| Aktivitet /
hændelse | Beskrivelse | Ansvarlig |
| Definition | Akut
koronart syndrom (AKS) dækker over en tilstand, hvor der mistænkes en blodprop
i hjertet (hjerte-infarkt). | . |
| Skade/ symptomer, som får
personen til at søge læge | Akut opståede smerter i brystet. Ofte
lokaliseret i venstre side eller bag bryst-benet. Smerterne kan stråle mod
venstre arm eller halsen, men også andre steder, eksempelvis ryggen. Enkelte
oplever i tillæg, eller som eneste symptom, pludselig opstået åndenød. Der kan
være uregelmæssig hjerterytme eller hjertebanken. I alvorlige tilfælde
bevidsthedstab eller hjertestop. Brystsmerter, der varer mere end 15 minutter,
skal føre til øjeblikkelig lægekontakt/ 112.
Ventetid:
Klinisk diagnose stilles
omgående. | . |
| Klinisk diagnose | Ofte er de
kliniske symptomer så karaketeristiske, at diagnosen stilles ud fra patientens
oplysninger alene. Alle oplysninger om brystsmerter bør principielt føre til
lægekontakt/indlæggelse. Der tages blodtryk, og der måles puls. Eventuelt måles
iltmætningen i blodet (saturationsmåling). Centralt i vurderingen er hjerte-
kardiogrammet (EKG), der kan afgøre hvilken behandling, som skal iværksættes
akut. Lægen giver hjertemagnyl® 300 mg, nitroglycerin under tungen og ilt på
næsekateter eller maske. Er patienten akut medtaget, igangsættes anden relevant
behandling.
Ventetid:
Diagnosen stilles på
minutter | Egen læge/ vagtlæge/ skadestue |
| Information og
brev til patienten | De fleste opkald til 112 vedrørende brystsmerter
fører til, at der sendes lægeambulance til patienten. Ambulancen tager EKG, som
sendes til nærmeste sygehus. Her vurderes, om patienten vil få bedre behandling
ved at blive kørt til at andet sygehus. I ambulancen gives Hjertemagnyl® 300
mg, nitroglycerin under tungen og ilt på næsekateter eller maske. Ambulancen
kører med udrykning til nærmste sygehus, hvis ikke andet anvises.
| 112 |
| . | Nærmeste sygehus kan eventuelt vælge at
videresende patienten til et større sygehus, med mulighed for invasiv
behandling. Dette sker på baggrund af en vurdering af patientens EKG, hvor der
ved særlige forandringer er grundlag for invasiv behandling.
Ventetid:
Sendes til sygehuset akut. Tiden
varierer afhængig af afstand, men oftest under en halv time. | Læge,
lægevagt eller sygehuslæge. |
| Transport | Patienten
flyttes til nærmeste sygehus med Falck. Transporten foregår med udrykning.
Såfremt patienten er akut påvirket, og visitationen er foretaget af en læge,
vil lægen kunne ledsage
patienten.
Ventetid:
Oftest under en halv
time | Falck |
| Modtagelse | Patienten bliver
modtaget på en kardiologisk afdeling, med mulighed for behandling og
overvågning. Patienten tilses akut af en læge og en kardiologisk sygeplejerske.
Der tages EKG, måles blodtryk, puls, ilt-mætning og temperatur. Der tages
blodprøver, herunder hjerteenzymer. | Læge/
sygeplejerske |
| . | Herefter vurderes på baggrund af
EKG-forandringer (og patientens almene tilstand), om der er tale om
ST-elevations infarkt (STEMI) eller non-ST-elevations infarkt (non-STEMI).
Dette afgør det videre
behandlingsforløb. | . |
| . | Der gives akut-medicin,
bestående af Hjertemagnyl® 300 mg (hvis ikke givet tidligere), Plavix® 300-600
mg og nitroglycerin under tungen. Blodfortyndende behandling ved STEMI er
Heparin® og ved non-STEMI Fragmin®. Der anlægges venflon med henblik på
intravenøs behandling. | . |
| . | Ved tegn til
hjertesvigt, behandles med vanddrivende medicin. Er der voldsomme smerter,
gives der morfin. Vedvarende brystsmerter kan behandles med nitroglycerin-
drop. Der påsættes telemetri til overvågning af hjertets rytme.
| . |
| Akut behandling | ST-elevations
infarkt (STEMI): Den primære behandling er invasiv. Der udføres PCI,
hvor der via indstik i lysken føres et kateter gennem blodårerne op til
hjertet. Hjertets blodkar (kranspulsårer) kan herefter ses med røntgen og
kontrast. En blodprop vil kunne opløses under behandlingen. Jo hurtigere dette
indgreb udføres, des mindre skade tager hjertet. Denne type infarkt vil i mange
tilfælde være visiteret via tele-EKG til et sygehus med mulighed for invasiv
behandling, med mindre patienten først udvikler disse forandringer på EKG efter
ankomst til nærmeste sygehus. | . |
| . | Der gives
blodfortyndende behandling med Heparin®, og patienten gøres klar til PCI.
Såfremt, der er behov for overflytning til sygehus med denne funktion, vil
dette ske lægeledsaget og med udrykning. Ved den invasive behandling indføres
et kateter via den store blodåre i lysken og føres op til hjertet. Ved at
frigive kontrastvæske, imens man tager et røntgenbillede, kan man lokalisere
blodproppen | . |
| . | Non-ST-elevations
infarkt (non-STEMI): Ikke gevinst ved invasiv behandling. Patienten er
indlagt minimum 5 døgn, med henblik på overvågning og behandling. Der opstartes
medicinsk behandling med hjertemagnyl® og Plavix®. Der behandles med Plavix® i
12 måneder. | . |
| . | I 5 døgn behandles med Heparin®
injektioner. Hjertet overvåges på telemetri i minimum 48 timer. Der er i denne
periode øget risiko for rytmeforstyrrelser og hjerte-stop.
| . |
| . | Ved hjertesvigt (åndenød eller hævede ben)
behandles med vanddrivende medicin. For smerter gives nitroglycerin, eventuel
som infusion. Udviklingen af blodproppen følges med hjerteenzymer målt på
blodprøver og eventuelle EKG-forandringer. Såfremt der er udslip af
hjerteenzymer, og hjerteinfarkt bekræftes, bestilles tid til invasiv
undersøgelse i form af KAG (Koronar AngioGrafi) hurtigst muligt.
| . |
| Under indlæggelsen | Der foretages røntgen af
brystkassen (hjerte og lunger). Der foretages EKKO-kardiografi (ultralyds-
undersøgelse) af hjertet med henblik på at vurdere pumpefunktion, hjerteklapper
og tykkelsen af de enkelte vægge i hjertet. Efter infarkt vil man oftest kunne
se et område med nedsat bevægelighed, som udtryk for dannelse af arvæv.
| . |
| . | Der opstartes medicinsk behandling.
Blodtrykssænkende behandling, der skal tilstræbe et blodtryk på under 140/90.
Kolesterolsænkende behandling, der skal tilstræbe et kolesteroltal på under
4,5. Hjerte- stabiliserende behandling, der skal tilstræbe, at hjertet arbejder
optimalt og uden iltmangel. | . |
| Livsstils-
justeringer | Alle patienter som er rygere, tilbydes kontakt til
rygestopinstruktør og informeres om rygestop, herunder muligheder for medicinsk
behandling. Der udarbejdes en individuel ernærings- screening, hvor patienter
med særlige behov identificeres. I udgangspunktet er det ikke alle, der
tilbydes samtale med en diætist. Der laves en vurdering af en fysioterapeut (og
eventuelt ergoterapeut) til en gennemgang af motionsvaner og motionsmuligheder
i dagligdagen. | . |
manglende lugtesans, næsepolypper...
