| Aktivitet/
hændelse | Beskrivelse/Ventetid | Ansvarlig |
| Definition | Modermærkekræft,
malignt melanom, er en kræftform, som udgår fra de pigment-dannende celler i
huden. Sygdommen udgår i de fleste tilfælde fra modermærker, som man har i
forvejen, men en vis del udgår fra pigment-celler, som ikke indgår i et synligt
modermærke.
Årsager til modermærkekræft er især, at man
har udsat sig for solens stråler. Overdreven soldyrkning - også solariebrug -
og svære solskoldninger, særligt i barndommen, øger risikoen for
sygdommen.
Der opstår ca. 1000 nye tilfælde af
modermærkekræft årligt, og de er stort set ligeligt fordelt mellem mænd og
kvinder. Antallet er stigende.
Modermærkekræft er
omfattet af udredningsgarantien på 48 timer, og der foreligger et pakkeforløb,
der definerer udredning og
behandling. | . |
| Symptomer | Modermærkekræft giver
ikke nødvendigvis symptomer af sig, og man skal derfor være opmærksom
på;
• Modermærker som ændrer sig
• Modermærker som
bløder
• Modermærker som klør
• Nye
modermærker
Diagnosen kan kun stilles på baggrund af en
undersøgelse af væv
(mikroskopi). | . |
| Screening | Der findes ikke nogen
egentlig screening for modermærkekræft, men en stigende fokusering på
risikoadfærd har medført, at mange får checket modermærker hos deres
praktiserende læge. Det er i de fleste tilfælde ikke muligt at diagnosticere et
malignt melanom med det blotte øje, men der er nogle kriterier, som kan bruges
til at vurdere, om der er grund til at skære det væk.
ABCDE-kriterierne;
A:
Asymmetri, forskel på områderne i modermærket
B:
Border-irregularity, uregelmæssig kant, evt med
udløbere
C: Colour, farvevariation i
modermærket
D: Diameter, hvis det er større end 6
mm i diameter
E: Evolution, udvikling/ændring i
modermærket.
Det er dog en sammenfattende vurdering, der
ligger til grund for beslutningen om, hvorvidt modermærket eventuelt skal
skæres væk. Modermærker, der ændrer form eller størrelse, bør altid vurderes
nøje. | Praktiserende læge |
| Indkaldelse | Hvis der
er mistanke om malignitet i et modermærke, indkaldes patienten
snarest.
I mange tilfælde fjernes modermærket i sin
helhed hos den praktiserende læge, hvorefter det sendes til undersøgelse
(mikroskopi) på patologisk
afdeling.
Ventetid:
48 timer | Hudlæge,
plastik-kirurgisk afdeling, alternativt praktiserende
læge |
| Diagnostisk undersøgelse | Den diagnostiske
procedure består i at skære det mistænkte modermærke væk. Der skal fjernes hud
i mindst 5 mm afstand af modermærket og medtagende (raskt) underhud. Den
diagnostiske biopsi er ofte et bådformet stykke væv, der fjernes, og herefter
vurderes i mikroskop.
Formålet med den diagnostiske
biopsi er at fastslå, hvorvidt der er tale om maligne forandringer (kræft)
eller blot et fredeligt
modermærke.
Ventetid:
Hvis der er mistanke om
kræft, er patienten omfattet af den udvidede behandlingsgaranti, hvilket
betyder, at forundersøgelsen skal finde sted inden for 48 timer efter, at
hospitalet har modtaget henvisning. Se de aktuelle ventetider i din region
her | Hudlæge, plastik-kirurgisk afdeling,
alternativt praktiserende læge |
| Opfølgnende
behandling | Når der foreligger svar på mikroskopi, tages stilling til
definitiv kirurgisk behandling, hvor der fjernes yderligere
væv.
Mængden af væv, der fjernes, afhænger af størrelsen
på tumor. Der skelnes mellem tumores i 3 grupper, baseret på deres
tykkelse;
Tumor <1 mm
tyk
Tumor >1 mm tyk men <2 mm
tyk
Tumor >2 mm
tyk
Før operationen er der på baggrund af
tumor-typen taget stilling til, om der skal foretages, det man kalder sentinel
node-biopsi, hvor man fjerner den/de lymfeknuder, som drænerer det område,
tumoren sidder i. Grunden til dette er, at modermærkekræft som regel spreder
sig regionalt via lymfeknude-metastaser. Sentinel node diagnostik tilbydes ved
tumorer over 1 mm tykke, samt hvis der er tale om en aggressiv form for kræft.
Efter operationen genetableres huddække, enten ved at
der laves hudtransplantation, eller ved at man flytter et andet hudområde til
stedet ved hjælp af lap-plastik.
Ventetid:
1
uge | Plastikkirurgisk
afdeling |
| Efterbehandling | Ved lokal spredning
tilstræbes i reglen kirurgisk behandling, specielt med lymfeknude-fjernelse via
sentinel node diagnostik.
Ved lokal spredning i huden
kan tilbydes, det der kaldes hyperterm perfusions-behandling. Her isoleres
blodcirkulationen på det pågældende sted, og blodet opvarmes til 41-42 grader.
I tillæg kan tilsættes store mængder kemoterapi, som virker lokalt.
Behandlingen udføres på Rigshospitalet. Et krav for denne behandling er, at der
ikke er tale om fjernmetastaser hos patienten.
Ved
fjernmetastaser kan det komme på tale med kemoterapi, som kan have en positiv
virkning på op til 20% af patienterne.
Ved fremskreden
sygdom kan strålebehandling gives lindrende ved palliativ
pleje.
Ventetid:
Uger | Plastikkirurgisk
og onkologisk afdeling |
| Opfølgning | I efterforløbet af
behandlingen for modermærkekræft tilbydes opfølgning i 5 år. Formålet med
opfølgningen er;
• Kontrol med evt. tilbagefald
•
Opfølgning på den primære behandling
• Støtte og vejledning som
kronisk syg
Hyppigheden af kontrollerne tilrettelægges
således;
• Hver 3. måned første år
• Hver 6. måned andet
og tredje år
Årligt fjerde og femte år | Onkologisk
afdeling |
| Definitioner | . | . |
| Sentinel
node diagnostik | ”Skildvagts-lymfeknuden” er den første lymfeknude, som
drænerer det område, hvor tumoren sidder. Dette vil være den lymfeknude, som
først udvikler metastaser, og ved at udtage de første lymfeknuder i rækken til
mikroskopisk undersøgelse får man et meget præcist billede af, om tumoren har
spredt sig. | . |
| Lap-plastik | En kirurgisk metode,
hvor man udtager et helt vævsområde med egen blodforsyning og flytter til det
nye område.
Metoden anvendes især, hvis operationen efterlader et
stort hul, hvor tumoren var. | . |
Catapresan mod hedeture? 
