| Aktivitet/hændelse | Beskrivelse/Ventetid | Ansvarlig |
| Skade/symptomer
får personen til at søge læge | Tørst og stor urinproduktion. Vægttab og
træthed pga. det høje blodsukker.
Nogle patienter kan
være meget påvirkede. Pga. manglende insulin øges fedtforbrændingen og
nedbrydningsprodukter fra dette kan gøre blodet surt, hvilket er farligt.
Patienten kan få hurtig dyb vejrtrækning, acetonelugt i ånden, kvalme,
opkastninger og mavesmerter og ændret bevidsthedsniveau. Evt. bevidstløshed.
| Patienten bestiller en tid hos
lægen
Pårørende eller patienten kontakter
praktiserende læge eller vagtlæge |
| Klinisk diagnose
| Lægen kan måle blodsukkeret med det samme. Hvis patienten har klare
symptomer på sukkersyge, er det nok bare at måle et forhøjet blodsukker, der
ligger over den diagnostiske værdi for sukkesyge.
Hvis
der kun er svage symptomer eller usikkerhed, skal der måles 2 blodsukre på
fastende mave.
Så snart diagnosen er stillet bør
patienten henvises til sygehuset. | Praktiserende
læge/vagtlæge |
| Henvisning | Ved diagnose af type 1
sukkersyge er det ofte nødvendigt at indlægge patienten med det samme på
sygehuset. Den praktiserende læge/vagtlæge skriver en henvisning til sygehuset
med det samme og sender den elektronisk. En transport
bestilles.
Patienten skal hentes ved lægen eller
derhjemme inden for nogle timer. | Praktiserende
læge/vagtlæge |
Akut
indlæggelse
Modtagelse | Patienten
modtages af en sygeplejerske, så snart man ankommer med Falck. Får anvist en
stue. Sygeplejersken måler blodtryk, puls, blodsukker og blodketoner (Det
nedbrydningsprodukt der opstår når kroppen mangler insulin, og som gør blodet
surt). Patienten skifter til hospitalstøj. Får et id-armbånd.
| Sygeplejerske |
| Undersøgelser | Hjertekardiogram
og blodprøver tages med det samme, man ankommer til afdelingen. Surhedsgraden i
blodet måles.
Sygehistorien gennemgås og patienten
undersøges af en læge. Der tages stilling til behandling og yderligere
undersøgelser. Patienten informeres om diagnose, undersøgelse og behandling.
| Laborant
Sygeplejerske/
læge
Læge |
| Behandling | Patienten
behandles med insulin og væske. Symptomer og blodprøver registreres og vurderes
løbende.
Mens man er indlagt, er der stuegang, hvor den
medicinske behandling tilpasses, og der vil blive foretaget indledende
kostvejledning og oplæring i blodsukkermåling. Patienten vil blive oplært i
insulinbehandling samt vil få provokeret lavt blodsukker, så han/hun ved
hvordan det føles, og hvordan det skal behandles. | Sygeplejerske/ læge
|
| Diabetesdagbog | Diabetesdagbog udleveres og udfyldes i
samarbejde med patienten (Den er patientens bog til at skrive sin behandling og
blodsukre ned i. Men den fungerer også som kommunikationsmiddel mellem
behandlerne. Bogen medbringes derfor til alle konsultationer. I dagbogen
noteres aftalte behandlingsmål, blodsukkere og
kontrolmålinger). | Sygeplejerske/ læge
|
| Opfølgning | Patienten tilbydes evt. undervisning om
sukkersyge efterfølgende. Der arrangeres opfølgning i
sukkesygeambulatoriet. | Sygeplejerske/
læge |
| Medicin | Patienter med type 1 sukkersyge skal have
fast insulinbehandling ca. 4 x hver dag. Tilpasses løbende under
indlæggelsen. | Læge |
| Information til patienten
| Patienten får information både mundtligt og skriftligt i form af
samtaler og pjecer. | Sygeplejerske/ læge
|
| Udskrivelse | Når patienten har det godt og kan måle
blodsukker og give sig selv insulin på tilfredsstillende vis får han/hun lov
til at tage hjem. Der arrangeres hjemtransport.
Beskrivelse af indlæggelsen sendes til egen
læge. | Læge/sekretær |
| Efterfølgende
behandling | Insulin resten af livet.
Mulig
ændring i motions- og kostvaner. Evt.
rygestop.
Behandling og kontrol for at undgå
komplikationer som nævnes senere. Tjekkes ved hver kontrol.
Patienten er selv ansvarlig for at udføre ændringerne i
sit liv. De fleste personer skal have hjælp til at lægge deres kost- og
motionsvaner om. Patienten skal desuden undervises om sin sygdom og om
behandlingen. Derfor kan lægen henvise patienten til diætist og/eller
diabetesskole ved sygehuset. Henvisningen til diætist eller diabetesskolen kan
skrives og sendes under indlæggelse eller efter udskrivelsen.
| Læge/patient. |
| Undervisning ved diætist/ diabetesskole
| Henvisningen læses igennem, en af de nærmeste hverdage. Der bookes
tider til samtaler og evt. undersøgelser.
Her kan man få
undervisning i sygdommen sukkersyge. Lære at måle sit blodsukker og styre sin
behandling. Desuden får man råd og hjælp til at omlægge sin
livsstil.
Patienten kan forvente at få et brev med
mødetid eller få tidspunktet ved udskrivelse fra sygehus. | Læge/
sygeplejerske/ diætist. |
| Kontrol | Patienten skal
dagligt selv tjekke blodsukkeret.
Patienter med type 1
sukkersyge skal gå til regelmæssig kontrol resten af livet.
Nogle kontroller kan klares ved praktiserende læge men
mange går også til kontrol på sygehuset.
Sukkersygekontrollen består af rutinebesøg hver 3.-6.
måned og årskontrol hvert år.
Kontrollerne starter så
snart diagnosen sukkersyge er stillet og fortsætter resten af livet. De ligger
ca. hver 3 mdr. Derudover besøg ved øjenlæge
etc. | Læge |
| Rutinekontrol ved læge med 3-6 måneders
mellemrum | Patienten får taget blodprøver og urinen undersøges. Blodtryk
og vægten kontrolleres. Hjemmeblodsukkermålingerne kontrolleres.
Livsstilsændringerne diskuteres. Opfølgning på aftalte mål fra tidligere besøg.
Justering af den medicinske behandling. Diabetesdagbogen ajourføres.
Patienten og lægen aftaler kontrol fra gang til
gang. | Sygeplejerske/ læge |
| Årskontrol ved
læge | Der laves det sammen som ved rutinekontrol. Derudover kontrol af
hjerte og nyrer. Fødderne undersøges for blodtilførsel og følesans. Der snakkes
om evt. senkomplikationer til sygdommen. Nye behandlingsmål for det næste år
fastlægges. | Sygeplejerske/ læge |
| Komplikationer: Øjne
| Sukkersyge kan give øjenskader. En sukkersygepatient skal ses af en
øjenlæge med ca. 1-2 års intervaller. Den praktiserende læge sender en
henvisning, når sygdommen diagnosticeres.
Øjenlægen
indkalder patienten og rutinemæssig kontrol aftales med
patienten | Praktiserende læge/øjenlæge |
| Komplikationer:
Nerver | Sukkersyge kan skade nerverne i kroppen. Det kan give problemer
som smerter, nedsat følesans eller fx kontrol af
vandladning.
Patientens følesans tjekkes ved hver
årskontrol. | Læge |
| Komplikationer:
Karsygdomme | Sukkersyge øger risikoen for åreforkalkning. Ved nedsat
blodforsyning til og/eller nedsat følesans i fødderne øges risikoen for fodsår.
Fodsår kan føre til amputation i sidste ende.
Patientens blodforsyning tjekkes ved hver
årskontrol. | Læge
Evt. en fodterapeut
|
| Komplikationer: Hjerte/karsygdom-me | Pga. den øgede
risiko for åreforkalkning har patienter med sukkersyge øget risiko for at få
blodprop i hjertet eller hjernen. Højt kolesteroltal øger risikoen og det bør
derfor ligge lavt. Ellers er der behov for kolesterolsænkende medicin.
Kolesterolsænkende medicin startes 3-4 måneder efter
diagnosen er stillet, hvis ikke at kost og motion alene får kolesterolet ned.
Kolesterol og hjerterkardiogram tjekkes ved hver
årskontrol | Læge |
| Komplikationer:
Nyrerne | Sukkersyge kan give nyreskade med tiden.
Nyrerne tjekkes ved hver rutine og
årskontrol. | Læge |
| Komplikationer:
Blodtrykket | Blodtrykket skal ligge lavt. Dette sænker risikoen for
blodpropper, øjen- og nyreskader.
Blodtrykket tjekkes
ved hver rutinekontrol. Evt. medicinsk
behandling | Læge |
Lægeerklæring - Sygemelding...
