sygehuset.
Ventetid:
Patienten får som regel brev med
1. undersøgelsestids-punkt inden for 14 dage. Evt. flere datoer for
undersøgelser. | Visiterende overlæge/ sekretær |
| Ambulant
undersøgelse: Modtagelse | Patienten modtages i skranken.
Forhåndsudfyldte skemaer afleveres. Patienten følges til
undersøgelse
Ventetid:
Ca. 15 min.
ventetid | Sekretær/
sygeplejerske |
| Undersøgelser | Der måles blodtryk/puls,
højde og vægt.Gennemgang af sygehistorien og undersøgelser lavet hos egen læge.
Oftest gentages nogle af undersøgelserne. Den medicinske behandling der er
givet gennemgås. Der planlægges måske nye undersøgelser inden næste møde. Fx en
provokationstest af luftvejene.
Ventetid:
Lige efter samtale med
sygeplejerske | Sygeplejerske |
| Information/behandling | Lægen
giver information om diagnosen, og om hvordan man kan behandle astmaen. Desuden
informationer om prognose, og hvad sygdomme betyder i dagligdagen.
Informationen er mundtlig og skriftlig i form af pjecer.
Det startes medicinsk behandling eller ændres i den
allerede givet. Der snakkes forebyggelse hvor man kommer ind på rygning, motion
og allergier.
Det varer ofte min. en måned for
behandlingseffekten kan vurderes.
Der gives tider til
næste møde/undersøgelse.Der kan gå uger til mdr. inden næste
møde.
Løbende beskrivelser af forløbet sendes til
patientens egen
læge. | Speciallæge
Speciallæge/sygeplejerske |
| Behandling:
Inhalationsmedicin | Binyrebarkhormon dæmper den inflammatoriske
reaktion i luftvejene. Er en fast del af den forbyggende behandling hos de
fleste astmapatienter.
Inhalationsmedicin der udvider
luftvejene kan gives forbyggende eller ved anfald. De fleste patienter bruger
denne slags inhalationsmedicin. | Egen læge/
speciallæge |
| Behandling: Tabletter | Det kan være
nødvendig med en kur af binyrebarkhormon under et svært astmaanfald. Evt. fast
behandling med piller der hæmmer inflammationen i luftvejene. | Egen
læge/ speciallæge |
| Behandling:
Vaccination | Allergivaccination til astmapatienter med svær allergi over
for fx græs eller pollen. | Egen læge/ speciallæge
|
| Behandling: Injektioner | Indsprøjtninger med
antistoffer kan bruges til nogle patienter med svær astma. | Egen læge/
speciallæge |
| . | Derudover er det vigtigt at undgå
allergifremkaldende og luftvejsirriterende stoffer i hverdagen, deriblandt
tobaksrøg. | Patienten |
| Opfølgning | Enten går
patienten til kontrol hos sin egen læge eller på sygehuset med jævne mellemrum,
hvilket vil sige hver 6-12 mdr. Medicinen justeres efter behov.
| Læge |
Lavt stofskifte - hjertebanken... 
