| Aktivitet/Hændelse | Beskrivelse | Ansvarlig |
| Symptom
fører personen til læge | Knude på hals, sår i mund, der ikke vil hele,
fornemmelse af klump i hals, hæshed eller andet fører personen til
øre-næse-halslæge eller egen læge. Lægen undersøger og spørger til
sygehistorie. Lægen vil måske først henvise til en praktiserende
øre-næse-halslæge. Ved mistanke om kræft, henviser øre-næse-halslæge eller egen
læge med det samme telefonisk til øre-næse-hals- afdeling på sygehus.
Ventetid: Forundersøgelse på sygehus
hurtigst inden for 48 timer, men kan tage op til 2 uger. Da kræft i
hoved/hals-regionen falder inden for
reglerne om maksimal
ventetid, skal patienter mistænkt for denne sygdom modtages til
forundersøgelse senest 2 uger efter modtaget henvisning. Se de aktuelle
ventetider
her. | Praktiserende læge eller
øre-næse-halslæge. |
| Forundersøgelse, dag 1 | Man
henvender sig i skranken. Lægen tager imod og spørger til sygehistorie samt
laver almindelig lægelig undersøgelse samt øre-næse-hals- undersøgelse med
kikkert- undersøgelse gennem næsen med en tynd slange ned i svælget,
ultralydsscanning af hals, lille vævsprøve fra eventuel knude på hals med tynd
nål. Desuden tages røntgenbillede af hjerte og lunger og blodprøver.
Ventetid: 1 dag | Øre-næse-hals-
afdeling: Kontaktlæge. |
| Forundersøgelse, dag 2 | Der
gives svar på finnåls- vævsprøven (som er mikroskoperet i mellemtiden). Hvis
den viser tegn på kræftsygdom, bookes der en tid til operation med egentlige
vævsprøver, og der informeres om det videre forløb. Der laves røntgenbillede
eller CT-scanning af kæbe. Narkoselæge kommer og diskuterer bedøvelse.
Ventetid: 1 dag | Øre-næse-hals-
afdeling: Kontaktlæge, tandlæge, sygeplejerske,
narkoselæge. |
| Operation med vævsprøver, dag 2 | Man møder
fastende, modtages af sygeplejerske, klæder om til hospitalstøj og får målt
blodtryk, puls, højde og vægt. Køres til operationsstuen, taler med den læge,
der skal operere og med narkosen. Man får lagt et drop i hånden. Operationen
foregår næsten altid i fuld bedøvelse. Bagefter køres til opvågning. Man kan
som regel gå hjem samme dag.
Ventetid: 3
dage. | Kontaktlæge, sygeplejersker. |
| Opfølgning, dag
5 | Man får svar på de egentlige vævsprøver og den videre behandling
planlægges: Det kan dreje sig om operation og/ eller strålebehandling,
eventuelt kemoterapi. Lægen forklarer nærmere om behandlingstilbud og mulige
komplikationer. Der bestilles eventuelt tid til MR-scanning eller anden form
for scanning. Der optages journal med henblik på egentlig operation. Narkosen
drøfter bedøvelse, og der tages blodprøver. Der laves henvisning til
efterbehandling på onkologisk afdeling (kræftafdelingen).
| Kontaktlæge |
| Endelig operation | Man møder
fastende på afdelingen på operationsdagen, modtages af sygeplejerske og klæder
om til hospitalstøj. Der måles blodtryk, puls, vægt, højde, temperatur. Der
køres til operationsstuen. Lægen, der skal operere, kommer og hilser på.
Operationen foregår i fuld bedøvelse. | Øre-næse-hals- læge,
narkoselæge, sygeplejersker. |
| Opvågning | Man bliver på
opvågningen et par timer til overvågning og smertebehandling. Herefter køres
tilbage til sengeafdelingen.
Ventetid: Timer | Narkoselæge |
| Efter
operationen | På sengeafdelingen gives smertestillende, og der informeres
om operationsforløbet. Afhængigt af indgrebets størrelse og hvordan man har
det, udskrives man dagen efter eller senere.
Ventetid: 3 dage | Opererende læge,
kontaktlæge, sygeplejerske. |
| Kontrol i
øre-næse-halsambulatoriet | Efter tre dage kommer man til kontrol af
sårhelingen og får desuden endeligt mikroskopisvar (om hvor udbredt sygdommen
var). Man har samtale med sygeplejerske om kost, smerter, angst og uro.
Ventetid: Strålebehandlingen skal ifølge
reglerne om maksimal
ventetid finde sted inden 4 uger efter, at afdelingen har modtaget
henvisningen. Se de aktuelle ventetider
her. | . |
| Henvisning til
efterbehandling på onkologisk afdeling (kræftafdeling) | Afhængig af
sygdommens art og udbredelse henvises til efterbehandling, ofte i form af
strålebehandling. | . |