Annonce
www.netdoktor.dk

NetDoktor.dk

  • Forside
  • Tema
  • Nyheder
Alle emner

Sygdomme

  • Alt om sygdom
  • Medicin
  • Symptomer
  • Undersøgelser
  • Vagtlægen
  • Sundhedsvæsen

Sundhed

  • Alt om sundhed
  • Sport og motion
  • Gravid og baby
  • Sunde opskrifter
  • Sundhedstest
  • Vitaminer

Deltag

  • Debat
  • Test og quiz
  • Spørg lægen

Besøg også

Alt om Børn
Klik her
kvit
Klik her
Slankedoktoren
Klik her
Find behandler
Klik her
Samarbejspartnere
Klik her
Patientforeninger
Klik her

Information

  • Kontakt
  • Presserum
  • Om Netdoktor
  • Annoncørinfo

Forløbsbeskrivelser
  • Artikler
Forløb: Livmoderhalskræft
Af Morten Svenning Nielsen, speciallæge i almen medicin

Aktivitet / hændelseBeskrivelse/VentetidAnsvarlig
DefinitionKræft i livmoderhalsen, cervixcancer, er en kræftform, der sidder i den slimhinde, som beklæder livmoderhalsen på overgangen til livmoderen. Kræft i livmoderhalsen starter med celleforandringer, hvilket ikke må forveksles med kræft. Celleforandringer vil i nogen tilfælde, men ikke alle, udvikle sig til kræft.

Der konstateres årligt omkring 450 nye tilfælde i Danmark. Livmoderhalskræft er omfattet af udredningsgarantien på 48 timer, og der foreligger et pakkeforløb, der definerer udredning og behandling.
.
ScreeningSiden 1986 har man i Danmark tilbudt forebyggende undersøgelser af livmoderhalsen hvert tredje år til alle kvinder mellem 23 og 65 år. Undersøgelsen foretages hos den praktiserende læge og har til formål at finde de celleforandringer, som muligvis vil udvikle sig til kræft. Undersøgelsen er frivillig.

Ventetid:
Hvert tredje år
Praktiserende læge
Udredning og diagnostikDiagnostik af livmoderhalskræft kan foregå på en af to måder;
1. Der findes kræftforandringer ved screening
2. Kvinden henvender sig med symptomer fra underlivet

I begge tilfælde laves der en celleprøve, et celleskrab, fra livmoderhalsen, hvor der udtages repræsentativt væv fra slimhinden. Denne undersøges for celleforandringer og kræft.

Celleforandringer og kræft er ikke altid synligt for det blotte øje, hvorfor den mikroskopiske undersøgelse er nødvendig.

I nogle tilfælde kan der være synlige forandringer på livmoderhalsen, som kan tyde på kræft, og i sådanne tilfælde afventer man ikke den mikroskopiske undersøgelse.

Celleforandringer udløser ikke et accelereret forløb, et såkaldt pakkeforløb, men udredes under de almindelige behandlingsgarantier.

Ventetid på svar på undersøgelse:
Cirka 1uge
Praktiserende læge eller gynækolog
HenvisningFindes der kræft ved den mikroskopiske undersøgelse, henvises patienten til videre udredning og behandling på sygehuset.

Såfremt der er synlige forandringer på livmoderhalsen, som giver mistanke om kræft, såkaldt klinisk mistanke, henvises patienten uden at afvente mikroskopisk undersøgelse.

Patienten indtræder i et pakkeforløb og skal ses første gang indenfor 48 timer.

Ventetid:
48 timer
Praktiserende læge
IndkaldelseVed klinisk eller mikroskopisk mistanke om kræftsygdom indkaldes patienten telefonisk, eller oplyses om mødetid på henvisningstidspunktet.Gynækologisk afdeling
ModtagelseHenvisning modtages fra praktiserende læge eller gynækolog, og pakkeforløbet iværksættes..
Diagnostisk undersøgelseDe første undersøgelser, som kan foretages er;
• Kolposkopi. Her undersøger man slimhinden ved hjælp af et forstørrelsesapparat for at afklare, om der er strukturelle forandringer i slimhinden på livmoderhalsen.
• Celleskrab. Tages såfremt det ikke er taget i forbindelse med primær udredning
• Biopsi. Tages fra de steder på livmoderhalsen, hvor der er synlige forandringer.
• Keglesnit. Bruges i de tilfælde hvor der er påvist kræft ved celleskrabet, men de synlige forandringer på livmoderhalsen ikke er synlige udefra.

Afdelingen sender prøvemateriale til haste-undersøgelse, således patienten kan informeres om svaret hurtigst muligt.

Såfremt der er tale om en afgrænset kræftsygdom uden egentlig indvækst, er patienten principielt færdigbehandlet efter keglesnit. Der er her tale om sygdomme op til stadie 1a, dvs. sygdom, der kun er lokaliseret i livmoderhalsen og med en indvækst på mindre end 5 mm og en kræftsvulst mindre end 7 mm i diameter.

Alle stadier over 1a udredes videre på et gynækologisk/onkologisk afsnit.

Ventetid:
5 dage
Gynækologisk afdeling
OpfølgningNår der er påvist en kræftsygdom over stadie 1a, laves der yderligere udredning med henblik på at se, om der er sket en spredning.

Vævsprøverne bliver revideret med henblik på at stille en sikker diagnose.

Der laves billeddiagnostik for at afsløre spredning.
Der anvendes en eller flere af følgende undersøgelser;
• CT-scanning af brystkasse, bughule og bækken
• PET/CT-scanning af brystkasse, bughule og bækken
• MR-scanning af bughule og bækken
• Røntgen af brystkassen

Ventetid:
7dage
Gynækologisk afdeling
EfterbehandlingBehandlingen af livmoderhalskræft er i første omgang kirurgisk. Der kan anvendes følgende typer af kirurgi;

• Keglesnits-operation. Anvendes ved helt lokal sygdom, uden indvækst.
• Fjernelse af livmoderen. Anvendes, hvis kræften har spredt sig fra slimhinden til dybereliggende væv (invasiv sygdom), og man sikrer sig efterfølgende, at kræft-vævet er fjernet i sin helhed.
• Fjernelse af livmoder samt lymfeknuder. Samme som ovenstående, men med samtidig fjernelse af alle lymfeknuder for at sikre sig, at der ikke er sket spredning.

Ud over almindelige risici/bivirkninger til kirurgien ses som hyppigste senkomplikation blæretømningsbesvær og hævelse af benene (hævelse på grund af ophobning af lymfevæske (lymfødem) ses kun ved de patienter, der har fået fjernet lymfeknuder!)

Afhængig af sygdommens omfang kan tilbydes supplerende onkolgisk behandling i form af kemoterapi og/eller strålebehandling.

Ventetid:
Se de aktuelle ventetider i din region her.
Gynækologisk afdeling
Onkologisk behandlingStråleterapi kan gives med kurativt sigte, dvs. med helbredelse for øje.
Ofte anvendes supplerende kemoterapi

Strålekemoterapi tilbydes i følgende situationer:
• Fund af spredning til lymfeknuder.
• Indvækst af vævet rundt om livmoderen.
• Kræftvævet ikke er fjernet i sin helhed.

Hvis svulsten, som fjernes, er over en vis størrelse, tilbydes uanset. kemoterapi.

Ventetid:
Se de aktuelle ventetider i din region her.
Onkologisk afdeling
OpfølgningI efterforløbet af behandlingen for livmoderhalskræft, tilbydes opfølgning i fem år.
Formålet med opfølgningen er;
• Kontrol med evt. tilbagefald
• Opfølgning på den primære behandling
• Støtte og vejledning som kronisk syg

Hyppigheden af kontrollerne tilrettelægges således:
• Hver tredje måned første år
• Hver sjette måned andet og tredje år
• Årligt fjerde og femte år
Onkologisk afdeling
...
Definitioner..
CelleforandringerCelleforandringer er forstadier til kræft. Man kan ikke forudsige, hos hvilke patienter celleforandringerne vil videreudvikle sig til kræft. Det er dog sikkert, at ikke alle celleforandringer vil videreudvikles til kræft.
Celleforandringerne indgår ikke i den accelererede behandlingsgaranti på 48 timer, men udredes efter almindelige retningslinier.
.
KeglesnitEn operation hvor der udtages et kegleformet stykke af livmoderhalsen. Man vil hermed fjerne hele det stykke af livmoderhalsen, hvor slimhinden sidder.
Det fjernede stykke af livmoderhalsen vil efter cirka et halvt år være vokset ud igen.
.
StadieinddelingEn metode hvorpå man kan få et billede af, hvor dybt kræften sidder i det pågældende væv. Afhængigt af dybden af indvæksten (invasivitet) vil man kunne forudsige risikoen for, at sygdommen har spredt sig, og dermed hvilket behandlingsforløb der skal vælges..


Kilder:

Forløbsbeskrivelserne er udarbejdet af praktiserende læger i samarbejde med Netdoktors redaktion. En række forløb er lavet med udgangspunkt i beskrivelser af patientforløb i Region Sjælland Andre kilder er faglige vejledninger til læger om optimale patientforløb samt Sundhedsstyrelsens oversigt over ventetider

Denne artikel har Netdoktor fremstillet specielt til SOS Internationals Sundhedsrådgivning.






Tip en ven

Annonce

Sidst opdateret: 15.12.2009

Annonce

Følg med i debatten

 hvad gør man når ens mand meddeler...
I dag 14:56 af frankrig5

 cutting - projektuge 2010
I dag 14:09 af Cille89

 Projekt uge 2010!
I dag 13:25 af projektuge2010

 refleksdystrofi/ skulderhåndsyndrom...
I dag 13:19 af sus333

 Jeg er en idiot.. og hvordan...
I dag 12:46 af vionic35

Se de 30 nyeste indlæg
Se alle debatter

Annonce

Flere stillinger


Annonce
Annonce
Netdoktor.dk: Forside | Aktuelt | Alle emner
Sygdomme: Alt om sygdom | Medicin | Symptomer | Undersøgelser | Vagtlægen | Sundhedsvæsenet
Sundhed: Alt om sundhed | Sport og motion | Undgå stress | Sunde opskrifter | Sundhedstest | Vitaminer
Deltag: Debat | Test og quiz | Brevkassen
Besøg også: Babyklubben | Kvit | Slankedoktoren | Find behandler | Samarbejdspartnere | Patientforeninger
Information om Netdoktor: Kontakt | Presserum | Om Netdoktor | Annoncørinfo
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark