| Aktivitet /
hændelse | Beskrivelse | Ansvarlig |
| Definition | Angina
Pectoris kaldes også hjertekrampe. Stabil angina pectoris er en tilstand, hvor
man får ”typiske” smerteanfald, og ikke anfald i hvile. Smerterne er et udtryk
for iltmangel i hjertets muskulatur. | . |
| Skade/symptomer
som får personen til at søge læge | Det primære symptom vil oftest være
smerter eller trykken i brystet. Der kan være udstråling til venste arm, kæben
eller ryggen. Kan ledsages af åndenød, svimmelhed og eventuelt fornemmelse af
hjertebanken. Anfaldene udløses oftest ved anstrengelse (motion, hårdt fysisk
arbejde og lignende) eller i kulde. Det typiske er, at smerterne forsvinder,
igen når den udløsende faktor fjernes. | . |
| Klinisk
diagnose | Diagnosen stilles ud fra de typiske symptomer. Patienten skal
udredes for at finde eventuel behandlingskrævende iskæmisk hjertesygdom.
| . |
| . | Når udredning iværksættes, bør patienten
opstarte behandling med hjertemagnyl og nitroglycerin (enten som spray eller
som smeltetablet). | . |
| Henvisning / visitati-on og brev
til patien-ten | Egen læge henviser til kardiologisk ambulatorium.
Patienten indkaldes herfra. Flere steder tilbydes en en-dags udredning, såkaldt
angina-pakke, hvor alle undersøgelser og blodprøver samles én dag incl svar.
Det er væsentligt, at patienten i perioden fra henvisning til indkaldelse
afprøver effekten af nitroglycerin.
Ventetid: Evt. en-dags-udredning via en
såkaldt
'angina-pakke'. | Læge |
| Modtagelse | Patienten
modtages af en læge, der kortlægger patientens sygehistorie med særlig forkus
på hjerte/kar sygdomme. Her tænkes især på: • Familie -
sygdomshistorie • Blodtryk • Rygning •
Alkoholforbrug • Medicinforbrug • Sukkersyge •
Stofskiftelidelser • Kost- og motionsvaner. Herefter
laves en objektiv undersøgelse, hvorefter diagnostiske undersøgelser kan
iværksættes | Læge |
| Diagnostiske
under-søgelser | • Blodprøver, særligt fokus for udredning af diabetes
samt kontrol af kolesteroltal | . |
| . | • EKG
(Hjertekardiogram) | . |
| . | • Arbejdstest. Patienten
skal cykle så længe som muligt på en kondicykel, mens hjertet overvåges med
EKG. Man øger belastningen på cyklen hvert 2. minut med standardiserede
energimængder hvorved undersøgelserne bliver individuelt sammenlignelige. Ideen
er at afdække tegn på iltmangel ved
belastning. | . |
| . | • EKKO-kardiografi
(ultralydsscanning af hjertet). Denne viser hjertets fysiske udseende, og kan
påvise om der eventuelt har været en uerfaret blodprop i hjertet
tidligere. | . |
| . | • På baggrund af ovenstående
undersøgelser tages stilling til behovet for supplerende invasive undersøgelser
(ex. Myokardiescintigrafi eller
KAG) | . |
| Behandling | Hos alle patienter med stabil
angina pectoris iværksættes medicinsk behandling, og for en mange vil der være
mulighed for invasiv behandling (hvis der forekommer forsnævringer på
kranspulsårerne) | . |
| . | Den medicinske behandling
består af; Hertemagnyl og kolesterolsænkende behandling som forebyggende for
dannelse af blodpropper. Nitroglycerin som anfaldsbehandling samt
blodtrykssænkende behandling, hvis der er højt blodtryk. Herudover eventuelt
hjertestabiliserende medicin (for eksempel Betablokker).
| . |
| . | Desuden tilrettelægges behandling ud fra
individuelle synspunkter og behov. Der lægges særlig stor vægt på ændring af
livsstilsfaktorer med indvirkning på sygdommen. Det drejer sig især om
rygestop, vægttab, motionstiltag samt kostændringer. Patienten tilbydes i
videst muligt omfang professionel hjælp til dette.
| . |
| Opfølgning | Opfølgning kan ske enten i
kardiologisk ambulatorium eller hos egen læge. | . |