| Aktivitet /
hændelse | Beskrivelse | Ansvarlig |
| Definition | Akut
koronart syndrom (AKS) dækker over en tilstand, hvor der mistænkes en blodprop
i hjertet (hjerte-infarkt). | . |
| Skade/ symptomer, som får
personen til at søge læge | Akut opståede smerter i brystet. Ofte
lokaliseret i venstre side eller bag bryst-benet. Smerterne kan stråle mod
venstre arm eller halsen, men også andre steder, eksempelvis ryggen. Enkelte
oplever i tillæg, eller som eneste symptom, pludselig opstået åndenød. Der kan
være uregelmæssig hjerterytme eller hjertebanken. I alvorlige tilfælde
bevidsthedstab eller hjertestop. Brystsmerter, der varer mere end 15 minutter,
skal føre til øjeblikkelig lægekontakt/ 112.
Ventetid: Klinisk diagnose stilles
omgående. | . |
| Klinisk diagnose | Ofte er de
kliniske symptomer så karaketeristiske, at diagnosen stilles ud fra patientens
oplysninger alene. Alle oplysninger om brystsmerter bør principielt føre til
lægekontakt/indlæggelse. Der tages blodtryk, og der måles puls. Eventuelt måles
iltindhold i blodet. Centralt i vurderingen er hjerte- kardiogrammet (EKG), der
kan afgøre hvilken behandling, som skal iværksættes akut. Lægen giver
hjertemagnyl® 300 mg, nitroglycerin under tungen og ilt på næsekateter eller
maske. Er patienten akut medtaget, igangsættes anden relevant behandling.
Ventetid: Diagnosen stilles på
minutter | Egen læge/ vagtlæge/ skadestue |
| Information og
brev til patienten | De fleste opkald til 112 vedrørende brystsmerter
fører til, at der sendes lægeambulance til patienten. Ambulancen tager EKG, som
sendes til nærmeste sygehus. Her vurderes, om patienten vil få bedre behandling
ved at blive kørt til at andet sygehus. I ambulancen gives Hjertemagnyl® 300
mg, nitroglycerin under tungen og ilt på næsekateter eller maske. Ambulancen
kører med udrykning til nærmste sygehus, hvis ikke andet anvises.
| 112 |
| . | Nærmeste sygehus kan eventuelt vælge at
videresende patienten til et større sygehus, med mulighed for invasiv
behandling. Dette sker på baggrund af en vurdering af patientens EKG, hvor der
ved særlige forandringer er indikation (tegn på/behov for) for invasiv
behandling.
Ventetid: Sendes til sygehuset
akut. Tiden varierer afhængig af afstand, men oftest under en halv
time. | Læge, lægevagt eller
sygehuslæge. |
| Transport | Patienten flyttes til nærmeste
sygehus med Falck. Transporten foregår med udrykning. Såfremt patienten er akut
påvirket, og visitationen er foretaget af en læge, vil lægen kunne ledsage
patienten.
Ventetid: Oftest under en halv
time | Falck |
| Modtagelse | Patienten bliver
modtaget på en kardiologisk afdeling, med mulighed for behandling og
overvågning. Patienten tilses akut af en læge og en kardiologisk sygeplejerske.
Der tages EKG, måles blodtryk, puls, ilt-mætning og temperatur. Der tages
blodprøver, herunder hjerteenzymer. | Læge/
sygeplejerske |
| . | Herefter vurderes på baggrund af
EKG-forandringer (og patientens almene tilstand), om der er tale om
ST-elevations infarkt (STEMI) eller non-ST-elevations infarkt (non-STEMI).
Dette afgør det videre
behandlingsforløb. | . |
| . | Der gives akut-medicin,
bestående af Hjertemagnyl® 300 mg (hvis ikke givet tidligere), Plavix® 300-600
mg og nitroglycerin under tungen. Blodfortyndende behandling med STEMI er
Heparin® og ved non-STEMI Fragmin®. Der anlægges venflon med henblik på
intravenøs behandling. | . |
| . | Ved tegn til
hjertesvigt, behandles med vanddrivende medicin. Er der voldsomme smerter,
gives der morfin. Vedvarende brystsmerter kan behandles med nitroglycerin-
drop. Der påsættes telemetri (overågning). | . |
| Akut
behandling | ST-elevations infarkt (STEMI): Den primære
behandling er invasiv. Der udføres PCI via indstik i lysken. Hjertets blodkar
(kranspulsårer) kan herefter ses med røntgen og kontrast. En blodprop vil kunne
opløses under behandlingen. Jo hurtigere dette indgreb udføres, des mindre
skade tager hjertet. Denne type infarkt vil i mange tilfælde være visiteret via
tele-EKG til et sygehus med mulighed for invasiv behandling, med mindre
patienten først udvikler disse forandringer på EKG efter ankomst til nærmeste
sygehus. | . |
| . | Der gives blodfortyndende
behandling med Heparin®, og patienten gøres klar til PCI. Såfremt, der er behov
for overflytning til sygehus med denne funktion, vil dette ske lægeledsaget og
med udrykning. Ved den invasive behandling indføres et kateter via den store
blodåre i lysken og føres op til hjertet. Ved at frigive kontrastvæske, imens
man tager et røntgenbillede, kan man lokalisere blodproppen
| . |
| . | Non-ST-elevations infarkt
(non-STEMI): Ikke gevinst ved invasiv behandling. Patienten er indlagt
minimum 5 døgn, med henblik på overvågning og behandling. Der opstartes
medicinsk behandling med hjertemagnyl® og Plavix®. Der behandles med Plavix® i
12 måneder. | . |
| . | I 5 døgn behandles med Heparin®
injektioner. Hjertet overvåges på telemetri i minimum 48 timer. Der er i denne
periode øget risiko for rytmeforstyrrelser og hjerte-stop.
| . |
| . | Ved hjertesvigt (åndenød eller hævede ben)
behandles med vanddrivende medicin. For smerter gives nitroglycerin, eventuel
som infusion. Udviklingen af blodproppen følges med hjerteenzymer målt på
blodprøver og eventuelle EKG-forandringer. Såfremt der er udslip af
hjerteenzymer, og hjerteinfarkt bekræftes, bestilles tid til subakut KAG
(Koronar AngioGrafi). | . |
| Under indlæggelsen | Der
foretages røntgen af brystkassen (hjerte og lunger). Der foretages
EKKO-kardiografi (ultralyds- undersøgelse) af hjertet med henblik på at vurdere
pumpefunktion, hjerteklapper og tykkelsen af de enkelte vægge i hjertet. Efter
infarkt vil man oftest kunne se et område med nedsat bevægelighed, som udtryk
for dannelse af arvæv. | . |
| . | Der opstartes
medicinsk behandling. Blodtrykssænkende behandling, der skal tilstræbe et
blodtryk på under 140/90. Kolesterolsænkende behandling, der skal tilstræbe et
kolesteroltal på under 4,5. Hjerte- stabiliserende behandling, der skal
tilstræbe, at hjertet arbejder optimalt og uden iltmangel.
| . |
| Livsstils- justeringer | Alle patienter som er
rygere, tilbydes kontakt til rygestopinstruktør og informeres om rygestop,
herunder muligheder for medicinsk behandling. Der udarbejdes en individuel
ernærings- screening, hvor patienter med særlige behov identificeres. I
udgangspunktet er det ikke alle, der tilbydes samtale med en diætist. Der laves
en vurdering af en fysioterapeut (og eventuelt ergoterapeut) til en gennemgang
af motionsvaner og motionsmuligheder i dagligdagen. | . |