| Aktivitet/hændelse | Beskrivelse/ventetid | Ansvarlig |
| Skade/symptomer
får personen til at søge læge | • Tørst • Stor urinproduktion •
Vægttab
Personer der har søskende eller forældre med sukkersyge, er
overvægtige eller har haft sukkersyge i forbindelse med graviditet bør bede om
at blive undersøgt for sukkersyge.
Personer, der lider
af følgende sygdomme, bør undersøges for sukkersyge:
• Hjertesygdom
• Forhøjet blodtryk • Forhøjet kolesterol • Har haft en blodprop i hjernen •
Åreforkalkning • Fodsår • Hyppige
infektioner
Ventetid:
Patienten kommer til,
så snart der er tid hos egen læge | Patienten bestiller en tid hos
lægen
Patienten/egen
læge |
| Klinisk diagnose | Hvis patienten har klare
symptomer på sukkersyge, er det nok bare at måle et forhøjet blodsukker, der
ligger over den diagnostiske værdi for sukkesyge.
Hvis
der kun er svage symptomer eller usikkerhed, skal der måles 2 blodsukre på
fastende mave.
Så snart diagnosen er stillet bør man
starte behandling og kontroller.
Ventetid:
Lægen kan måle blodsukkeret med det samme. | Praktiserende
læge |
| Behandling | Motion, kost og vægttab er oftest den
behandling, man starter med ved type 2 sukkersyge.
Hvis omlægning
af livsstilen ikke er nok til at få en velbehandlet sukkersyge er man nødt til
at begynde på tabletbehandling og/eller insulin.
De fleste personer
skal have hjælp til at lægge deres kost- og motionsvaner om. Derfor kan lægen
henvise patienten til diætist og/eller diabetesskole ved sygehuset. Rygestop er
også vigtigt.
Patientens egen læge vil stå for det meste af
behandlingen og også hjælpe patienten med at lære at måle blodsukker og udfylde
en diabetesdagbog
(Den er patientens bog til at skrive
sin behandling og blodsukkeret ned i. Men den fungerer også som
kommunikationsmiddel mellem behandlerne. Bogen medbringes derfor til alle
konsultationer. I dagbogen noteres aftalte behandlingsmål, blodsukkere og
kontrolmålinger)
Ventetid:
Henvisningen til
diætist eller diabetesskolen kan skrives og sendes, så snart diagnosen
sukkersyge er stillet. | . |
| Undervisning ved
diætist/diabetes-skole | Henvisningen læses igennem en af de nærmeste
hverdage. Der bookes tider til samtaler og evt. undersøgelser.
Her
kan man få undervisning i sygdommen sukkersyge. Lærer at måle sit blodsukker og
styre sin behandling. Desuden får man råd og hjælp til at omlægge sin
livsstil.
Ventetid:
Patienten kan forvente et
brev med mødetid eller et brev med forventet ventetid Almindeligvis afsluttes
forløbet efter 3-6 måneder. | Sygehuslæge/ sygeplejerske/ diætist.
|
| Kontrol | Patienter med type 2 sukkersyge har ofte haft
forhøjet blodsukker flere år inden diagnosen stilles og bør derfor allerede på
diagnosetidspunktet undersøges for komplikationer. Sukkersygekontrollen består
af rutinebesøg hver 3.-6. måned og årskontrol hvert år samt eventuelt kontrol
på det lokale sygehus hver 2.-3. år.
Ventetid:
Kontrollerne starter så snart
diagnosen sukkersyge er stillet og fortsætter resten af livet. Ca. hver 3 mdr.
og desuden besøg ved øjenlæge etc. | Egen læge.
Praktiserende læge/Sekretær |
| Rutinekontrol ved sin egen læge
med 3-6 måneders mellemrum | Patienten får taget blodprøver og urinen
undersøges. Blodtryk og vægt kontrolleres. Hjemmeblodsukkermålingerne
kontrolleres. Der snakkes om livsstil. Opfølgning på aftalte mål fra tidligere
besøg. Justering af den medicinske behandling. Diabetesdagbogen ajourføres.
Ventetid:
Patienten og lægen aftaler kontrol
fra gang til gang | Sygeplejerske/ læge |
| Årskontrol hos
egen læge | Der laves det sammen som ved rutinekontrol. Derudover
kontrol af hjerte og nyrer. Fødderne undersøges for blodtilførsel og følesans.
Der snakkes om evt. senkomplikationer til sygdommen. Nye behandlingsmål for det
næste år fastlægges. | Sygeplejerske/ læge
|
| Sygehuskontrol | Hvis der tilkommer komplikationer
eller sukkersygen ikke er velreguleret trods
behandling.
Ventetid:
Patienten modtager et
brev med tidspunkt for undersøgelse | Praktiserende læge henviser
patienten |
| Komplikationer: Øjne | Sukkersyge kan give
øjenskader. En sukkersygepatient skal ses af en øjenlæge med ca. 1-2 års
intervaller. Den praktiserende læge sender en henvisning, når sygdommen
diagnosticeres.
Øjenlægen indkalder patienten og
rutinemæssig kontrol aftales med patienten | Praktiserende læge/øjenlæge
|
| Nerver | Sukkersyge kan skade nerverne i kroppen. Det
kan give problemer som smerter, nedsat følesans eller fx kontrol af
vandladning.
Patientens følesans tjekkes ved hver
årskontrol. | . |
| Karsygdomme | Sukkersyge øger
risikoen for åreforkalkning. Ved nedsat blodforsyning til og/eller nedsat
følesans i fødderne øges risikoen for fodsår. Fodsår kan føre til amputation i
sidste ende.
Patientens blodforsyning tjekkes ved hver
årskontrol. | Praktiserende læge/
Fodterapeut |
| Hjerte/kar sygdomme | Pga. den øgede risiko
for åreforkalkning har patienter med sukkersyge øget risiko for at få blodprop
i hjertet eller hjernen. Højt kolesteroltal øger risikoen og det bør derfor
ligge lavt. Ellers er der behov for kolesterolsænkende medicin.
Kolesterolsænkende medicin startes 3-4 måneder efter
diagnosen er stillet hvis ikke med kost og motion alene for kolesterolet ned.
Kolesterol og hjerterkardiogram tjekkes ved hver
årskontrol. | . |
| Nyrerne | Sukkersyge kan give
nyreskade med tiden.
Nyrerne tjekkes ved hver rutine og
årskontrol. | . |
| Blodtrykket | Blodtrykket skal
ligge lavt. Dette sænker risikoen for blodpropper, øjen- og
nyreskader.
Blodtrykket tjekkes ved hver
rutinekontrol. | . |
Hjælper styrketræning 
